◄ Evighedens »Kjedsommelighed« ... nye Adspredelser : hentyder formentlig til 👤J.L. Heiberg »En Sjæl efter Døden. En apocalyptisk Comedie« i 📖 Nye Digte, 📌Kbh. 1841, ktl. 1562. I 3. akt kommer Sjælen til 📌Helvede, som Heiberg har henlagt til sin samtids 📌København, idet tilværelsen dog er udstrakt i sin slette uendelighed. I slutningen af den lange samtale mellem Sjælen og 👤Mefistofeles, som har beskrevet livet i Helvede, siger Mefistofeles: »Forresten maa jeg endnu dig sige, / Hvad af min Beskrivelse kjendes kan, / At her er Kjedsommeligheds Rige, / Man gaber meget i dette Land.« Hertil siger Sjælen: »Saa man kjeder sig her? Men det er slemt!« Og Mefistofeles svarer: »Nei tvertimod, det er høist beqvemt. / I Paradiset, saavidt jeg kan spore, / Skal man just heller ikke sig more. / Men Rigdom af Morskab have vi, / Dog skjuler sig Kjedsomheden deri; / Og naar du vil betænke det blot, / Saa vil du finde det saare godt. / Jeg nægter ikke, hos jer histneden / Den kunde mistes foruden Tab; / Men her, hvor man udfylder Evigheden, / Hvad kaster man vel i sligt et Gab? / Og selv hos jer Enhver jo veed, / At Intet er sundt som Kjedsomhed; / Den er maaskee den eneste Føde, / Hvori Ingen forspiste sig, saa han døde; / Det er tvertimod den, som Livet forlænger, / Og det er kun Tid, hvortil Livet trænger, / Saa, hvis I kun havde Kjedsomhed brav, / Paa Jorden den alt jer Evighed gav«, s. 120f. I sin anmeldelse af Nye Digte i Fædrelandet nr. 398, 10. jan. 1841, skriver 👤H.L. Martensen, at Helvede »er ikke de Ondes Rige. Det er de Slettes«. Han forklarer det slette som »en mere umiddelbar og lavere Categori, end det Onde«, som ideens »umiddelbare, reflectionsløse Contrast«, som »det aandelige Nulpunct« og som »den fuldkomne Interesseløshed og Ligegyldighed«. Og han konkluderer, at det slettes rige derfor er »Trivialitetens« rige, hvorpå han påstår og udvikler, at »En Sjæl efter Døden« har givet et bidrag til »Trivialitetens Metaphysik« og dermed afsløret kedsommeligheden, sp. 3207f. Om livet i himlen skriver Martensen: »Mennesket kan ikke være fuldkommen salig i sit 📌Paradis, naar han ikke kan tage hele sin Verden med sig i al dens Endelighed«; et håb om at genfinde dette i himlen er imidlertid også muligt, under den ene forudsætning, »at det Comiske er en Categorie, som ogsaa i Himlen vil have sin Gyldighed«. Menneskene vil da »som salige Aander lege med deres timelige Bevidsthedsphænomener; deres empiriske Virkelighed med dens hele Detail, med dens hele Skrøbelighed og Forgængelighed ville de faae med sig i Himlen, fordi det maa tjene dem som et poetisk Stof, hvorigennem deres Aand bereder sig Nydelsen af sin uendelige Frihed og Salighed,« sp. 3210f. Jf. også Begrebet Angest i SKS 4, 452.
I trykt udgave: Bind 5 side 327 linje 15