Uddrag fra En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet

»En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet.« blev som nævnt trykt og publiceret den 27. dec. 1845 i Fædrelandet, nr. 2078. Der er ingen dateringer i manuskriptmaterialet, men indirekte lader det omtrentlige affattelsestidspunkt sig fastlægge på to måder: For det første er artiklen en reaktion på 👤P.L. Møllers essay »Et Besøg i 📌Sorø«, hvor 👤Møller bl.a. kritiserede Stadier paa Livets Vei. Essayet udkom den 22. dec. 1845 i 👤Møllers æstetiske årbog Gæa for 1846,* hvorfor SK først kan have påbegyndt sit modsvar herefter. For det andet har SK i et tilbageblik selv berørt tilblivelsesperioden. I optegnelsen NB:7, dateret den 9. marts 1846, noterer han således: