Kierkegaard, Søren Uddrag fra Rasmus Nielsen

↩ Dog dette kun for ogsaa at fange ⓘ ogsaaogsaa] tilføjet Dem i den Vildfarelse, hvilken jeg anseer at være hele det Modernes Charakteristiske: at forvexle en Climax og en Anti-Climax, at ansee hvad der er en 👤Anti-Cl. for en Climax, og, som det jo bør sig i Forhold til en Climax, tale i de høieste Toner, hvor Climaxen er paa sit Høieste – ak, men det er skjult for de Vedkommendes Øine, at det er en 👤Anti-Cl. Om Alt, hvad der ►»gaaer videre« – og alt det Moderne »gaaer jo videre« – gjælder det, at man stiger ved en 👤Anti-Cl., og ankommer saaledes med en triumpherende Mine, med de meest ►broutende Talemaader, stigende – til det Lavere. Man »gaaer videre« en[d] Troen – til ►Systemet, man stiger! Man gaaer videre end ⓘ ►»den»den] , først skrevet Menighed 1v Enkelte« – til Menigheden, man stiger! ⓘ Man gaaer videre end Subjektiviteten – til Objektiviteten, man stiger!Man gaaer videre end Subjektiviteten – til Objektiviteten, man stiger!] tilføjet o: s: v: o: s: v:.