◄ Torsdag : formentlig en torsdag tidligt i sommeren 1848. SK har klistret brevet ind i journalen NB6 (se NB6:2, i SKS 21, 11). Det vides ikke, hvornår SK og 👤Rasmus Nielsens aftale om at spadsere sammen torsdag middag ( 440,9) blev indgået.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 3
◄ Hr Magister : SK forsvarede sin disputats Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates for den filosofiske magistergrad 29. sept. 1841. I 1854 blev magistergraden med disputats ligestillet med doktorgraden.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 4
◄ ret : rigtigt.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 7
◄ R. Nielsen : 👤Rasmus Nielsen (1809-84), da. teolog og filosof; blev cand.theol. 1837, lic.theol. 1840, fra 1841 ekstraordinær prof. i moralfilosofi ved 📌Københavns Universitet som 👤Poul Martin Møllers efterfølger og fra 1850 ordinær prof. Han docerede især den spekulative filosofi, men kom i midten af 1840'erne under stor indflydelse af SK, med hvem han sluttede venskab i forsommeren 1848. I et udkast til en ikke anvendt artikel »Angaaende mit Forhold til Hr. Prof. R. Nielsen« fra o. 1849-50 fortæller SK: »I Midten af Aaret 1848 blev det mig ved forskjellige Overveielser, alle førende til det samme Punkt, tydeligt, at jeg burde[,] at det var min Pligt, idetmindste at gjøre et Forsøg paa ved personligt Forhold at sætte en Anden ind i mine Anskuelser, saa meget mere som jeg meente at skulle høre op at være Forfatter. / Jeg valgte Prof. Nielsen, der iforveien allerede havde søgt en Tilnærmelse. / Siden den Tid har jeg i Regelen talt med ham een Gang hver Uge« (Pap. X 6 B 124, s. 164; sml. Pap. X 6 B 93, s. 102). I et andet udkast hedder det: »Da jeg i sin Tid blev opmærksom paa Prof. Nielsen (der efterat der i mange Aar havde bestaaet et Uvenskab imellem os saa han end ikke vilde hilse mig, en Dag hilste mig, hvorpaa jeg over Veien talte til ham og han kom over til mig) talte jeg oftere med ham paa Spadseretoure. Han udtalte sig da flere Gange i, efter den Maalestok, begeistrede og eleverende Udtryk om min Sag, min Forfatter-Virksomhed o: s: v:, at det var mig klart, at han var tilbøilig til at vippe mig op i det Overordentliges høieste Regioner; om dette nu var en øieblikkelig Exaltation, eller det var lidt Smigrerie for at bedaare mig, kunde jeg den Gang ikke afgjøre, men vist er det, at han stadigt gjorde det den Gang, og at han ogsaa senere er vedblevet privat at tale saaledes. / Saa sendte jeg da i sin Tid Bud til ham og bad ham komme til mig. Han kom øieblikkelig« (Pap. X 6 B 99, s. 110). Forholdet ml. de to udmøntede sig ikke kun i en række breve, men også i samtaler på de faste spadsereture om torsdagen ( 440,9) samt i talrige af SKs journaloptegnelser og efterladte manuskripter (se Pap. X 6 B 83-102).
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 9
◄ S T : en i tiden alm. udbredt forkortelse for det lat. udtryk 'salvo titulo', med udeladelse el. forbehold for mulig fejlagtig anvendelse af titlen. Forkortelsen blev hyppigt anvendt ved udskrift på breve, men også ved dedikationer.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 10
◄ Søndag : brevet, der er udaterbart, kan også være affattet i 1849.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 15
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 16
◄ Man stiller den feige Soldat ... »en æreløs Forræder« : Det har ikke kunnet afklares, om der hentydes til en aktuel anledning under den daværende Treårskrig el. Den første Slesvigske Krig, som strakte sig fra sidst i marts 1848 til feb. 1851.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 17
◄ Den større Fare forjager den mindre : formentlig en fast talemåde, om end den er ikke fundet optegnet. SK bruger udtrykket i journaloptegnelsen NB14:76 (formentlig fra dec. 1849), i SKS 22, 389. Se også journaloptegnelsen NB20:164 (1850), i SKS 23, 481.
I trykt udgave: Bind 28 side 431 linje 18
◄ Exerceerskolen : militært om et uddannelsested, hvor de nye rekrutter opøves. Her hentydes der muligvis til den systematiske-spekulative (hegelianske) skole.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 5
◄ R. N. : 👤Rasmus Nielsen ( 431,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 7
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 8
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 11
◄ Taarebæk ved Fiskerleiet : 👤Rasmus Nielsen tilbragte sommeren 1848 i den lille landsby 📌Tårbæk i 📌Nordsjælland (se kort 3, D6). Byen, der var et lille fiskeleje klemt ind ml. 📌Dyrehaven og 📌Øresund, havde udviklet sig til også at være et meget benyttet kursted.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 13
◄ flaut : dvs. flovt, uden kraft el. ånd.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 16
◄ forseer sig (...) paa : stirrer sig blind på, fortaber sig i.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 16
◄ Vandkuur-Gjæsterne : nemlig på 📌Klampenborg Vandkur-, Brønd-, og Søbadeanstalt, der var blevet oprettet i 1844 af lægen 👤J.J. Hjaltalin (1807-82).
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 18
◄ »Skrænten« : Til 📌Klampenborg Søbad hørte en strækning nord for 📌Taarbæk, kaldet »Skrænten«, hvor et badeanlæg for herrerne var placeret.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 19
◄ tage hebraisk Befordring : dvs. læse i Det gamle Testamente på originalsproget.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 19
◄ Ophævelser : indsigelser, besværligheder; udtrykket spiller også på de da. hegelianeres overs. af det hegelske begreb »Aufhebung«. Det filosofiske begreb 'ophævelse' bruges i den (dobbelte) hegelske betydning om noget, som har været negeret og (tillige) er opbevaret.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 20
◄ en eenlig Tornebusk : allusion til ►2 Mos 3, hvor Gud fra en brændende tornebusk taler til 👤Moses.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 21
◄ ora pro nobis : lat., 'bed for os'.
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 23
◄ הָאִיש אַשְׁרֵי : hebr., salig den mand; begyndelsesordene i ►Sl 1,1: »Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde« (GT-1740).
I trykt udgave: Bind 28 side 432 linje 25
◄ R. N. : 👤Rasmus Nielsen ( 431,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 6
◄ Taarbæk Kroe : Den store kro, der lå langs 📌Strandvejen, og som havde et tilhørende areal ned til vandet.
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 7
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 8
◄ i Kbhvn. ... Tornebuskegaden : SK boede fra april til okt. 1848 på 1. sal i ejendommenpå hjørnet af 📌Rosenborggade (gadenr. 9) og 📌Tornebuskegade, 📌Klædebo kvarter, matrikel nr. 156 B (se kort 2, C1).
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 10
◄ Taarbæk. Aug. : 👤Rasmus Nielsen holdt sommerferie i 📌Taarbæk ( 432,13). SK omtaler brevet i journaloptegnelsen NB6:78 (1848), i SKS 21, 59f.
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 14
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 15
◄ Det skarpe Hjørne, hvorpaa Adressen lyder : 433,10.
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 16
◄ den reformerte Kirke : Den reformerte kirke lå (og ligger) på hjørnet af 📌Rosenborggade og 📌Gothersgade (se kort 2, C-D1).
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 18
◄ inter et inter : lat., egl. 'mellem og mellem', dvs. 'mellem dette og hint'. SK benyttede udtrykket til at signere sin føljetonartikel »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« I-IV, udgivet i Fædrelandet, nr. 188, den 24. juli, sp. 1485-1490, nr. 189, den 25. juli, sp. 1493-1500, nr. 190, den 26. juli, sp. 1501-1506, og nr. 191, den 27. juli 1848, sp. 1509-1516. SK havde omhyggeligt sat 👤Rasmus Nielsen ind i denne artikels sigte; se fx journaloptegnelse NB6:67, 74-76, 78 (1848) samt NB7:6 (1848), i SKS 21, 50, 56-59, 59f. samt 78f.
I trykt udgave: Bind 28 side 433 linje 27
◄ alternere : veksle, skifte.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 3
◄ ad libitum : lat., efter behag, efter forgodtbefindende.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 4
◄ Veier : dvs. vejr.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 6
◄ i Taaget : fast udtryk: i blinde.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 6
◄ R. N. : 👤Rasmus Nielsen ( 431,9 ).
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 8
◄ Deres sidste Billet : Dette brev findes ikke bevaret. – Billet: et lille brev.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 9
◄ springe en Uge over : Det vides ikke, om der har været indgået en aftale om at skrive hver uge.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 11
◄ aarsaget : forårsaget, bibragt.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 11
◄ mine hyppige Skriverier : Hvis 👤Rasmus Nielsen hyppigt har skrevet breve til SK, findes disse ikke overleveret.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 13
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 14
◄ i det Allerseneste om 14 Dage : Universitetslærerens ferie varede til den 15. aug. ( 449,19).
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 18
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 19
◄ Kjære! : SK omtaler brevet i journaloptegnelse NB6:78 og NB7:6 (1848), i SKS 21, 59f. og 78f.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 22
◄ Hvad : hvilken, hvordan.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 23
◄ »Frygt for en Misforstaaelse ved de hyppige Skriverier« : tillempet citat fra 👤Nielsens Brev 279, i SKS 28, 434.
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 23
◄ den fuldkomne Kjerlighed udjager jo Frygt : hentyder til ►1 Joh 4,18: »Frygt er ikke i Kierligheden, men den fuldkomne Kierlighed driver Frygten ud« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 28 side 434 linje 23
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 5
◄ flytte ud paa det skarpe Hjørne : hentyder til 👤Rasmus Nielsens omtale af SKs adresse i Brev 279, i SKS 28, 433.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 12
◄ »man hvor smal man end gjør sig ... ind af et Hjørne« : tillempet citat fra 👤Nielsen i Brev 279, i SKS 28, 433.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 17
◄ af Erfaring maa De jo vide ... fra Tornebuskegaden : Det vides ikke, om 👤Rasmus Nielsen tidligere har besøgt SK på adressen.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 21
◄ Mein lieber Freund sehen sie! : ty., min kære ven, ser De!
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 29
◄ dann hören sie! : ty., så hører De.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 30
◄ sende Bud efter Dem : dvs. lade SKs tjener komme med en invitation. Af journaloptegnelse NB7:7 (1848; SKS 21, 79) fremgår, at SK fik talt med 👤Rasmus Nielsen straks efter dennes hjemkomst fra ferien.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 32
◄ al Meddelelse i Reduplicationens Form : Sætningen, der er formuleret efter 👤Johannes Climacus i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), findes ikke i noget bevaret brev.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 33
◄ Reminiscents : rest, erindring.
I trykt udgave: Bind 28 side 435 linje 34
◄ teleologisk Suspension i Retning af : formålsbestemt el. midlertidig ophævelse med hensyn til el. sigte på.
I trykt udgave: Bind 28 side 436 linje 5
◄ hiint oftere omtalte samtidige Noget : Det kan ikke afgøres, hvad der sigtes til.
I trykt udgave: Bind 28 side 436 linje 6
◄ Min Villie er, at Prof. Nielsen ... mit literaire Efterladenskab : Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår den testamentariske bestemmelse er skrevet. De ydre rammer er sommeren 1848, hvor SK træder i et personligt forhold til 👤Rasmus Nielsen, og nov.-dec. 1853, hvor SK sender Rasmus Nielsen (Brev 307, i SKS 28, 462f.) og 👤J.F. Giødwad (Brev 211, i SKS 28, 333) et brev, hvori han hæver de venskabelige forpligtelser. Det synes dog at fremgå af SKs journaler, at bestemmelsen er nedskrevet i begyndelsen af forholdet, måske endog i sommeren 1848. I journaloptegnelsen NB6:75 (aug. 1848; SKS 21, 57) hedder det: »ja, at udgive mine efterladte Papirer, det kunde Enhver, og i ethvert Fald var jo R. Nielsen der«, men allerede i journaloptegnelsen NB9:13 (jan. 1849; SKS 21, 205) harcellerer SK over, hvordan Rasmus Nielsen ville spille op, hvis SK døde. Der udviklede sig hurtigt hos SK en mistillid til Rasmus Nielsen. I 1853 skriver SK i »Prof. R. Nielsens Forhold til min Forf. V. / Revisions Artikel«: » Antaget – Sligt kan man jo tænke sig – at jeg f. E. var død i 48, saa vilde jeg have søgt at sikkre mig, at Prof. N. havde saa at sige overtaget min Forf.V., og var blevet at betragte som den sande Opfattelse. / Heldigviis døde jeg ikke. Det varede heller ikke længe, førend jeg begyndte at opdage, at dette med Prof. N. nok var en betænkelig Misforstaaelse. / Nu er det Punkt naaet, at hvis jeg nu f. E. døde, vilde Prof. N. være den af alle hvem jeg mindst kunde ønske betragtet som den sande Opfattelse af min Stræben« (Pap. X 6 B 102, s. 124).
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 5
◄ han confererer med Gjødvad : 👤Jens Finsteen Giødwad (1811-91), da. jurist og journalist; fra dec. 1839 medredaktør og -udgiver af avisen Fædrelandet. Han bistod SK med korrekturlæsning, og ved udgivelsen af de pseudonyme skrifter fra 1843-45 anvendte SK ham ofte i sine forretninger med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri og forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel. Det gjorde SK igen i 1849, da han sendte trykmanuskriptet til det pseudonyme skrift Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger til Giødwad, for at han skulle aflevere det til bogtrykkeren 👤Louis Klein, se journaloptegnelsen NB11:8, dateret den 4. maj 1849, i SKS 22, 12,19f., og tekstredegørelsen i K11, 97. Om SKs venskab med Giødwad, se journaloptegnelserne NB9:28 (jan. 1849), hvor han skriver: »Giødvad er min personlige Ven«, SKS 21, 214,10. Ligeså NB18:44 (maj 1850), hvor SK skriver, at han personligt kalder Giødwad sin ven, og fortæller, at han har »i de sidste tre a 4 Aar talet med ham hver evige Aften«, SKS 23, 280,10f.
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 8
◄ til Correcteur antager Levin : 👤Israel Levin (1810-83), da. litterat og filolog, udgiver af bl.a. 👤Ludvig Holberg og 👤J.H. Wessel. Levin fungerede som sekretær, herunder korrekturlæser, for SK i årene o. 1844-50. Levin har bevidnet det i nogle erindringer, jf. Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, 📌Kbh. 1996, s. 284-292. – antager: ansætter, benytter.
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 8
◄ Peter : 👤Peter Christian Kierkegaard (1805-88), SKs ældre bror, der siden 1842 havde været sognepræst i 📌Pedersborg og 📌Kindertofte ved 📌Sorø. Han holdt den 30. okt. 1849 et foredrag om SK på 📌Roskilde præstekonvent i 📌Ringsted, hvilket SK aldrig tilgav ham.
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 10
◄ Dette kunde maaskee skrives i et Brev ... henlægge i Pulten : Dette brev er formentlig aldrig skrevet. Nærværende seddel blev fundet blandt andre løse papirer i et omslag med påskriften: »Det der laa i den mellemste Skuffe, da jeg flyttede ud paa 📌Østerbro«. SK flyttede til Østerbro i april 1851. 👤H.P. Barfod har i »Til Forklaring« i Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1849, 📌Kbh. 1880, s. 633-644, fortalt om fundet af den testamentariske seddel. Han fortæller, at 👤Rasmus Nielsen længe efter SKs død blev spurgt om sit kendskab til sedlen, men Rasmus Nielsen kendte den ikke.
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 11
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 14
◄ I Torsdags var det mig endnu ikke ganske klart : dvs. under 👤Rasmus Nielsen og SKs vanlige spadseretur torsdag middag ( 440,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 16
◄ R. N. : 👤Rasmus Nielsen ( 431,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 19
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 21
◄ Tirsdag d 29 Mai 1849 : 👤Rasmus Nielsens store værk Evangelietroen og den moderne Bevidsthed. Forelæsninger over Jesu Liv, første Del, 📌Kbh. 1849, ktl. 700, blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 116, den 19. maj 1849.
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 2
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 3
◄ det Øieblik, da De første Gang »kaldte paa mig« : se Brev 276, i SKS 28, 431. Det var i forsommeren 1848, SK sendte bud efter 👤Rasmus Nielsen ( 431,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 4
◄ slibrig : uærlig, falsk, tvetydig.
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 12
◄ Deres »gudelige Taler« : dvs. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 📌Kbh. 1849, i SKS 11, 5-48. Talerne udkom den 14. maj 1849. Se dedikation nr. 70, SKS 28, 509.
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 19
◄ bekommet : modtaget.
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 19
I trykt udgave: Bind 28 side 438 linje 21
◄ Onsdag Middag : formentlig den 30. maj 1849.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 2
◄ en lille Reise i Landet : sigter formentlig til en af SKs hyppige køreture i 📌Nordsjælland.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 4
◄ et Brev fra Dem ... et Lam til Vignet eller Skilt : 👤Rasmus Nielsen havde i øverste venstre hjørne af sit Brev 283, i SKS 28, 438, sat et mærke med et lam samt en fane, hvorpå var skrevet 'Agnus Dei', dvs. Guds lam (se illustration 22, SKS 28, 439).
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 5
◄ forraade : afsløre, røbe.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 7
◄ Der existerede en Aftale imellem os ... en Spadseretour : Denne aftale om at spadsere sammen hver torsdag findes også bevidnet i SKs journaler, se fx journaloptegnelserne NB14:120 (1849), i SKS 22, 414, og NB17:71 (1850), i SKS 23, 216. Efter 1850 har aftalen været løsere, evt. som i tiden frem til 1854 hver anden uge, se Pap. XI 3 B 158,17: »Men jeg kan oplyse mere endnu, thi det er ikke ganske tilfældigt, at jeg just i den Tid saa lidt har seet Prof. 👤Nielsen, hvem jeg i en tidligere Tid dog oftere har seet, ja der var ogsaa i Tiden før 54 en Aftale mellem os om at træffes paa en Spadseretour hver 14 Dag. Men da jeg saae, at Øieblikket maatte komme da der skulde handles afgjørende, og da jeg altid er et godt Stykke forud og lægger til Rette, modtog Prof. Nielsen omtrent et Aarstid før Dec. 54. et Billet fra mig, der hævede denne Aftale mellem os. Just fordi jeg var beredt paa at handle afgjørende, just derfor vilde jeg have Alt fjernet, at jeg ganske bogstaveligt kunde staae ene.«
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 9
◄ Deres Billet : dvs. Brev 283, i SKS 28, 438. – Billet: lille brev.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 10
◄ »hvad der for Øieblikket ... en Spadseretour« : se Brev 283, i SKS 28, 438.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 12
◄ avertere : underrette.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 16
◄ Fredag d 20 Juli 1849 : 👤Rasmus Nielsen holdt i 1849 sin sommerferie i Lyngby (el. 📌Kongens Lyngby), en landsby med o. 3.500 indbyggere, beliggende ved 📌Lyngby Sø i 📌Nordsjælland, o. 10 km NNV for 📌København (se kort 3, C6).
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 27
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 28
◄ »Systemet« er kommet : Der sigtes til 👤H.L. Martensen Den christelige Dogmatik, 📌Kbh. 1849, ktl. 653 (averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 167, den 19. juli 1849).
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 29
◄ det arriverede hertil i Forgaars med »Omnibussen« : Omnibus, lat., egl. 'for alle', var en betegnelse for en stor lukket vogn til offentlig personbefordring i fast rute; bus. I 📌København kørte de første, hestetrukne omnibusser fra o. 1842 og snart efter blev der indført en rute til 📌Lyngby. Denne dagvogn medbragte tillige varer, fx bøger.
I trykt udgave: Bind 28 side 440 linje 29
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 1
◄ Et sort Forsøg paa at forbedre en slet Forsegling : se illustration 23, i SKS 28, 442. – sort: uheldigt, mislykket.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 5
◄ Deres Billet af Fredag forrige Uge : se Brev 285, i SKS 28, 440f. – forrige: sidste.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 8
◄ Idee-associationen fra Omnibus til Omnibus : se 👤Rasmus Nielsens Brev 285, i SKS 28, 440f. ( 440,29). – Idee-associationen: tankeforbindelsen, dvs. det at den ene idé fremkalder den anden.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 8
◄ de omnibus dubitandum : el. 'de omnibus dubitandum est', lat., man bør tvivle om alt, en sætning, der stammer fra den fr. filosof 👤René Descartes (1596-1650). I hans systematiske hovedværk Principia philosophiae (lat., Filosofiens principper) fra 1644 indgår sætningen i overskriften til 1. del, § 1: »Veritatem inquirenti, semel in vita de omnibus, quantum fieri potest, esse dubitandum« (»Den, som søger sandheden, bør én gang i sit liv tvivle om så vidt muligt alting«), Renati Des-Cartes opera philosophica [lat., René Descartes' filosofiske værker] bd. 1-4, 6. Elzevier-udg., 📌Amsterdam 1677-78 (bd. 1, 1678, bd. 2-4, 1677), ktl. 473; bd. 2, s. 1. Sætningen udtrykker Descartes' forsøg på gennem metodisk tvivl om alle udsagn at nå ned til et fast fundament for en videnskabelig erkendelse og er således udgangspunktet for hans filosofiske system. Sætningen, der citeres i 👤G.W.F. Hegels forelæsninger over filosofiens historie, og som blev kritiseret af SK allerede i den ufuldendte fortælling Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est fra 1842-43 (i SKS 15, 13-59), blev ofte anført og diskuteret i den da. hegelianisme, ikke mindst af 👤H.L. Martensen og 👤J.L. Heiberg.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 10
◄ Dobbeltslag : et kort el. langt anslag af en tone til forsiring foran en hovedtone.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 11
◄ naar Johannes de silentio kalder Systemet: en Omnibus : sigter til Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de silentio, 📌Kbh. 1843, hvor SKs pseudonym i forordet skriver: »Jeg falder i dybeste Underdanighed ned for enhver systematisk Posekigger: 'Det er ikke Systemet, det har ikke det Mindste med Systemet at gjøre. Jeg nedbeder alt Godt over Systemet og over de danske Interessenter i denne Omnibus; thi et Taarn bliver det nok neppe. Jeg ønsker dem alle samtlige og hver især til Lykke og Velsignelse'«, SKS 4, 104.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 11
◄ Hermed følger en ny Bog : dvs. Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus. Udgivet af S. Kierkegaard. Bogen blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 176, den 30. juli 1849. If. trykkeriet 👤Bianco Lunos Erindringsbog for 1849 blev bogen dog færdigtrykt en gang i ugen 22.-28. juli 1849, jf. tekstredegørelsen i SKS K11, 121.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 13
◄ Anti-Cl. (...) Joh. Climacus : Pseudonymet 👤Anti-Climacus er dannet i kontrast til 👤Johannes Climacus, der er den pseudonyme forfatter til Philosophiske Smuler (1844) og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846). Det lat. tilnavn 'Climacus' er afledt af gr. 'klimaks', der betyder trappe el. stige. Johannes Climacus er altså den, der går op ad en trappe el. klatrer op ad en stige, dvs. hans begrebsudvikling bevæger sig fra et mere ufuldkomment til et mere fuldkomment trin. Præfikset 'anti' i forbindelse med 'Anti-Climacus' betyder 'mod' el. 'imod', hvorved betegnes modsætningsforholdet til Johannes Climacus. Ligesom en 'klimaks' tillige betegner den retoriske figur, hvor de enkelte ord, sætninger el. tanker er ordnet således, at virkningen er trinvis stigende, så betegner en 'anti-klimaks' den omvendte figur, fx jo højere på 'stigen', jo større ufuldkommenhed. SK har i en lille opsats fra 1849 (Pap. X 6 B 46-48), kaldet »Climacus og Anticlimacus. / En dialektisk Opfindelse. / af / Anticlimacus. / Efterskrift«, skrevet: »Jeg, Anticlimachus (...) er barnefødt i 📌Kjøbenhavn, omtrent ja til Punkt og Prikke jævnaldrende med Johannes Climachus, med hvem jeg i een Forstand har Meget, har Alt tilfælles, men fra hvem jeg dog i en anden Forstand er uendelig forskjellig. Han siger nemlig om sig selv, at han ikke er Christen; det er til at blive rasende over. Derover er jeg ogsaa blevet saa rasende, at jeg (...) siger lige det Modsatte (...). Jeg siger nemlig, at jeg er en saa overordentlig Christen som der aldrig nogensinde har været til, men vel at mærke jeg er det i skjult Inderlighed« (Pap. X 6 B 48, s. 53f.). Og videre: »vi ere i Slægtskab sammen, men vi ere ikke Tvillinger, vi ere Modsætninger. Der er mellem os et dybt, et Grund-Forhold; men trods de meest fortvivlede Anstrengelser fra begge Sider komme vi dog aldrig længere, aldrig nærmere end til den frastødende Berøring. Der er et Punkt og et Nu, hvori vi berøre hinanden, men i samme Øieblik fare vi fra hinanden med Uendelighedens Fart. (...) / Det Punkt, vi søge, er det: saadan slet og ret, ganske eenfoldigt at være en sand Christen. Der er en Berøring, men i samme Nu fare vi fra hinanden: Johannes siger om sig selv, at han ingen Christen er; og jeg siger om mig selv, at jeg er en saa overordentlig Christen, som han aldrig har været til, vel at mærke i skjult Inderlighed« (Pap. X 6 B 48, s. 54).
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 14
◄ vistnok : ganske vist.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 15
◄ idet J. Cl., der humoristisk negter sig selv at være Χsten : sigter til den pseudonyme forf. 👤Johannes Climacus' tillæg »Forstaaelsen med Læseren« i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvor det hedder: »Undertegnede, Johannes Climacus, der har skrevet denne Bog, udgiver sig ikke for at være en Christen; han er jo fuldt op beskjæftiget med, hvor vanskeligt det maa være at blive det«, SKS 7, 560.
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 17
◄ conseqvent maa tilbagekalde det Hele i Humor : sigter til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, hvor 👤Johannes Climacus i »Tillæg / Forstaaelsen med Læseren« erklærer at være humorist og dernæst skriver: »Som man i catholske Bøger især fra en ældre Tid finder en Anmærkning bagerst i Bogen, der underretter Læseren om, at Alt skal forstaaes i Overeensstemmelse med den hellige almindelige Moderkirkes Lære: saaledes indeholder hvad jeg skriver tillige en Efterretning om, at Alt skal forstaaes saaledes, at det er tilbagekaldt; at Bogen ikke blot har en Slutning, men ovenikjøbet en Tilbagekaldelse« (SKS 7, 562,11-17).
I trykt udgave: Bind 28 side 441 linje 19
◄ Lyngby d 28 Juli 1849 : Brevet fra 📌Lyngby ( 440,27), der er skrevet en lørdag, bliver kommenteret af SK i hans journal ( 446,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 2
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 3
◄ Tak for Billeten, mange Tak for Bogen : se Brev 286, i SKS 28, 441.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 4
◄ denne christelig psychologiske Udvikling: jf. bogens undertitel ( 441,13).
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 5
◄ maa kunne opbygge en troende Seminarist ... – Fortvivlelse : spiller på forordet i Sygdommen til Døden, hvor det hedder: »Al christelig Erkjenden, hvor streng dens Form end forøvrigt er, bør være bekymret; men denne Bekymring er just det Opbyggelige. Bekymringen er Forholdet til Livet, til Personlighedens Virkelighed og saaledes, christelig, Alvoren; den ligegyldige Videns Ophøiethed er, christelig, langt fra at være mere Alvor, den er, christelig, Spøg og Forfængelighed. Men Alvoren er igjen det Opbyggelige. / Dette lille Skrift er derfor i een Forstand saaledes beskaffent, at en Seminarist kunde skrive det; i en anden Forstand dog maaskee saaledes, at ikke enhver Professor kunde skrive det«, SKS 11, 117f.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 6
◄ Uvidskbl Efterskrift S 308-309 : På det anførte sted i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS 7, 367f. findes forargelsen ikke omtalt. Der sigtes formentlig til s. 283-284, i SKS 7, 339.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 9
◄ den psychl Udvikl S. 84-88 : se Sygdommen til Døden ( 441,13), i SKS 11, 196-201.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 9
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 14
◄ curiøst : løjerligt, pudsigt.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 16
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 16
◄ det velbekjendte »Dobbeltslag« : 441,11.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 16
◄ Omnes in omnibus : lat., alle i den for alle.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 18
◄ Omnibuskudsken : Der var netop tale om en hestevogn ( 440,29).
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 19
◄ De omnibus dubitandum est : 441,10.
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 19
I trykt udgave: Bind 28 side 443 linje 21
◄ Dette er det Brev af 4 Aug. ... som er forkommet : Det afsendte brev er ikke dukket op. – R. N.: 👤Rasmus Nielsen ( 431,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 2
◄ Anticlimax : af gr. anti-, 'imod', og gr. klimaks, 'trappe, stige'; stilfigur der lader beslægtede led følge således efter hinanden, at de gradvist aftager i indholdsmæssig betydning. Der spilles på SKs pseudonym 👤Anti-Climacus, som blev brugt ved udgivelsen af Sygdommen til Døden ( 441,13).
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 5
◄ en logisk Prof. : 👤Rasmus Nielsen ( 431,9), der i årene 1841-44 havde udgivet fire hæfter af Den speculative Logik i dens Grundtræk, udgav i 1845 Den propædeutiske Logik, ktl. 699.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 5
◄ De takker »tusind Gange« ... mindst for Billeten : se Brev 287, i SKS 28, 443.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 5
◄ jeg kun er Udgiveren : se titelbladet på Sygdommen til Døden ( 441,13).
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 7
◄ Climaxen : af gr. klimaks, stige el. trappe; i retorikken en figur, hvor de enkelte ord, led el. sætninger er ordnet således, at virkningen er trinvis stigende. Der spilles på navnet 👤Johannes Climacus, som var SKs psedonym ved udgivelsen af Philosophiske Smuler (1844) og Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846).
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 7
◄ »gaaer videre« : Sammen med udtryk som 'at komme ud over' og 'at gå ud over' var dette en fast vending i den hegelske jargon.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 14
◄ broutende : dvs. brovtende, pralende.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 17
◄ Systemet : dvs. det spekulative (hegelianske) system.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 18
◄ »den Enkelte« : grundkategori i SKs forfatterskab.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 19
◄ min Pseudonym Climacus : 441,14.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 21
◄ et lykkeligt Epigram : en vellykket (kort) sentens.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 22
◄ vundet et Point : vundet el. fået en pointe.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 22
◄ mine Yttringer angaaende Deres Første : Skønt SK i sine pseudonyme værker havde bragt en satire over 👤Rasmus Nielsens hegelianske skrifter, så hentydes formentlig her til mundtlige samtaler.
I trykt udgave: Bind 28 side 444 linje 30
◄ I »Professorernes« Øine er De nu vel degraderet til »Seminarist« : hentyder til forordet i Sygdommen til Døden ( 443,6).
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 1
◄ con amore : ital. med kærlighed, dvs. af ren lyst, for egen fornøjelses skyld.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 3
◄ Mester-Svend : formand, leder.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 4
◄ Der gives en Bog, som hedder Præste-Pinen ... capriciøse Spørgsmaal : Der sigtes til 👤Michael Saxe En liden aandelig Spørgsmaalsbog, sammendragen af den Hellige Scrift (...), overs. af Halvard Gunnersen, 1602, sidenhen ofte optrykt. Denne folkebog, der i daglig tale kaldes 'præstepinen', indeholder en lang række mere eller mindre spidsfindige spørgsmål med udgangspunkt i Bibelen. Bogen findes beskrevet i 👤Rasmus Nyerup Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder, 📌Kbh. 1816, s. 302-305. – capriciøse: lunefulde.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 5
◄ Dette var en Hentydning til ... selv en Seminarist : 443,6.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 9
◄ Hr Magister : 431,4. I journaloptegnelsen NB12:93 (1849), i SKS 22, 193, omtaler SK brevet.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 13
◄ I min sidste Billet bemærkede jeg ... mødtes i Forargelsen : se Brev 287, i SKS 28, 443.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 14
◄ Exemplet med Keiseren og Dagleieren : nemlig i Sygdommen til Døden ( 441,13), hvor det hedder: »Dersom jeg tænkte mig en fattig Dagleier og den mægtigste Keiser, der nogensinde har levet, og denne den mægtigste Keiser pludselig fik det Indfald at sende Bud efter Dagleieren, der da aldrig havde drømt om, 'og i hvis Hjerte det aldrig var opkommet,' at Keiseren vidste, han var til, der da vilde prise sig ubeskrivelig lykkelig blot ved engang at faae Lov til at see Keiseren, hvad han i saa Fald vilde fortælle Børn og Børnebørn som den vigtigste Begivenhed i sit Liv – dersom Keiseren sendte Bud efter ham og lod ham vide, at han vilde have ham til Svigersøn: hvad saa? Saa vilde Dagleieren paa menneskelig Viis blive noget eller meget forlegen, flau og generet derved, det vilde (og dette er det Menneskelige), menneskeligt, forekomme ham som noget høist besynderligt, afsindigt Noget, hvorom han da mindst af Alt turde tale til noget andet Menneske, da han selv allerede i sit stille Sind ikke var langt fra den Forklaring, som Nabo og Gjenbo snarest muligt vilde faae yderst travlt med: at Keiseren vilde gjøre Nar af ham, saa Dagleieren vilde blive til Latter for hele Byen, han aftegnet i Bladet, Historien om hans Formæling med Keiserens Datter solgt af Visekjerlingerne. Dog det med at blive Keiserens Svigersøn, det maatte da vel snart vorde en udvortes Virkelighed, saa Dagleieren paa sandselig Maade kunde forvisse sig om, hvorvidt det var Keiserens Alvor dermed, eller han blot vilde have det stakkels Menneske til Bedste, gjøre ham ulykkelig for hele hans Levetid, og hjælpe ham til at ende i en Daarekiste; thi det quid nimis er tilstede, som saa uendeligt let kan slaae om til sit Modsatte. En lille Gunstbeviisning, det vilde Dagleieren kunde faae i sit Hoved; det vilde blive forstaaet i Kjøbstaden, af det høistærede dannede Publicum, af alle Visekjerlinger, kort af de 5 Gange 100,000 Mennesker, som boede i hiin Kjøbstad, der rigtignok i Henseende til Folkemængde var endog en meget stor Stad, derimod i Henseende til at have Forstand paa og Sands for det Overordentlige, en meget lille Kjøbstad – men dette, med at blive Svigersøn, ja, det var meget for meget. Og sæt nu, at det ikke var en udvortes Virkelighed, der var Tale om, men om en indvortes, saa altsaa Facticiteten ikke kunde hjælpe Dagleieren til Vished, men Troen selv var den eneste Facticitet, og Alt altsaa overladt til Troen, om han havde ydmygt Mod nok til at turde troe det (thi frækt Mod kan ikke hjælpe til at troe): hvor mange Dagleiere var der saa vel, som havde dette Mod?«, SKS 11, 197f.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 17
◄ Tillæget til Efterskriften (S. 475) begynder saaledes: »Undertegnede ... blive det.« : 441,17.
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 19
◄ Lyngby d 10 August 1849 : 👤Rasmus Nielsen holdt i 1849 sommerferie i 📌Lyngby ( 440,27).
I trykt udgave: Bind 28 side 445 linje 29
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 1
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 2
◄ »Opdagelsen« : se Brev 289, i SKS 28, 445. Sml. SKs kommentar til Nielsens opdagelse i journaloptegnelsen NB12:93 (1849), i SKS 22, 193: »R. N. har nu i en Billet af 10 Aug opdaget, at Coincidents-Punktet mell. 👤Cl. og 👤Anti-Cl. er Fortvivlelse, og citerer i den Anledning Slutningsordet af Cl. at han ikke siger sig selv at være Χsten, 'hvilket jo Anti-Cl. maa erklære for Fortvivlelse'«. / I en tidligere Billet meente 👤R. Nielsen, at Coincidents-Punktet var Forargelse. Det var nu langt rigtigere truffet, og hans ny Opdagelse er ganske simpelt en Anti-Climax. Dette er jo Scalaen: hvad metaphysisk Tvivl er, er, ethisk, Fortvivlelse, og, christeligt, Forargelse. / Forsaavidt der forøvrigt er Sandhed i hans Opdagelse, at Modsætningen ganske rigtigt er paa det Punkt: at erklære sig selv ikke at være Χsten – saa har denne Opdagelse af R. Nielsen den Mislighed, at dette stod i min Billet til ham, som ledsagede Bogen, og hvilken han har modtaget.«
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 9
◄ explicere : forklare.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 13
◄ mislige : betænkelige, tvivlsomme.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 14
◄ min første Billet, som ledsagede Exemplaret af »Sygdommen til Døden« : dvs. Brev 286, i SKS 28, 441.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 15
◄ »De flittig studerer Skrifterne« : citat fra Brev 289, i SKS 28, 445.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 17
◄ »iler med at underrette mig derom« : tillempet citat fra Brev 289, i SKS 28, 445.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 18
◄ Deres sidste Billet – : dvs. Brev 289, i SKS 28, 445f.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 20
◄ en lidt udførligere Billet fra mig, som afsendtes d. 4 Aug : se Brev 288, i SKS 28, 444f.
I trykt udgave: Bind 28 side 446 linje 21
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 2
◄ Deres Billet af 4 August : se Brev 288, i SKS 28, 444f.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 3
◄ Jeg har havt Bud baade i Kroen og hos den anden Bager : 👤Rasmus Nielsen holdt i 1849 sommerferie i 📌Lyngby ( 440,27). Med kroen sigtes til 📌Store Kro i den nordlige ende af 📌Lyngby Hovedgade (dengang Kongevejen) og med den anden bager sigtes formentlig til 📌Bagergaarden, der blev opført og åbnede på Lyngby Hovedgade i 1817.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 4
◄ mine tvende mærkværdige Opdagelser : se Brev 287, i SKS 28, 443, og Brev 289, i SKS 28, 445f.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 6
◄ anticiperende : foregribende.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 9
◄ Lyngby (hos Bager Weidemann) : 👤Chr. F. Weidemann (f. o. 1793 i 📌Preussen) havde et bageri ved 📌Kongevejen ovenfor den nordlige del af 📌Sorgenfri Skov (se kort 3, C6).
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 11
◄ see Noget fra : 👤Rasmus Nielsen udgav stridsskriftet Mag. S. Kierkegaards »Johannes Climacus« og Dr. H. Martensens »Christelige Dogmatik«. En undersøgende Anmeldelse, 📌Kbh. 1849, ktl. 701, der blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 242, den 15. okt. 1849. Bag i skriftet har Nielsen dateret dets afslutning til den 18. sept. 1849.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 16
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 17
◄ Posthuset i Lyngby : 👤Rasmus Nielsen holdt i 1849 sommerferie i 📌Lyngby ( 440,27). Fra sommeren 1841 blev posten fra 📌København samlet i lukkede tasker og medbragt i de hestetrukne omnibusser ( 440,29) ml. København og Lyngby Postkontor.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 21
◄ hiin Billet : dvs. Brev 288, i SKS 28, 444f.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 22
◄ min Karl : 👤Anders Christensen Westergaard (1818-67), som SK siden maj 1844 havde haft i sin tjeneste.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 22
◄ forlorne : tabte.
I trykt udgave: Bind 28 side 447 linje 26
◄ furor uterinus : lat. vanvid i livmoderen, ældre betegnelse for nymfomani, også: giftesyge el. blot letfærdighed.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 1
◄ nu vil De ikke engang nøies ... Ridder af tre Opdagelser : se Brev 290, i SKS 28, 446. – Mediationen: de danske hegelianeres gengivelse af 👤Hegels begreb »Vermittlung«, dvs. formidling (el. forsoning) af modsatte begreber i en højere enhed, hvor begreberne består som ophævede momenter.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 2
◄ Pascha af 3 Hestehaler : De højeste militære og civile embedsmænd i det gl. 📌Tyrkiet, 📌Det osmanniske Rige, havde titlen pascha, og deres rang blev vist med én, to el. højst tre hestehaler på en stang uden for ejerens telt. I overført betydning betegner 'pascha' en person, der lader sig opvarte af andre.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 10
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 18
◄ De har nu atter Ret og atter dobbelt Ret : sml. Brev 282, i SKS 28, 437.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 19
◄ Mediationen : se SKs formulering i Brev 292, i SKS 28, 447f.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 20
◄ I Søndags : dvs. søndag 26. aug. 1849.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 22
◄ Dînée : egl. dinér, fr., middagsselskab.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 22
◄ Hs Excellence : titulatur, som if. rangforordningen af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808) tilkom personer med rang i 1. klasse, fx landets biskopper. 📌Sjællands biskop 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), som der her sigtes til, skulle dog siden 1847 tituleres med 'Eminence', hvis det skulle være helt korrekt.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 22
◄ Suite : fr. følge.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 22
◄ »Mediationen« : dvs. prof. 👤Hans Lassen Martensen (1808-84); sml. journaloptegnelse NB12:129 (1849), hvor SK bl.a. skriver: »Han fortæller mig i hans sidste Billet, at han har havt ude i 📌Lyngby et Sammenstød med Martensen, der forekommer under Navnet: Mediationen. I den Anledning kunde jeg have Lyst til at sige. At støde sammen med – Mediationen, hvor er det dog egl. muligt! Man støder sammen med Paradoxet, det begriber jeg; man klinker med Mediationen, det begriber jeg: men at støde sammen med – Mediationen!«, SKS 22, 219f.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 23
◄ og see, Alt var saare godt : hentyder til slutningen på skabelsesberetningen i ►1 Mos 1, 31, hvor det i GT-1740 oversættes: »Og Gud saae alt det han havde giort, og see, det var meget godt«.
I trykt udgave: Bind 28 side 448 linje 23
◄ quid pro quo : lat. talemåde, 'noget i stedet for noget', dvs. en erstatning for det egentlige; forveksling, misforståelse.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 6
◄ de Ord, der tales hos Anti-Climacus (S. 61. Lin 10 fra neden – S. 62. Lin 3) : Der sigtes til følgende replik i Sygdommen til Døden, som lægges den indesluttede i munden: »Det er da ogsaa kun de reent umiddelbare Mennesker – hvilke under Bestemmelsen Aand omtrent staae paa samme Punkt, som Barnet i det første Afsnit af den første Barndom, hvor det med en heelt igjennem elskværdig Ugeneerthed lader Alt gaae fra sig – det er kun de reent umiddelbare Mennesker, der slet Intet kunne holde paa. Det er denne Art af Umiddelbarhed, der ofte med stor Prætension kalder sig 'Sandhed, at være sand, et sandt Menneske og ganske som man er', hvilket netop er lige saa sandt, som at det er Usandhed, naar en Ældre, ikke strax han føler en legemlig Trang, giver efter. Ethvert blot en lille Smule reflecteret Selv har dog en Forestilling om at tvinge Selvet«, SKS 11, 177,36 -178,10.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 6
◄ Om Billeten veed man Intet paa Posthuset : se begyndelsen af Brev 292, i SKS 28, 447.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 11
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 12
◄ Billet af 28de Aug : se Brev 293, i SKS 28, 448f.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 16
◄ jeg iler med at svare : 446,18.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 17
◄ Deres Ferie-Tid var forbi den sidste Aug. : dvs. den sidste dag i august. Universitetsåret var if. fundats af 7. maj 1788 inddelt i to semestre, nemlig sommersemesteret fra 1. maj til begyndelsen af okt., og vintersemesteret fra 1. nov. til begyndelsen af april. Sommerferien varede if. resolution af 21. marts 1828 fra 16. juli til og med 15. aug., men i praksis var det ikke usædvanligt først at begynde undervisningen 1. sept.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 19
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 20
◄ er paa Landet : dvs. holder ferie i landlige omgivelser uden for 📌København, her altså 📌Lyngby ( 440,27).
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 21
◄ »gaaer ikke videre« : 444,14.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 22
◄ min udførlige Billet af 4 Aug : se Brev 288, i SKS 28, 444f.
I trykt udgave: Bind 28 side 449 linje 29
◄ despereret om : mistvivlet om, er blevet usikker på.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 1
◄ Hr Magister : 431,4. SK har kommenteret brevet i journaloptegnelsen NB12:165 (1849), i SKS 22, 243.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 6
◄ Tak for Billeten : dvs. Brev 294, i SKS 28, 449f.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 7
◄ Prof. Stein : 👤Sophus August Vilhelm Stein (1797-1868) havde været prof. i anatomi og kirurgi, blev fra 1844 overkirurg ved 📌Frederiks Hospital med titel af prof. Han var desuden privat praktiserende.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 9
◄ end : endnu.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 10
◄ Reconvalescent : person, der er ved at komme til kræfter efter en sygdom.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 10
◄ ret vel : udmærket.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 11
◄ Bagerens Høns : sigter formentlig til bager 👤Weidemann ( 447,11).
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 12
◄ ret : rigtigt, meget.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 12
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 16
◄ Men hvad er dette? : hentyder til 👤Rasmus Nielsens sygdom, jf. Brev 295, i SKS 28, 450.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 20
◄ Quid hoc sibi vult : lat., hvad vil dette sige.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 20
◄ Ihr Götter : ty. udbrud: 'I guder', 'ih du milde'.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 20
◄ et Ord af høisalig Frederik d. VI,: ... kan ikke blive syg : kilde ikke identificeret. 👤Frederik VI (1768-1839), der var da. konge 1808-39, døjede den sidste tid med sit helbred og fik det råd at aflyse nogle af sine audienser, men svarede: »En konge kan dø, men han kan ikke blive syg«.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 21
◄ qua : lat., i egenskab af, som.
I trykt udgave: Bind 28 side 450 linje 24
◄ Rad- og Værk-brækket : dvs. radbrækket og værkbruden (lammet).
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 5
◄ Geist : spøgelse.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 6
◄ o: D. : og deslige.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 7
◄ man skal ikke elske Verden, man skal hade Verden : SK har tekststeder som disse i tankerne: ►Jak 4,4: »I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.« ►Matt 6,24, hvor 👤Jesus siger: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.« ►Rom 8,7-8, hvor 👤Paulus skriver: »For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.« Sml. ►Luk 14,26.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 11
◄ underfundigt : listigt, snedigt.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 14
◄ Glück zu : ty. held og lykke.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 17
◄ Torn ell. Pæl i Kjødet : hentyder til ►2 Kor 12,7, hvor 👤Paulus skriver: »Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kiødet, en 👤Satans Engel, at han skal slaae mig paa Munden, paa det [for at] jeg ikke skal hovmode mig« (NT-1819; tidligere bibeloversættelser har »en Pæl i Kiødet«).
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 18
◄ fortrøster : trøster.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 18
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 22
◄ »stille Time« : se Brev 295, i SKS 28, 450. Udtrykket er ofte af biskop 👤J.P. Mynster anvendt om andagt såvel i lønkammeret som i kirken.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 24
◄ vistnok : helt sikkert.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 25
◄ hvor overtroisk jeg end ... den sidste August : se Brev 294, i SKS 28, 449f.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 27
◄ Billeter : små breve.
I trykt udgave: Bind 28 side 451 linje 29
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 2
◄ Deres Billet : Brev 296, i SKS 28, 450f.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 3
◄ systematisk af tre Grunde : formentlig (ironisk) allusion til SKs satire over det at give »tre Grunde« i Sygdommen til Døden, i SKS 11, 215f.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 5
◄ en Philosoph helst døer, før han bliver syg : 450,21.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 7
◄ næstendeels : næsten, nærmest.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 8
◄ Billetens træffende Dialektik af Had og Kjærlighed – til Verden : se Brev 296, i SKS 28, 450f.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 16
◄ veed mig frie : kan sige mig fri.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 18
◄ C'est en Uebergang Monsieur, som Pernille siger i Comoedien : Citatet (fr.-ty., det er en overgang, hr.) stammer fra 4. akt, 2. scene af 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Jean de France, hvor 👤Pernille klædt ud som madame la 👤Fleche spiller syg for at få en grille ud af hovedet på Jean. Da han opgiver den, bliver hun straks frisk igen og siger replikken. Se Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 1. Bindene er uden årstal og sidetal. Desuden hentydes til den spekulative (hegelske) logik, hvor termen 'overgang' betegner det sted, hvor en kategori 'slår om' i en anden.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 19
◄ resistentia passiva : lat., passive modstand.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 22
◄ De jo selv paa en Maade er i Proces med Postvæsnet : nemlig pga. det bortkomne brev af 4. aug. (Brev 288, i SKS 28, 444f.).
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 29
◄ som De selv siger : se Brev 297, i SKS 28, 452f.
I trykt udgave: Bind 28 side 452 linje 31
◄ paa Glid : dvs. på gled, i gang.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 3
◄ vrævle : dvs. vrøvle.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 4
◄ give (...) en god Dag : fast udtryk: være ligeglad med, blæse et stykke.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 6
◄ den venlige Hilsen, De iforgaars sendte mig med min Broder : 👤Rasmus Nielsen havde to brødre i 📌Kbh., nemlig 👤Christian Nielsen (1821-90), der i 1852 fik borgerskab som lysestøber, og 👤Erik Frisenberg Nielsen (1825-69), der blev student fra 📌Odense 1847 og cand. theol. 1855.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 7
◄ »Systemet« : Der sigtes til 👤H.L. Martensen og dennes Den Christelige Dogmatik ( 440,29).
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 13
◄ Indlagte er Noget, jeg har henkastet ... »Forordet« til Systemet : Der sigtes til en opsats med titlen »En Yttring af Hr. 👤Prof. Martensen som dog ikke er til at forsvare« (trykt i Pap. X 6 B 106): »At en Mand der er Professor i Theol., in specie i Dogmatik, hele Aaret rundt saa lang Dagen er ved at tale ex cathedra, i sin Dagligstue, i Selskaber selv i Søvne forraader, at han er Philosoph: det vilde jo være ganske i sin Orden. Desto mere nødsages man at tage et Hensyn, hvis Yttringer skulde undslippe ham, der ingenlunde ere Philosophie, at ikke nogen af Vane i Tillid til Opinionen i Søvne skulde ansee ogsaa Dette for Philosophie. / Yttringen findes i Fortalen til hans Dogmatik p. III lin: 18 o: fl. fra oven. / Den første Deel er ganske rigtig. Der var virkelig for nogle Aar tilbage en Deel Studerende og Andre om hvem det gjaldt hvad De siger at de vare blevne: absolute i Viden; de meente at 'Systemet' een af Dagene var færdig, at Systemet indeholdt al Viisdom, og at de altsaa ved at være Actionairer i 'Systemet' vare lyksaliggjorte i absolute Viden. Det er historisk sandt, og skyldes vel for største Delen daværende Lector Martensen, der directe fra 📌Tydskland hjemkommen med Standpunkternes Philosophie og Løftet om Systemet vistnok væsentlig bidrog til denne Exaltation, der fordærvede adskillige Studerende eet ell. to af deres bedste Aar. Altsaa det er ganske sandt der ere nogle som ere absolute i Viden. Men nu Modsætningen! Modsætningen dannes saaledes: nogle som for tidligt ere blevne absolute i Tro. Maaskee, men De sigter aabenbart til noget bestemt, og her passer dette slet ikke. Det er mig bekjendt, at der i dansk Literatur er gjort et temmeligt storartet Forsøg paa at gjøre 'Tro' til det Absolute – men jeg veed ikke af, at den, der gjorde det, paa nogen Maade har forsøgt at fremstille sig som absolut i Tro. Tværtimod for ret at vise den uendelige Afstand, erklærede han endog at han selv ikke havde Troen, men stræbte. Det blev fremstillet, at Troen er det absolute, og i den Grad, at for nogenlunde existentielt at udtrykke at man er en Troende, for at bevare sig i Troen, vil man have fuldt op at gjøre. Er dette at være ell. sige sig at være absolut i Troen. / Og hvor er saa Modsætningen – over hvilken De formodl. staaer, De som jo altid staaer over Modsætninger, selv naar disse ere fingerede – Modsætningen mell.: at være absolut i Viden, og at ansee Tro for det Absolute. / Jeg henstiller det til Dem selv, om det ikke synes Dem, at denne Yttring er uheldig. Mig synes, at [tilføjet: uden at jeg paatager mig at afgjøre, hvilken af Delene, der vil være det Sikkreste for dem.] De burde enten ved at tie sikkre Dem at være Philosoph (si tacuisses. .) ell. ved at tale retfærdiggjort, at De er det.« SK har skrevet notatet i sin journal, jf. NB12:21 (1849), i SKS 22, 156. – et Sted i »Forordet«: H.L. Martensen har i forordet til Den christelige Dogmatik ( 440,29) omtalt SK (dog uden navns nævnelse) satirisk, og SK hentyder her til den passage, som følger umiddelbart efter satiren. Det hele lyder således: »Og de, som ikke føle Drift til sammenhængende Tænkning, men kunne tilfredsstille sig selv ved at tænke i Strøtanker og Aphorismer, Indfald og Glimt, kunne ogsaa være i deres Ret, naar de for deres eget Vedkommende betragte sammenhængende Erkjendelse som ufornøden. Men naar det i den senere Tid begynder at udpræges til et Slags Dogma, at den Troende aldeles ikke kan have nogen Interesse for at søge en sammenhængende Erkjendelse af Det, som er ham det Høieste; at den Troende ikke kan ville indlade sig paa nogen Speculation over de christelige Sandheder, fordi al Speculation kun er kosmisk, det vil sige: verdslig og hedensk; at den Troende maa betragte Begrebet om Troesvidenskab som en Selvmodsigelse, der ophæver den ægte Christendom o. s. v.: da tilstaaer jeg, at saadanne Sætninger, selv naar jeg har hørt eller seet dem fremsatte med det Aandriges Paradoxie, for mig have havt saa lidet Overbevisende, at jeg deri kun kan see en stor Misforstaaelse og en ny, eller rettere sagt, en gammel Misviisning. Saa Meget har jeg deraf kunnet lære: at ligesom der var en Tid, da vi havde ikke Faa iblandt os, som altfor tidligt vare blevne absolute i Viden, saaledes fattes det nu igjen ikke paa Saadanne, som altfor tidligt ere blevne absolute i Troen. Saavidt jeg nemlig formaaer at skjønne, er der kun Een, som fuldkomment svarer til Begrebet om den Troende, nemlig hele den almindelige Kirke. Enhver af os Enkelte besidder kun Troen i et vist begrændset Maal og maae vel vogte os for, at vi ikke gjøre vort eget individuelle, maaskee noget eensidige, maaskee enogsaa noget sygelige Troesliv til Regel for alle de Troende. Kun hiin store Enkelte, der, som Apostelen lærer os, gjennem Tiderne skal opvoxe til en fuldkommen Mand, kan fuldstændigt virkeliggjøre Begrebet om den Troende i dets Aandelighed, dets hele Alsidighed og rige Mangfoldighed, kan ene besidde Troens og alle Naadegavers Fylde«, s. III.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 14
◄ tage Partes : egl. tage del; være deltagende, tage parti.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 16
◄ Til Slutning : til slut, til sidst.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 17
◄ Veierligt : dvs. vejrlig.
I trykt udgave: Bind 28 side 453 linje 19
◄ Arriveret hertil : 👤Rasmus Nielsen er vendt hjem fra sin ferie i 📌Lyngby ( 440,27), hvor han dagen forinden har afsluttet sin bog om SK og 👤H.L. Martensen ( 447,16).
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 5
◄ Torsdag. d 20 Sptbr : i året 1849. Da 👤Rasmus Nielsen og SK havde en aftale om at spadsere torsdag middag, kan brevet være modtaget af SK om formiddagen ( 440,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 8
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 9
◄ Hr Magist : 431,4.
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 10
◄ Torsdagen d 17 Januar 1850 : 👤Rasmus Nielsen og SK havde en aftale om at spadsere sammen om torsdagen ( 440,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 14
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 15
◄ saasom og eftersom : en talemåde, der i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, bd. 6, 📌Kbh. 1848, s. 11, betegnes som »Gl. Advocatstiil«. Begge ord betyder fordi. Jf. 👤Holbergs komedie Den Politiske Kandstøber (1723), 1. akt, 2. scene, hvor tjeneren 👤Henrich giver det råd til håndværkeren 👤Antonius, at hvis hans anmodning skal bære frugt, må han i det mindste begynde med »Saasom eller eftersom«. Den Danske Skue-Plads ( 452,19) bd. 1. Bindene er uden årstal og sidetal.
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 17
I trykt udgave: Bind 28 side 454 linje 21
◄ d 22 Fbr. 1850 : Dette var en fredag.
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 4
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 5
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 9
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 14
◄ Torsd d 4 April 1850 : 👤Rasmus Nielsen og SK havde en aftale om at spadsere sammen om torsdagen ( 440,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 18
I trykt udgave: Bind 28 side 455 linje 19
◄ Torsdagen d 19 Marts 1850 : Den 19. marts 1850, der var en tirsdag, kunne være dagen for brevets affattelse; om brevets datering til den 18. april 1850, se tekstredegørelsen, s. 589f. SK omtaler flere steder i sin journal dette 'skilsmissebrev', ikke mindst i journaloptegnelsen NB17:71 (1850), hvor det hedder: »Forrige Torsdag spadserede jeg med ham, og fik da endelig en lille Smule sagt om, at jeg ansaae hele hans Diversion fra den store Bog til de 12 Forelæsninger som et Forsøg af en Klog, der var maaskee klogest paa en Sag, og som saa vilde avancere den istedetfor eenfoldigt at tjene Sagen; fremdeles, at den hele Sag med 👤Martensen var et Misgreb og havde Intet med min Sag at gjøre men var personligt Fjendskab, fremdeles, at han forvandlede det til Doctrin, endeligen at han plagierede altfor stærkt endog mine Samtaler. / Med min Undseelse til at sige Sligt blev det sagt formildet om der end maaskee kom lidt forbittrende ind ved Reflexen af hans Heftighed; jeg sagde ham ogsaa, at jeg her dømte med min Maalestok. / Han blev noget vred eller rettere opfarende. Imidlertid svingede jeg af, førte Talen hen paa andre Ting, og vi spadserede hjem in bona caritate. / Jeg tænkte nu paa denne Torsdag at komme ind paa den Sag igjen, og ifald han var villig til at tage mod Raison og finde sig i hvad der er Sandhed, at saa dog maaskee det skulde lykkes med at han vilde føle sig forpligtet til ganske eenfoldigt at gjøre noget for Sagen som Anmelder ell. Deslige. / Men nei, jeg modtager idag et Brev hvori han renoncerer paa at ville spadsere med mig om Torsdag[en]«, SKS 23, 215-218; s. 215f.; sml. NB17:76 (1850), i SKS 23, 221-226.
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 2
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 3
◄ renoncere paa at spadsere med Dem om Torsdagen : 👤Rasmus Nielsen og SK havde en aftale om at spadsere sammen om torsdagen ( 440,9). – renoncere paa: give afkald på, afstår fra.
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 4
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 12
◄ Denne Billet blev afsendt ... NB17 p. 154 : se journaloptegnelsen NB17:81 (1850), hvor det hedder: »Jeg skrev N. en Billet til (for at jeg dog ikke paa nogen Maade skulde være Den, der har gjort ham Uret end det mindste). Saa talte vi sammen Onsdagen d. 30 April. Jeg sagde ham, at jeg ønskede Forholdet friere«, SKS 23, 229. – Tirsdag: den 30. april 1850; anførte onsdag er den 1. maj 1850.
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 17
◄ Sidste Torsdag : dvs. den sidste torsdag, de i henhold til deres aftale spadserede sammen, så hinanden, formentlig den 11. april 1850.
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 22
◄ en Billet fra Dem underrettede mig om Deres fremtidige Udebliven : se Brev 303, i SKS 28, 456, der blev sendt den 18. april 1850.
I trykt udgave: Bind 28 side 456 linje 24
◄ i Retning af : med henblik på, i forhold til.
I trykt udgave: Bind 28 side 457 linje 2
◄ nidkjær paa Ideen : nøjeregnende på ideens vegne, vogtende over ideen (i sit forfatterskab).
I trykt udgave: Bind 28 side 457 linje 16
◄ Torsdag d 4 Fbr 1852 : Denne dato var en onsdag.
I trykt udgave: Bind 28 side 461 linje 18
I trykt udgave: Bind 28 side 461 linje 19
◄ Upasselighed : utilpashed.
I trykt udgave: Bind 28 side 461 linje 20
I trykt udgave: Bind 28 side 461 linje 23
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 2
◄ paa Landet : fast udtryk, tager (ferie)ophold i landlige omgivelser uden for 📌København.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 3
◄ Den 2 Juni 1852 : Denne dato var en onsdag.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 5
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 7
◄ de Aar jeg nu har samtalet med Dem : SK begyndte at samtale med 👤Rasmus Nielsen i forsommeren 1848 ( 431,9). Nærværende brev, som SK senere har omtalt ( 440,9), er formentlig fra nov.-dec. 1853.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 13
◄ Betræffende : hvad angår.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 14
◄ Deres offentlige Præstationer (Deres Skrifter) : Der sigtes til følgende skrifter af 👤Rasmus Nielsen: Evangelietroen og den moderne Bevidsthed (1849, ktl. 700); Mag. S. Kierkegaards »Johannes Climacus« og Dr. H. Martensens »Christelige Dogmatik«. En undersøgende Anmeldelse (1849, ktl. 701); Evangelietroen og Theologien. Tolv Forelæsninger holdte ved 📌Universitetet i 📌Kjøbenhavn i Vinteren 1849-50 (1850, ktl. 702); Et par Ord i Anledning af Prof. Scharlings Apologie for Dr. Martensens Dogmatik (1850); Dr. H. Martensens dogmatiske Oplysninger belyste (1850, ktl. 703); Om Skjæbne og Forsyn (1853, ktl. 704); Et Levnetsløb i 📌Underverdenen, udg. af Walther Paying (1853, ktl. 716). Dertil kommer anmeldelsen af 👤P.M. Stillings Er Religionsforskerens Forhold til den saakaldte Aabenbaring det samme som Naturforskerens Forhold til Naturen? (1853) i Fædrelandet, nr. 12, den 15. jan. 1853. Bogen Om personlig Sandhed og sand Personlighed. Tolv Forelæsninger for dannede Tilhørere af begge Kjøn, holdte ved Universitetet i Vinteren 1854 (1854, ktl. 705) udkom den 27. maj 1854, og anmeldelsen af SKs Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet (1851) blev trykt i Fædrelandet, nr. 303, den 29. dec. 1854.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 14
◄ derhos : derudover, desuden.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 17
◄ spadsere med Dem efter bestemt Aftale : 👤Rasmus Nielsen og SK havde haft en aftale om at spadsere sammen om torsdagen ( 440,9).
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 25
◄ en Skjebne eller et Forsyn : allusion til 👤Rasmus Nielsens skrift Om Skjæbne og Forsyn, 📌Kbh. 1853, ktl. 704; det blev averteret som udkommet i Adresseavisen, tillæg til nr. 254, den 29. okt. 1853.
I trykt udgave: Bind 28 side 462 linje 26
◄ jeg kan det ikke anderledes : allusion til 👤Martin Luthers afsluttende ord, da han på 📌Rigsdagen i Worms 1521 nægtede at tilbagekalde sin af kirken fordømte lære med henvisning til Guds ord og sin samvittighed: »ich kann nicht anders, Gott helfe mir! Amen!«, 👤C.F.G. Stang Martin Luther. Sein Leben und Wirken, 📌Stuttgart 1838, ktl. 790, s. 123. Se også nr. V i »Fra Høiheden vil han drage Alle til sig«, nr. III i Indøvelse i Christendom, hvor 👤Anti-Climacus skriver: »Og skulde jeg end selv segne under Vægten af den Maalestok, jeg udvikler, og skulde jeg end selv være den Første, der hjemfaldt til Dom, og skulde jeg end blive den Eneste: jeg kan det ikke anderledes«, SKS 12, 222,22-25.
I trykt udgave: Bind 28 side 463 linje 8