◄ Min Villie er, at Prof. Nielsen ... mit literaire Efterladenskab : Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår den testamentariske bestemmelse er skrevet. De ydre rammer er sommeren 1848, hvor SK træder i et personligt forhold til 👤Rasmus Nielsen, og nov.-dec. 1853, hvor SK sender Rasmus Nielsen (Brev 307, i SKS 28, 462f.) og 👤J.F. Giødwad (Brev 211, i SKS 28, 333) et brev, hvori han hæver de venskabelige forpligtelser. Det synes dog at fremgå af SKs journaler, at bestemmelsen er nedskrevet i begyndelsen af forholdet, måske endog i sommeren 1848. I journaloptegnelsen NB6:75 (aug. 1848; SKS 21, 57) hedder det: »ja, at udgive mine efterladte Papirer, det kunde Enhver, og i ethvert Fald var jo R. Nielsen der«, men allerede i journaloptegnelsen NB9:13 (jan. 1849; SKS 21, 205) harcellerer SK over, hvordan Rasmus Nielsen ville spille op, hvis SK døde. Der udviklede sig hurtigt hos SK en mistillid til Rasmus Nielsen. I 1853 skriver SK i »Prof. R. Nielsens Forhold til min Forf. V. / Revisions Artikel«: » Antaget – Sligt kan man jo tænke sig – at jeg f. E. var død i 48, saa vilde jeg have søgt at sikkre mig, at Prof. N. havde saa at sige overtaget min Forf.V., og var blevet at betragte som den sande Opfattelse. / Heldigviis døde jeg ikke. Det varede heller ikke længe, førend jeg begyndte at opdage, at dette med Prof. N. nok var en betænkelig Misforstaaelse. / Nu er det Punkt naaet, at hvis jeg nu f. E. døde, vilde Prof. N. være den af alle hvem jeg mindst kunde ønske betragtet som den sande Opfattelse af min Stræben« (Pap. X 6 B 102, s. 124).
I trykt udgave: Bind 28 side 437 linje 5