Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Peter FRA: Andresen, Kresten (1916-06-07)

7. Juni 1916.

Kære allesammen! 1)

... For nylig skulde jeg have været med til et større Stormangreb mod Engelskmanden, men havde det store Uheld at faa en Finger af Led kort forinden. Livet gaar hen s. 186i en regelmæssig Døs; en gammel Soldat faar en meget bred Ryg, og bliver delvis døv paa begge Øren. Det hedder sig ogsaa: Hundrede Mark til den, der kan faa en gammel Soldat ud af sin Ro! Denne store Sindsro er en højt anskreven Ynglingedyd hernede; men jeg synes, man kan nu hverken le eller græde eller sørge eller glæde sig for denne Sindsro. Den virker forfærdelig sløvende. Jeg maa udøve stor Selvovervindelse for at faa skrevet et Brev, et saa stærkt aandeligt Arbejde som at læse en Bog er umuligt. Nu har jeg næsten de to Aar fulde. I holder snart Jert andet Elevmøde under Krigen; jeg tør ikke love at komme næste Aar, for det er ikke givet, Krigen er sluttet til den Tid, Udsigterne er saa bitterlig smaa. Men lad os haabe det bedste. En lang Hilsen til Venner og Kendinger fra Jeres allesammens

Kresten.