Fra SK · udateret [29. april 1850] · til Rasmus Nielsen
✂ ⓘ ►Sidste Torsdag, da jeg talte med Dem, var jeg af den Formening – og ⓘ det var jo ganske i sin Orden – at jeg naturligviis vilde træffe Dem igjen den næste Torsdag. Det skete ikke; ►en Billet fra Dem underrettede mig om Deres fremtidige Udebliven.
✂ 457Jeg frygter, der nu er indtraadt en Misforstaaelse; hvad der blev ⓘ sagt dialektisk ►i Retning af et Næste, og teleologisk i Retning af et Næste, er nu maaskee blevet et Andet – men deri er jeg jo dog egl. ikke Skyld.
✂ Misforstaaelse bør man tage itide, det er idetmindste min Mening. For at kunne gjøre det kræves der lidt Taalmodighed og Sagtmodighed, hvoraf jeg dog maaskee har noget mere, medens De saa igjen har ⓘ flere Kræfter, er langt stærkere end jeg, næsten som var den ene af os en Levende, den ⓘ anden en Døende.
✂ Det er forresten ogsaa mit Ønske, at der fremtidigen ingen bestemt Dag bliver for vore mulige Møder; lad det beroe paa Tilfældet og Lysten, jeg er jo ikke saa vanskelig at træffe, og det skal ⓘ da være mig en ⓘ ikke mindre Fornøielse at see ⓘ ⓘ Dem naar jeg saaledes veed baade Dem og mig ganske frie. ⓘ Derom kunde jeg ønske ⓘ mundtligt at forklare mig videre.
✂ Mit Forslag er – velmeent som altid, ogsaa da, naar jeg ►nidkjær paa Ideen, muligt ⓘ bliver, øieblikkeligt, misforstaaet af Dem, der mener bedst at have forstaaet ⓘ og meest at have troet mig – at vi ⓘ træffes imorgen til sædvanlig Tid og Sted, for at see, hvor vi ere.
✂ Svar udbedes.