Uddrag fra Indlaeg, [SogS] 122-0160

^ivne med ordene. Lydene er de fra fædrene overleverede med de foran- drInger, der er betingede paa den ene aide fysiologisk-akustisk, paa den anden aide histori sk-sociologiak ved samfundsklassernes indbyrdes Indflydelse og ved indflydelse fra nabosamtund. b. Ved den historisk-sociologisk* betingede indflydelse gælder paa en vis maade tyngdeloven, idet den højere klasse paavirxer den la- vere, det højere samfund det lavere. Nøjere kan man dog sige, at det, der trænger igennem , det, der hævder sig i sproget, er det, der skøn- nes at være efterligneIsesværaigt (hvilket sae atter bestemmes af so- ciologiske faktorer). tø.h.t. de betydningsbærende elementer kan der gøres den iagttagelse, at der iKke er nogen klar grænse for paavirkningens størrelse. Ler kan optages lige sea mange ord, det skal være, naar den sociologiske ind- flydelse er tilr.tr kkelig stærk* Ogt den sociologiske indflydelse gør iKxe holdt foSn sprogstrukturen. Paa dansk er et i grammatikalsk hen- .nda centralt verbum som blive af fremmed oprinde!.. . andf ild paa- viste, hvorledes der indenfor de typologisk højst forskellige balkan- sprog er udbredt fælles syntaktiske fænomener, der har deres oprindel- se i det centrale kultursprog, græsk, fx* tabet af infinitiv* Men heraf følger, at man ingenlunde kan vore sikker paa, at der in- donfor et sprogs betyoningsbærende elementer er mere end en vis timær- mel„e til et logisk system, og at i hvert fald den ensidige beskrivel- se af det, der forefindes — hvilket kon være pædagogisk rimeligt - ikke er vidensi:abeligt tilfredsstillende. Vidensi abeligt tilfredsstillende er en sprogbeskrivelse kun, naar den viser hvad de histcri.ke data har ført til* jin. uhistorisk og usociologi k metode miskender progets væsen* Det betyder selvfølgelig ikke, at kun sproghistorie skulde være sprog- vid nskab. Lad mig biot som et eksempel paa en ypperlig tiist&r.dsbeskrj- vel se , der udnytter de historiske og sociologiske data, n vne Aage dan- sens bog om tødet. 3. Paa basis af denne erkendelse af sproget som det overlevereae forstaas dgsaa det faktum, at det enkelte menneskes erkendelsesform er afp af det sprog, han vokser op med. Vi har i de1 sprog, vi ta- lei og t nkei^i, fordelen af utalte generationers en.åringer om ordnin- gen af fænomener og forestillinger. "Weil dir eln vers gelingt in ei- ner gebiideten sprache — die fiir dich dichtet und derikt, glaubat du ein dichter zu sein" siger ochilier. Men vi ei da ogsaa afhængige af disse ufuldkomne erfaringer og maa ydmygt erkende den begrænsning af vor erkendelse, som følger heraf, Vi msa o saa erkende, at roik af an“