En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet

3. Tilblivelseshistorie

»En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet.« blev som nævnt trykt og publiceret den 27. dec. 1845 i Fædrelandet, nr. 2078. Der er ingen dateringer i manuskriptmaterialet, men indirekte lader det omtrentlige affattelsestidspunkt sig fastlægge på to måder: For det første er artiklen en reaktion på 👤P.L. Møllers essay »Et Besøg i 📌Sorø«, hvor 👤Møller bl.a. kritiserede Stadier paa Livets Vei. Essayet udkom den 22. dec. 1845 i 👤Møllers æstetiske årbog Gæa for 1846,* hvorfor SK først kan have påbegyndt sit modsvar herefter. For det andet har SK i et tilbageblik selv berørt tilblivelsesperioden. I optegnelsen NB:7, dateret den 9. marts 1846, noterer han således:

Artiklen mod 👤P.L. Møller var skrevet i megen Frygt og Bæven, jeg brugte Helligdagene dertil, og forsømte hverken at gaae i Kirke eller at læse min Prædiken for at danne den regulerende Modstand.*

Altså en tilblivelsesperiode på små fem dage hen over julen.

Det bevarede manuskriptmateriale, der ikke indeholder en renskrift (trykmanuskript), sammenholdt med den relativt korte tilblivelsesperiode, lader ane en skriveproces, der er styret af mange indfald. Det er forklaringen på de tre løse blade med spredte udkast samt det tilsvarende antal løse lapper.

Ms. 1.1 udgør et nogenlunde sammenhængende manuskript. Det er det fyldigste stykke, og længere passager og ansatser herfra har fundet vej til den endelige artikel. Det øvrige manuskriptmateriale forekommer at være tilføjelser til ms. 1.1; det er ideer og udkast, der overvejende er indarbejdet i den endelige artikels afsluttende del samt i en note. Den løse lap, der udgør ms. 1.2, er således indarbejdet i artiklens første note (hovedsageligt omkring SKS 14, 80,28-40 og 81,59-69), hvis ansatser i det små også kan fremdrages af den nederste marginaltilføjelse fra side B i ms. 1.1. Ms. 1.3 er et udkast, som i en senere bearbejdelse har fundet vej til den del af artiklen, der indledes efter skillestregen (SKS 14, 83,13). Hovedteksten i ms. 1.3 afsluttes på bl. [1v] med ordene: »Gid jeg saa blot snart maatte komme i Corsaren«, en vending, der let omskrevet indleder artiklens sidste afsnit (SKS 14, 84,38).

De to påskrifter, én på hver side af det blad, der udgør ms. 1.4, er også benyttet i den endelige artikels sidste afsnit; den latinske vending på bl. [1r] næsten ordret (SKS 14, 84,48-49). I ms. 1.5 er også to påskrifter, der senere finder anvendelse sidst i artiklen (SKS 14, 84,43-44 og 84,61-63); bl.a. findes signaturen i sin fulde ordlyd her.

SK har ikke gjort direkte brug af hverken ms. 1.6 eller 1.7. Begge manuskripter kredser om Corsaren og har næsten enslydende formuleringer. For eksempel findes i ms. 1.6 flg.: »Seer Du min gode Corsar dersom Du hver Gang kunde skrive saa moersom en Artikel – (...)«.* I ms. 1.7 skriver SK: »Thi seer Du vel min gode Corsar! Hvis Du hver Gang kunde skrive saa moersom en Artikel – (...)«.* I ms. 1.7 gør han sig desuden nogle tanker om Corsarens redaktør 👤M.A. Goldschmidt; tanker, som også formuleres i manuskriptmaterialet til SKs næste artikel i Fædrelandet, nr. 9, den 10. jan. 1846, »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning« (SKS 14, 87-89).*