Valdemar Rørdam, 1872-1946 Marie Vilhelmine Andresen, 1859-1928 Uddrag fra BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-07-12)

Hvordan gaar det ellers derhjemme? Jeg læser i Avisen, at I ikke kan faa nyt Tøj mere; det er da godt, at jeg har et temmeligt Oplag. Jeg har jo et brunt, et graat, et gammel blaat, et ældre blaat og et nyt blaat Sæt, og saa en Smoking og forskellige Par Fantasibukser, saa der er da ingen smalle Steder foreløbig. Maaske faar jeg ogsaa en pjaltet Uniform at rejse hjem i, naar den Tid engang kommer. Nu begynder allerede de ny Spaadomme at indfinde sig om, at Krigen er forbi til Nytaar. Det var straks, fire Maaneder frem i Tiden. Morbror lader heller ikke til at være Optimist.