Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [aug. 1849] · til Rasmus Nielsen

Fra SK · udateret [aug. 1849] · til Rasmus Nielsen

Kjere!


Gjør mig dog den Tjeneste at lade høre paa Posthuset i 📌Lyngby om hiin Billet, maaskee er den dog der, min Karl havde glemt at frankere den. Faaer De den, gjør mig saa den Tjeneste, at sende mig den tilbage uaabnet. Der er en vis Methode i mine Breve, og jeg vil ikke gjerne have dem læste uden for Ordenen.

Nu fra min i alle Maader, ja selv om jeg faaer den igjen forlorne til Deres sidste, rigtigt modtagne, Billet.

I Sandhed, det kan man kalde næsten en furor uterinus i Forhold til at ville gjøre Opdagelser! nuvil De ikke engang nøies med to Opdagelser men have en tredie, der formdl. skal være – Mediationen. Deres Ord ere jo, at De haaber at bringe Deres to i Samklang med min – og saaledes at De bliver Ridder af tre Opdagelser. Hvad maa jeg see! Vil De nu være Mediationen? eller er dette maaskee et nyt Mønster saa den tredie Opdagelse blot er No 3 men ikke et Tredie. Dog hvor bliver saa »Samklangen« af? Forresten, paa den Maade kan man sagtens. De beholder Deres to Opdagelser, naar jeg saa foredrager min, »tager De den med«: det er tre, thi to og een er jo tre – og De Pascha af 3 Hestehaler eller Opdagelser.

Dog Spøg tilside. Ikke som fulgte nu det Alvorlige, nei, men naar De kommer til Byen, og der bliver Leilighed til Samtale skal jeg, som sagt, ganske alvorligen gaae ind paa Sagen. Eet har De Ret i, at det nok vil lykkes Dem at bringe Deres to Opdagelser i Samklang med den tredie – thi den tredie er just Samklangen.