Fire opbyggelige Taler, 1844

1. Bibliografiske data

✂ Fire opbyggelige Taler af S. Kierkegaard var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 29. aug. 1844.* Jf. Bl.art., s. 279. Hæftet udkom 31. aug., det kostede 4 mark eller 64 skilling og kunne fås hos boghandler 👤P.G. Philipsen.* Hæftet blev averteret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoires Efterretninger nr. 205, 31. aug. 1844, og Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 246, 11. sept. 1844. If. en afregning med SK fra foråret 1845 blev der samme dag leveret 300 eksemplarer fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri til 👤Philipsens boglade (jf. KA, D pk. 7 læg 7). På afregningen står ganske vist »31. October«, men det må være en fejl for 31. aug. 👤Rasmus Nielsen har i Bl.art., s. 279, angivet prisen til 3 mk. eller 48 sk., mens den i Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1841-1858, samlet af 👤F. Fabricius, Kbh. 1861, s. 83, Adresseavisen og Berlingske Tidende angives til at være 4 mk. eller 64 sk. Formatet er oktav, ca. 136 x 212 mm,* Målene stammer fra Jens Borks eksemplar og gælder det ubeskårne hæftes blade (bredde x højde). og hæftet har et bogtrykt omslag på beige papir (se illustration 16

16. 4T44, det bogtrykte omslag, bagside
og 17

17. 4T44, det bogtrykte omslag, forside

✂ Ved en intern kollation af fire eksemplarer af Fire opbyggelige Taler (forkortet 4T44) er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

2. Manuskripter

✂ Til 4T44 findes flg. manuskripter bevaret, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) på Det kongelige Bibliotek. Nedenstående rækkefølge afspejler formentlig den rækkefølge, hvori SK har efterladt materialet; en udførlig redegørelse for tilblivelseskronologien gives nedenfor i afsnit 3.

3033. Tilblivelseshistorie

✂ Ifølge 👤Bianco Lunos »Erindringsbog«, trykkeriets interne ordre- og regnskabsbog,*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 764. I arkiv hos 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri, København. Erindringsbogen, som findes bevaret for årene 1844, 1846, 1847, 1848 og 1850, anfører dag for dag de ordrer, som indkom til trykkeriet og navn på ordregiverne. Hver ordre er forsynet med et løbenummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev eksepederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. blev manuskriptet til 4T44 indleveret til sætning 9. aug. I begyndelsen af juni var SK færdig med Tre opbyggelige Taler, 1844, Philosophiske Smuler, Begrebet Angest og Forord; *Tre opbyggelige Taler udkom 8. juni, Philosophiske Smuler 13. juni, Begrebet Angest og Forord 17. juni. det er derfor mest sandsynligt, at 4T44 er udarbejdet i perioden fra midten af juni til begyndelsen af august 1844. Ingen af de skriftsteder, som talerne er skrevet over, indgik i kirkeårets epistel- og evangelietekster, og der er ingen datoangivelser i manuskripterne – på nær i forordet, som er dateret »Kbhvn. d. 9. August.« * Seksårsdagen for SKs fars død.

✂ Heller ikke i SKs journaler og notesbøger findes der optegnelser, som kan bidrage til yderligere at indkredse tilblivelsesperioden. Vel findes der en optegnelse i journalen JJ fra midten af maj 1844 om at stride med sig selv og derved tilintetgøre sig selv, et tema, som går igen i den første tale (jf. SKS 5, 301f.),* Jf. ►kommentaren til 4T44 301,26, hvor optegnelsen (Pap. V A 16) er citeret. men den kan næppe anvendes, hvad angår tidsfæstelse.

✂ Ud fra en gennemgang af det fyldige manuskriptmateriale er det muligt at rekonstruere hver enkelt tales tilblivelseshistorie. Manuskripternes indbyrdes rækkefølge er kompliceret og vidner om en koncentreret og anstrengt tilblivelsesproces; det er tydeligt, at udarbejdelsen304 har voldt SK problemer. Gang på gang har han prøvet at udarbejde teksten på fri hånd, men er gået i stå, har kasseret det skrevne og henlagt det som kladde. Derpå har han revideret det skrevne - ofte ved blyantstilføjelser eller -markeringer – og med baggrund i det forkastede skrevet en ny og endelig version. De mange manuskripter har SK opbevaret samlet i omslag, ét til forord og første tale samt ét for hver af de følgende taler, og uden på omslaget har han omhyggeligt anført indholdet. I det følgende opridses tilblivelseshistorien.

✂ Forordet, ms. 2.1, er – mod sædvane – formentlig det første, SK skrev af 4T44. Udarbejdelsen har synligt været vanskelig; forordet omskrives ikke mindre end fire gange. Teksten redigeres og forøges for hver ny version, og selv i forbindelse med renskrivningen foretager SK mange korrektioner og tilføjer nye afsnit, som atter slettes (se illustration 19

19. Renskrift af forordet til 4T44, ms. 9, s. 3
). I renskriften, ms. 9, er forordet skrevet på første side (rectosiden, pagineret 3) af et blad, der på den anden side rummer renskriften af første tales begyndelse. Det hænger formodentlig sammen med, at da SK havde renskrevet forordet – som sædvanlig med en blank side bagefter – og på et nyt blad påbegyndt udarbejdelsen af den første tale på fri hånd (ms. 2.2, jf. nedenfor), blev han utilfreds med det skrevne til første tale, kasserede det, og skrev en ny version, ikke på et nyt blad, men på bagsiden af bladet med det renskrevne forord.

✂ Til den første tale »At trænge til Gud er Menneskets høieste Fuldkommenhed« foreligger der spredte udkast (ms. 1), kladde (ms. 2) og renskrift (ms. 9). Størstedelen af de manuskripter, der nu har status som kladder (mss. 2.3, 2.4, 2.6 og 2.7), blev oprindelig påbegyndt som renskrift, delvis skrevet på fri hånd, men i forløbet kasseret og henlagt som kladde, hvorpå SK skrev en ny version med forlæg i det kasserede. Talen er blevet til i én fortløbende proces, dvs. SK har udarbejdet tekst til et stykke af talen, kasseret det og skrevet en ny, endelig version, før han er gået videre med fortsættelsen af talen.

✂ Allerede fra første side ses SKs forsøg på at udarbejde talen på fri hånd (ms. 2.2). Efter at have skrevet et par sider går han i stå, kasserer det skrevne, som derpå danner grundlag for den nu foreliggende renskrift, ms. 9, s. 4-[6]. På samme måde er det første afsnit af ms. 2.3 påbegyndt som renskrift, hvorefter SK er fortsat på fri hånd, men det hele kasseret og derpå brugt som grundlag for den nu foreliggende renskrift, ms. 9, fra s. 7 øverst. Dette ses af, at den nye renskrift øverst på s. 7 begynder midt i en sætning som en umiddelbar fortsættelse af305306 renskriftens tekst nederst s. [6], hvor der i sidste linie står: »Men den liden Tid forsvinder, om hvilken Ordet taler, den kan maaskee blive«. Fortsættelsen på bl. [1r] i ms. 2.3, svarende til s. 7, lyder: »lang nok, thi om Veien til Graven end ikke (...)«. I den nye renskrift på s. 7 begynder teksten med: »thi om Veien til Graven end ikke (...)«. Ordet »lang« må være genindsat i korrekturen, mens »nok« ikke er kommet med i førstetrykket, jf. SKS 5, 293,28f.

✂ Med forlæg i sidste del af det kasserede ms. 2.3 har SK påbegyndt en ny renskrivning, men kun en del af det skrevne, ms. 9, s. 7-[10], kan anvendes. Fra side 11ff. kasseres teksten og henlægges som kladde (ms. 2.4). Ms. 2.5, som er skrevet på fri hånd, er blevet til i forlængelse af ms. 2.4. Det fremgår tydeligt, at ms. 2.4 er kasseret renskrift, idet teksten begynder midt i en sætning med samme ordlyd, som indleder s. 11 i den nu foreliggende renskrift.

✂ Da også mss. 2.4 og 2.5, der slutter som udkast, er kasseret, foretager SK en ny renskrift på baggrund af det kasserede, men kun en del af det skrevne, ms. 9, s. 11-[14], er tilfredsstillende; side 15 kasseres, og SK udarbejder derpå med forlæg i ms. 2.5, bl. [1v]-[2r], en ny version på en ny side, der ligeledes pagineres 15. Men også den nye side 15, ms. 2.6, kasseres og må renskrives endnu en gang, ms. 9, s. 15 midtpå.

✂ Med forlæg i ms. 2.5 fra bl. [2r] midtpå fortsætter SK renskrivningen nederst på s. 15, men igen finder han kun en lille del af det renskrevne anvendelig, ms. 9, s. 15 nederst-[16]; fra side 17ff. (ms. 2.7, oprindelig skrevet på fri hånd) kasseres teksten. Endelig med forlæg i det kasserede ms. 2.7 færdiggøres det meste af talen, ms. 9, s. 17-37. Den sidste del af talen skrives på fri hånd, ms. 9, s. 37 nederst – 39.

✂ Den anden tale »Pælen i Kjødet« følger samme tilblivelsesmønster, bortset fra at den nu foreliggende renskrift først er udfærdiget efter en samlet revision af hele det forkastede kladdemateriale.

✂ Mss. 4.1 og 4.2 rummer begge kladde til talens første halvdel. Ms. 4.1 kan være begyndt som renskrift på fri hånd - herfor taler understregningen med rødkridt af titel og skriftsted – men det kan ikke verificeres. Første del af ms. 4.2, bl. [1r]-[4v] øverst, er en renskrivning af ms. 4.1; sidste del, bl. [4v]-[8r], er skrevet på fri hånd. Ms. 4.3 er skrevet i forlængelse af ms. 4.2, dog uden direkte overgang.

✂ Ved en revision forkaster SK det meste af ms. 4.2 og hele ms. 4.3. Det fremgår af en slettet tekst nederst på bl. [3v] i ms. 4.2; SK kassererede teksten, men lod den forblive i ms., da den øvrige tekst skulle bruges.307 SK paginerer de anvendelige blade 40-45 som en fortsættelse af den nu foreliggende renskrift efter første tale, der slutter på s. 39. Det forkastede af ms. 4.2 og ms. 4.3 danner forlæg for en ny renskrift, ms. 4.4, som SK paginerer 46-64.

✂ Ved en fornyet revision er SK stadig ikke tilfreds med det renskrevne; han kasserer hele materialet endnu en gang og henlægger det som kladde, hvorefter den nu foreliggende renskrift (ms. 9, s. 40-[63]) udarbejdes på baggrund af det forkastede.

✂ Udarbejdelsen af den tredje tale »Imod Feighed« synes ikke at have voldt SK helt så mange kvaler som de to første taler. Kun ét sted, nemlig fra s. 88 i den nu foreligggende renskrift, findes tekst, som med sikkerhed er blevet kasseret undervejs. Talen er renskrevet i to tempi, idet SK først renskriver kladde, og hvor kladdeforlægget standser, forsætter han på fri hånd, men må kassere det sidst skrevne for derpå at udarbejde en ny, endelig version.

✂ Mss. 6.1 (forfra) og 6.2 rummer begge kladde til talens første del. Ms. 6.2 kunne være påbegyndt som renskrift af ms. 6.1, men om det er tilfældet, kan ikke afgøres. Slutningen af ms. 6.2, bl. [4v]-[11], er skrevet uden forlæg. Ms. 6.1 bagfra er skrevet i forlængelse af ms. 6.2. SK har ved revision af ms. 6.2 fjernet ét blad ved beklipning og tilføjet en bemærkning med blyant nederst på siden, hvorefter han har fortsat udarbejdelsen i ms. 6.1 bagfra; bemærkningen lyder: »Vov derfor kun i Tillid til Gud Alt (udføres).«

✂ Med forlæg i mss. 6.1 og 6.2 foretager SK den endelige renskrivning, men kun en del af det renskrevne tilfredsstiller ham, ms. 9, s. 64-[85]; fra side 86ff. kasseres teksten og henlægges som kladde (ms. 6.3). Det fremgår klart, at ms. 6.3 er kasseret renskrift, idet teksten begynder midt i en sætning som en direkte fortsættelse af renskriftens s. [85]. De første to blade af ms. 6.3 har forlæg i slutningen af ms. 6.1 bagfra, mens resten er skrevet uden forlæg. Siden, hvorpå den endelige renskrift (ms. 9) genoptages, er pagineret 88, ikke som forventet 86. Teksten er som nævnt en direkte fortsættelse af renskriftens s. [85]. Springet i pagineringen skyldes formentlig blot, at SK har været i færd med at skrive en ny version på baggrund af det kasserede, s. 86-[87]ff., og i farten er han kommet til at paginere den nye side 88 i stedet for 86.

✂ Kladden til den fjerde tale »Den rette Bedende strider i Bønnen og seirer – derved, at Gud seirer« er blevet til i to tempi. Ms. 8.2 (forfra og bagfra), sidste del af mss. 8.3 og 8.5 udgør upagineret kladde og udkast;308 mss. 8.1, de første tre blade af 8.3, 8.4 og 8.6 udgør fortløbende, pagineret kladde. Talen er renskrevet efter en samlet revision af den paginerede kladde.

✂ Ms. 8.1, pagineret 1, udgør kladde til talens begyndelse; forlæg herfor findes på et afrevet blad i ms. 4.4, bl. [11r]. Ms. 8.2 forfra er skrevet i forlængelse af ms. 8.1, men SK har ved en senere revision kasseret teksten og fjernet de beskrevne blade ved beklipning. Den tilbageblevne tekst på bladresterne kan dog identificeres som rester af den tekst, der danner grundlag for en ny version i ms. 8.3. SK paginerer de første tre blade af ms. 8.3 fortløbende (3, 5, 7) efter ms. 8.1. Derpå kasserer han resten af teksten, delvis ved sletning med blyantsstreger, og skriver på baggrund af det kassserede en ny version, ms. 8.4, hvor arkene pagineres (8, 12, 16) i forlængelse af ms. 8.3. I ms. 8.5 findes spredte udkast til resten af talen, mens kladde til den videre tale findes i ms. 8.2 bagfra. SK kasserer denne tekst og skriver en ny version, ms. 8.6; arkene pagineres (20, 24, 28) i forlængelse af ms. 8.4. Slutningen af ms. 8.6 rummer kladde til talens sidste del.

✂ Som det fremgår af ovenstående gennemgang, har det ikke været en nem opgave for SK at udarbejde 4T44. Rester af den oprindelige paginering i de kasserede renskrifter (s. 15 i første tale, s. 40-64 i anden tale og s. 86 i tredje tale) viser, at talerne er blevet til i forlængelse af hinanden, men således, at hver tale er gennemarbejdet og renskrevet i dens endelige form, før SK er begyndt på den næste. Kladdeforlægget for fjerde tale, der er pagineret 1-28, kan dog være udarbejdet uafhængigt af de tre øvrige taler. For alle fire taler og ikke mindst forordet gælder det, at SK har fundet det påkrævet med adskillige gennemskrivninger. Kun i ganske få tilfælde er udarbejdelsen på fri hånd lykkedes i første omgang. I hvilken grad de mange omskrivninger og nye versioner afviger fra hinanden, vil først fremgå i fuldt omfang, når den elektroniske version, SKS-E, foreligger. Her skal blot gives ét eksempel på en tekstvariant, som SK kasserede og ikke ville bringe i den endelige version.

✂ Det drejer sig om et tekststykke nederst på bl. [2v]-[3r] i ms. 4.2. SK sletter tekststykket med tætte blækløkker, men forinden afskriver han det i journalen JJ, hvor han karakteriserer det som værende »for humoristisk«. SK fandt tydeligvis tekstens anlæg uegnet til en opbyggelig tale, men ville på den anden side heller ikke lade stykket gå tabt. Tekststykket har forlæg i ms. 4.1, bl. [3r]-[3v], og det er således først ved den309 anden revision af teksten – efter at have renskrevet stykket én gang – at SK beslutter sig for, at det er uegnet, og helt fjerner det. I JJ lyder optegnelsen:

En strøgen Passus i en opbyggelig Tale: om Pælen i Kjødet.

For humoristisk.

Som det gik denne Sidste, saaledes er det maaskee stundom gaaet i Livet, og da vi jo skulle tale om Lidelser og det netop synes eiendommeligt for disse Tider, at man ikke saa let bliver sig selv vigtig ved Hæder, Magt og Fortrin som ved Lidelser; og da der ligger en dyb Sandhed i at betragte Lidelse som det sande Dannelsesmiddel, er det maaskee tjenligt at minde om det Usande deri. Men da vi ikke have Formaningens Myndighed, vælge vi et andet Middel. Smiil derfor kun lidt, m.T., af hvad jeg nu vil fortælle, det er og bliver dog en opbyggelig Tale, og hvis Du ved at høre den bragtes til at smile af Dig selv, saa bevægede Talen jo Dig til at formane Dig selv. Der var engang en Mand, han havde en Ridehest; hver Gang han kom hjem efter at have redet, var han vel noget anstrænget, men var dog glad ved Hesten glad ved at ride. Da laante en Dag en anden Mand hans Hest, og vendte hurtigen tilbage forklarende i de stærkeste Udtryk, at Hesten stødte forfærdeligt; men Eiermanden svarede: gjør den det, det har jeg aldrig vidst af; thi da jeg aldrig har siddet paa nogen Hest før, troede jeg, at det at ride var saaledes, og at den heftige Bevægelse hørte med til Glæden. Dog fra det Øieblik foregik der en Forandring med ham; han reed aldrig mere, fordi han ingen Hest kunde finde, der var magelig nok, og fordi han tilsidst vilde det Umulige, at Hesten skulde bevæge sig, uden at man mærkede det. Saaledes m. T. er der maaskee Mangen, der bærer Livets Sorger og Gjenvordigheder i den Tro, at det hører saaledes med til at leve, at det at leve er saaledes, og at det desuagtet er en Glæde; indtil Nogen siger ham, at det er saa forfærdeligt, og han da aldrig mere bliver glad, men i det Høieste sig selv vigtig ved ikke at være glad og ved at kunne vrage Alt i Livet. - * Journalen JJ, s. 127f. KA, A pk. 4; trykt som Pap. V A 43.

✂ 311Efter at have indleveret manuskriptet til 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri skrev SK til cand.jur. 👤J.F. Giødwad og bad ham om at bistå ved korrekturlæsningen:

Kan De nu have Leilighed, vil De, gider De o: s: v: – Faren og den haarde Nødvendighed staaer for Døren {)}: jeg har allerede for flere Dage siden leveret Manuscript af. Men kan De ikke nogle Formiddagstimer, eller fra 4-6 om Eftermiddagen? I ethvert Tilfælde seer De vel op til mig. Det Hele er kun 4 opbyggelige Taler, og hvad enten det er Varmen eller hvad det er, jeg føler en Modbydelighed ved Tanken om at sidde og læse dem høit for nogen Anden.* KA, D pk. 2 læg 9; trykt i B&A bd. 1, s. 136.

✂ Om 👤Giødwad efterkom opfordringen, vides ikke.

4. Udgivelsesmåde

✂ 4T44 er det sidste af de seks hæfter med opbyggelige taler, som SK udgav i årene 1843-44. Det blev som alle de øvrige hæfter udgivet på SKs eget forlag og som de to andre hæfter fra 1844 solgt hos 👤P.G. Philipsen. Atter stod SK altså selv for produktionen, dvs. det var ham, der traf aftale med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri om layout, sætning, trykning, indbinding, papir og oplagsstørrelse, og det var ham, der betalte alle produktionsomkostningerne. Det var endvidere ham, der indgik aftale med 👤Philipsen om køb af et salgsoplag på 300 eksemplarer, hvilket indebar, at 👤Philipsen fik en rabat mod at påtage sig risikoen for salget, og at han afregnede direkte med SK.

✂ I 👤Bianco Lunos »Erindringsbog« er det opført, at SK betalte 86 rd. 26 sk. for papir og trykning.* Jf. Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 764. Derimod tier den om størrelsen af trykoplaget; men da de tilsvarende udgifter for fremstilling af 500 eksemplarer af To opbyggelige Taler fra samme år var 43 rd. 61 sk.,* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31. og da 4T44 rundt regnet er dobbelt så stor, må også dette oplag have været på 500. Af afregningen fra foråret 1845 fremgår det, at 👤Philipsen dagen før udgivelsen fik leveret 300 eksemplarer til sin boglade. Af samme afregning fremgår det, at 👤Philipsen samtidig købte disse 300 eksemplarer for 200 rd. mod en rabat på 25% af salgsværdien.* På et udateret regnskabsblad, formentlig skrevet i jan. 1845, bemærker SK: »NB. ved de 4 sidste blev der tilstaaet ham 20 pC. mod at det skulde vise sig, at dette havde Indflydelse paa Afsætningen« (KA, D pk. 7 læg 6). Intet tyder på, at denne særaftale blev effektueret. Det indbragte SK et kontant beløb på 150 rd. efter rabat og en nettofortjeneste på ca. 63 rd. Afregningen oplyser endvidere, at 👤Philipsen i jan. 1845 kun havde solgt 94 af de 300 eksemplarer. Ikke desto mindre købte han i maj 1845 de resterende 200 eksemplarer, der lå på lager hos 👤Bianco Luno. I foråret 1845 havde 👤Philipsen altså 406 eksemplarer af 4T44 liggende i sin boglade.* Jf. skema 2 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31. Salget af restoplaget i maj 1845 indgik i et samlet salg af restoplagene af alle seks hæfter med opbyggelige taler fra 1843 og 1844. For dette salg modtog SK »Valuta«,* Jf. forlagsaftale af 10. maj 1845, trykt i 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 44: »Under Dags Dato har jeg til Hr. Boghandler 👤Philipsen solgt Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vel de to, som udkom hos 👤Reitzel som ogsaa de 16 andre som udkom hos 👤Philipsen. Hvorfor er mig betalt Valuta. Saasnart første Oplag er udsolgt er Skriftet atter min Eiendom.« Forlagsaftalen har ikke kunnet verificeres. dvs. et samlet, rundt beløb;* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-28. derfor kan der ikke siges noget om, hvor meget det enkelte hæfte indbragte.* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31.

✂ Efter at 👤P.G. Philipsen i maj 1845 havde opkøbt restoplagene af alle seks hæfter, herunder også af 4T44, udgav han dem samlet under titlen Atten opbyggelige Taler. Da Atten opbyggelige Taler var udsolgt, og dermed også To opbyggelige Taler fra 1843, samlede han de resterende fem hæfter, herunder 4T44, og udgav dem i 1852 som Sexten opbyggelige Taler. I312 1852-53 blev Atten opbyggelige Taler oversat til svensk af præsten og forfatteren, cand.theol. 👤Th. Wensjoe under titlen Aderton Uppbyggeliga Tal af S. Kierkegaard. Det fremgår ikke, om SK har haft oversættelsen til godkendelse, men ved hans død stod der et eksemplar af Aderton Uppbyggeliga Tal i hans bogsamling.* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler og Sexten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-30.