Kierkegaard, Søren Udkast til brev 302

Udkast til brev 302

Kjere!

Forunderligt nok! Jeg befrygtede virkelig iforgaars og igaar, at jeg paa Grund af Omstændighederne (jeg var nemlig blevet forkjølet ved Flytningen saa jeg hver Dag ventede at blive syg) maatte have sendt Dem Afbud idag – og saa modtager jeg idag en Billet fra Dem, hvoraf jeg seer, at De »paa Grund af Omstændighederne« o: s: v:.

Det tilkommer ikke mig at spørge, hvilke disse Omstændigheder ere; men forsaavidt Deres Billet (hvori det hedder »paa Grund af Omstændighederne maa jeg da nu« o: s: v:) synes at involvere, at jeg veed og forstaaer, hvilke disse Omstændigheder ere, maa jeg svare: jeg forstaaer det ikke. jeg forstaaer det ikke, at De, hver Gang jeg giver et lille Stød, saa strax springer fra og ligesom vil forcere mig, istedetfor at det jo just var ved en saadan Leilighed De skulde vise Deres Magt til at forstaae.

Sund og stærk som De er, seer De derpaa, i Slutningen af Billetten, en Fremtids Mulighed imøde: De veed nok jeg er sjeldent saaledes vendt. Jeg vender mig mod det Forbigangne: tillad mig at takke for hvad der mig og min Sag Velmeent har været i deres Stræben. Er der et Forhold imellem os, anseer jeg det for min Pligt en enkelt Gang at anlægge min Maalestok; jeg mener tillige (naar der er et Forhold mellem os) ikke just at have saa meget at takke Dem for. Er det et Brud, saa har jeg altid en Deel at takke Dem for. I det første Tilfælde vilde De faae privat den strengere Dom efter min Maalestok og efter min Mening var det igjen Noget at takke mig for, i andet Tilfælde er Dommen, den min offentlige Dom: uagtet Prof. 👤N. i Ideen seet (men det forstaaer vel omtrent Ingen) har pointeret Sagen en Del Points tilbage, har han dog i en anden Forstand fremmet Sagen, henledt Opmærksomhed paa den, ogsaa under Arbeidet hermed udsat sig for een og anden Fare, offret Noget, uden jeg dog absolut tør afgjøre, hvad der har bestemmet ham. Imidlertid bliver der paa min Conto et Debet. Og saadant et Debet afgjør man ved at takke – dertil er jeg meget villig.