Dr. LOUIS HJELMSLEV Professor v. Kobenhavns Universitet ORDRUPHØJVEJ 40 CHARLOTTENLUND
14/1* -30
Kære Liderichsen, Tak for dit hurtige, og hjertelige, svar paa mit brev. Yi er i meget vid udstrækning enige med hensyn til hv?ad man bør fo:retage sig eller ikke foretage sig i „den besynderlige anledning.
Jeg er ogsaa enig med dig i i sidste “brev, at man ikke bed1 overdimensionere sagen, du slutter dit brev med nogle mere personlige bemærkninger an- gaaende mig, vil jeg sige, at j eg ikke na,r i sinde at foretage mig noget paa egne vegne« Eammeriehs artikel kan rimeligvis læ- ses paa flere raaaaer; men bl. a. kan den læses som'et camoufleret angreb paa mig personlig og paa mine teoretiske anskuelser; at der ikke skydes direkte paa mig i ret høj grad eller paa, nogen udtrykkelig maade, men at mine "adepter1* gøres til skydeskive, gør ikke sagen kønnere. Og<ligesom du er tilbøjelig til;at synes at det er synd for mig, saa synes, jeg ærlig takt at det er synd for “adept erne", dels fordi ae aabenbart beskyldes for w en flok faar der ikke formaiar at frigøre sig fra min kætterske indflydelse og mit frygtelige diktatur, og dels fordi de angri- bes for at have vist mig en venligned, *° for at interessere sig for noget som man ifølge Kamraerich ikke maa interessere sig for, 3° med spydigheder og haansord mere end med saglighed, og 4° for saa vidt der er nogen saglighed, da ,med en overfladiskhed, der i sandhed faar en til at tænke paa det gamle ord om glasnu- set.
, hvad jeg ;ogsaa skrev selv
Da
Det vilde paa en maaae være meget let at svare, meget let at hænge Haramerich ud paa tilsvarende maade (enaaa uden at det vilde være nødvendigt at bruge nogen spydigheder eller'haansord, men blot lade kendsgerningerne tale) for hans himmelraabende overfladiskhed. For mit vedkommende svarer jeg imidlertid ikke. Men jeg vil godt kunne forstaa, om andre har lyst til at rense sig for de videnskabelige beskyldninger, der rejses imod dem. Mine kjære "adepter" er jo i saa fald store nok til at svare for sig selv (selv om jeg synes det er meget synd for nogle af dem - mindst paa en vis maade for dig, hvis jeg maa sige det saaaan, - fordi du, som uu ogsaa tilkendegiver i dit brev, ikke hænger med næb- bet af den grund, men bæres over det af én af ae egenskaber, vi alle holder af dig for: dit ukuelige humør og arbejdsglæde, din loyalitet og redelighed selv over for træske modstandere). (Lad mig tilføje: ogsaa mindst synd for dig, fordi du nar en saa an- erkendt position, at det maa betvivles, om hans ‘kritik* i no- gen maade virkelig skulde kunne skade dig, selv om du værdigt tav stille til det snak; - men det maa du selvsagt selv skønne over. )
Hvis du, som du antyder, har lyst til at skrive noget til svar paa dine egne vegne, og heri da ogsaa naturligt sige nogle berigtig ende ord til svar paa det sludder om bønnemøderne, saa
2jaar au paa forhaana min fulae principielle filslutning til det. At du tænker paa at laae mig se et udkast, er jeg kun taknemme- lig for, og jeg vil være glad vea at prøve paa. at give goae raad mht formuleringen, den, der bedst vil kunne vise iaam til rette rant misforstaaelser- ne vedr. Lingvistkredsens arbejde; du staar nam hverken for nær eller for fjernt; du er en af aem der i lange tider har været mest aktive i Lingvistkredsen \saa at f. eks. dit vidneudsagn om, at han aldrig selv har været til stede vea ae rajaer, nan taler om, maa have en betydelig vægt; ligeledes dit eventuelle vi ane- udsagn om, paa hvilken raaaae det er Jeg svinger svøben over ae sidste dages hellige), hesuden ogsaa den omstændighed, at der aog vist ikke er mange, der tror paa, at netop au i aen graa er min svorne tilhænger, eller Skal jeg hellere sige blinde tiihæn- < ger, du, aer under ain udvikling har været lige saa stærkt in- spireret af helt andre retninger, og ogsaa har manifesteret dette i dine publikationer. Skal nogen af de angrebne tage oraet, er det ogsaa særlig heldigt at det bliver dig, fordi du var meolem af redaktionen af Recherches.
Af flere grunde mener jeg ogsaa, at du er
Moget mere skeptisk er jeg mht din tilføjelse om den mu- lighed at faa Hammerieh selv til at tage noget i sig igen. net maa han vist hellere gøre bagefter, i det svar man maa regne med at han giver dig. Og iøvrigt nærer jeg heller ingen tiltro til, at han er i stand til at gøre det paa en klar og redelig maade.
Hvis jeg i alles fælles interesse skal nære noget ønske, saa er.det, at det maa lykkes dig at sige det væsentlige klart og kort, og at der ikke kommer til at udspinde sig nogen lang polemik; saa opnaar vi nemlig ikke det, vi vil: sætte tingene paa plads, og saa faa sagen aysset nep.* Let siaste, som allereae sagt i siaste Ich scMme mien fUr inn;
men
brev, ogsaa. for Hamraerichs skyla. visselig ikke vor ihm.
Let er maaske nu det mest hensigtsmæssige at arøfte videre mundtligt, hvad der yderligere maatte være, f. eks. naar du har Haar j eg skrev til dig og ikke ringede dig
senat mig dit udkast, op, irar det kun fordi jeg helst vilde have det ud af verden mens jeg havae det i hovedet; og au hører rjo ikke til dem, man taed god samvittighed kan ringe til miat om ns„tten; næste morgen skulae jeg have konsistoriumsmøde og rektorfrokost og fik andre< ting at .tænke paa og ingen mulignea for at ringe. '
; .
Lad mig benytte denne lejlighed til at sige dig tak for o-ocit og udbytterigt og fornøjeligt samarbejde, og forvisningen om at ingen af os behøver at lade det formørkes af denne lille smua- sige sky«
Lin nehgivne