Fire opbyggelige Taler, 1844

1. Bibliografiske data

Fire opbyggelige Taler af S. Kierkegaard var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 29. aug. 1844.* Hæftet udkom 31. aug., det kostede 4 mark eller 64 skilling og kunne fås hos boghandler 👤P.G. Philipsen.* Formatet er oktav, ca. 136 x 212 mm,* og hæftet har et bogtrykt omslag på beige papir (se illustration 16

16. 4T44, det bogtrykte omslag, bagside
og 17


17. 4T44, det bogtrykte omslag, forside

). Omfanget er 112 sider, svarende til 7 ark. Siderne tælles med arabertal; de første syv er upagineret, den sidste er blank. Titelbladet gengives på illustration 18

18. Titelblad til 4T44. Naturlig størrelse
.

Ved en intern kollation af fire eksemplarer af Fire opbyggelige Taler (forkortet 4T44) er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

A Kunsthandler 👤Jens Borks eksemplar med det originale bogtrykte omslag.

B Redaktør 👤Gert Posselts eksemplar med det originale bogtrykte omslag, indbundet og beskåret.

C Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar af Atten opbyggelige Taler, 1845, tilhørende G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. 👤Gustaf Bernström, 📌Göteborg),hvori 4T44 indgår.

D Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar af Sexten opbyggelige Taler, 1852, hvori 4T44 indgår.