BREV TIL: Louis Leonor Hammerich FRA: Louis Hjelmslev (1944-05-03)

}/$ 1944 (3d. 0.30)

Kære Hammerich, Baade Deres og min tid er optaget af mangehaande forretninger, som Juin tillader en begrænset-tid til videnskabelig forhandling. Yderligere kan jeg ikke vente, at sprogteori i almindelighed, og min sprogteori i særdeleshed, i Deres virksomhed og interessesfære er af saa altoverskyggende vigtighed som dcah er i min. Haar Jeg alligevel ulejliger Dem med brev am dette emne, er det fordi Jeg lægger vægt paa at svare tilstrækkelig udførligt paa Deres indlæg i aften, hvad tiden ikke helt tillod raig, og har lyst til dærtil at knytte et par mere private bemærkninger, - og desuden fordi Jeg véd, at jeg læn regne-med Deres opmærksomhed i disse dele. Lad mig dog strax tilføje, at det ikke falder m lg ind, at mit brev s2oilde kræve noget svar fra Deres side. Først og fremmest tak for Deres indlæg, og for den omhu der saa øjensynlig laa bagved dets tilrettelægning. De har nu klart og, som det synes, uden risiko for misforstaaelse begrundet Deres tvivl om salve problemstillingen. Over for denne begrundelse vil Jeg især fremhæve, at det fore- kommer uholdbart at ville hævde on sammenhæng imellen paa den ene side en erkendelse af, at visse momenter ved et emne er væsentligere end andre, og paa den anden side en b eskrlvel sespro oeobure og den orden, i hvilken momenterne afhandles inden for denne. Specielt , synes det mærkeligt at antage, at proceduren skulde føre til at af-/ handle de væsentlige momenter først; de væsentlige momenter maa Jo dog snarest antages at være de dybestliggende, fundamentale, som netop dærfor er beskrivelsens endemaal og ikke dens startpunkt. Men det vigtigste er, at beskrlvelsesproceduren ikke kan indrettes efter hvad*der er væsentligt eller uvæsentligt (fra et øller andet synspunkt), men kun efter hvad der maa forudsættes og hvad der for- udsætter. (Jeg tænker naturligvis kun paa en rent videnskabelig bBSkrlvelsesproøed&re, ikke paa en pædagogisk tilrettelægning eller lignende. ) Antagelig vil heller ikke De bestride, at genetisk sprog- forskning forudsætter synkroniske beskrivelser. Men hvis Do ikke vil bestride det, aynes grundlaget mig at bortfalde for Deres paastand: "Videnskabelig er en sprogbeskrivelse kun, naar den viser hvad de historiske og sociologiske data har ført til” (Jeg haaber Jeg har skrevet rigtigt ned; paastanden er forresten ogsaa paa anden muade et haardt slag for megen fortræffelig sprogforskning udført f. ex. 1 Amerika blandt indianerne, i Afrika blandt negrene, i Asien blandt mange folkeslag, hvis forhistoriske forudsætninger ikke foreligger oplyste; ligeledes for talrige europæiske grammatikker, der ikke op- fylder det af Dem stillede krav, lige fra Madvig til Ad. Korean og Aug. Western). og Rask Hvad specielt mit arbejde angaar, har De uret i Deres karraktørl- stik, ifølge hvilken "dagligsproget kun gøres til genstand for en kortvarig, parentetisk og ufyldestgørende behandling". Som De kan se af side 19 nederst, gaas der ud fra det "naturlige" talesprog og det alene; der sker ikke nogen udvidelse af emnet i forhold hertil førend paa side 90 (begyndelsen af paragraf 21 ). Med hensyn til udtrykkene "kortvarig" og "parentetisk" maa jeg altsaa 1 henhold

2

hertil bestemt tilbagevise den af Dem givne karakteristik som posi- tivt urigtig. Det fremgaar iøvrigt af Deres indlæg, at Deres grundsynsmaade • Ikke er rettet specielt mod min eller andre samtidige sprogteorier, men imod enhver sprogteori eller sprogteoretisk bestræbelse, der ikke følger Deres ovenfor citerede maxime raht det sproghistorlske og sociologiske, eg som desuden ikke bygger udelukkende paa fone- tik, og som desuden regner med systemer 1 sproget; det følger lo- gisk af hvad De har-sagt, at De maa mene, at blot een af disse egen- skaber er til stede, er en sprogteori eller sprogteoretisk bestræ- belso inadækvat. Heri mener Jeg at lenstatere en betydelig forslyd- ning, som Deres anskuelser har undergaaet i løbet af forholdsvis kort tid. De er nu nihilist indtil det paradoxale, og Jeg kan ikke tænke mig nogen epoke inden for sprogvidenskabens historie, hvos De ikke, udstyret med disse synsmaader, vilde have været sikker paa at komme i opposition til gængse eller herskende anskuelser,■i det mindst« paa eet af disse punkter. Det maa De naturligvis om, men det er da pudsigt. Dette Deres standpunkt forklarer mig ogsaa bedre, at De manto, Deres tvivl om problemstillingen ikke var halt relevant for emnet; thi den angaar ikke særlig den (nuværende) sprogteoratiske situa- tion,-men snarere hvad man kunde kalde sprogteori som videnskabelig genre, og desuden øjensynlig ogsaa andre væsentlige sider af lin- gvistikken. Desværre vil De Jo nok komme til at lide den tort, at der stadig vil være meget lidt sprogforskning, som i Deres øjne fortjener navn. af videnskabelig. Den rent personlige fare bastaar i, at man fra den*l« Sprogforsknings side kan mistyde Deres holdning som manglende forstaaelsej Jeg ser i hvert fald en saadan fare, og er beredt paa at modvirke den efter evne, hvor det lader sig gøre. Med endnu engang tak for Deres deltagelse 1 diskussionen

Deres hengivne