Kierkegaard, Søren Udkast til brev 278

Udkast til brev 278

Men hvorfor vente tøve saa længe med Svar paa et Brev – der fordrede Svar? Og hvorfor saa den Frygt for at »falde til Besvær med den megen Skriverie« – dersom De all. selv havde Lyst til at skrive hyppigere. Saaledes frygtede jeg ikke; jeg forklarede Svarets Udeblivelse af at Brevet var forkommet; saaledes frygtede jeg ikke jeg frygtede ikke, at forskylde en Uhøflighed (hvad man ikke vilde gjøre mod en Fremmed) forud at bede om Tilgivelse, hvis jeg engang undlod at svare. Jeg frygtede ikke og frygter hell. ikke Misforstaaelse; jeg troede og troer tværtimod paa Misforstaaelsens kraftige Bistand til Forstaaelsen, denne blive en hvilken. Den der væsentligen eier sit eget Selv, frygter ikke, thi hvad han kan tabe kan han kun tabe tilfældigt; ei hell. frygter den fuldkomne Kjerlighed, thi den fuldk. Kjerlighed udjager Frygt; ei hell. frygter den væsentlige Dialektiker, thi han frygter kun eet at være i en Vildfarelse, og derimod frygter han ikke at vove Alt for at faae det Sande frem, thi han frygter ikke, at faae det Sande at see, men han frygter, ikke at faae det Sande at see. Enhver i hvem Eet af dette er kjender ikke Frygt i den Forstand af Usikkerhed paa sig selv. Vel derimod kjender han det Forfærdeligere: Frygt og Bæven, Veemod i bekymret Ansvar.

Altsaa i »det allerseneste om 14 Dage« skriver De til 📌Kjøbenhavn, og saa faaer jeg Dem at see, ell. om De saa vil, lad mig Ankomsten vide, at jeg paa vanlig Viis kan indbyde Dem ved en lille Billet.

Deres