↩ De havde altsaa modtaget ►hiint Brev. Enten har De nu ikke læst det rigtigt, eller jeg har feilet i at troe, at De omtrent samtidigen vilde være vidende om et Noget, der vilde lade Dem forstaae det anderledes. Der var en Passus1 deri, som De maaskee har forstaaet om Deres Forhold til mig og mit til Dem, medens den sigtede til mit Forfatterskab overhovedet, hvortil der var ⓘ Anledning ved hiint samtidige Noget. See, derfor, for at gjøre Dem ganske fri i Deres Dom om dette Noget, maatte jeg saa længe ►flytte ud paa det skarpe Hjørne, og er maaskee nødsaget til at boe der, saa længe jeg skriver Breve, eller skriftligt underholder mig med Dem. Men saa længe kan der jo heller ikke være Tale om at De vilde besøge mig. Derimod lød Indbydelsen paa, at De, naar De kom til 📌Kjøbenhavn vilde besøge mig. Det er nu en meget skarpsindig Bemærkning af Dem, at ►ⓘ »man hvor smal man end gjør sig, dog ikke kan gaae lige ind af et Hjørne«, jeg vilde beundre den, hvis jeg ikke paa en Maade kom til at beundre mig selv, der selv har forstaaet dette. Men ⓘ eet er skriftlig Meddelelse og især under særlige Omstændigheder, et andet personligt Besøg; og ►af Erfaring maa De jo vide, at Indgangen er fra 📌Tornebuskegaden. Indgangen er fra 📌Tornebuskegaden; hvor man saa kommer hen, maa De jo selv af Erfaring vide at bestemme, men jeg bedrager ikke, Indgangen er ikke 1v fra Rosengaarden.