Valdemar Rørdam, 1872-1946 Marie Vilhelmine Andresen, 1859-1928 Uddrag fra BREV TIL: Andresen, Johan FRA: Andresen, Marie (1919-12)

I Oktober var Mejeribestyrer Lønholm fra Blans hjemme paa Orlov. Han havde talt med Kresten d. 6. August. Da havde Kr. sagt: »Hvis vi skulde komme over i forreste Linje, saa kunde vi let blive taget tilfange.« Lønhohn stod ved 6. Komp., de havde ikke været med den Dag. Nytaarsdag var der Mindegudstjeneste i Frimenighedskirken over Nissen, Dalsgaard. Hans Mor fra Als var kommen herover, og hun fortalte, at hun lige før Jul havde faaet Brev fra en Søn, som havde været savnet i to Aar; han skrev nu, at han var Fange i Afrika. Han havde været med et Skib, det var nok forresten et af dem. der sejlede under dansk Flag, og hvis Be-s. 207sætning mest bestod af dansktalende Nordslesvigere; der sagdes, at de forsynede Undervandsbaadene med Proviant og alt muligt. Dette livede jo Haabet op igen. Og saa midt i Januar skrev P. Andresen, Vinding Højskole, til os: »Nu har jeg faaet Efterretning fra England, at Kresten er ikke opført paa den engelske Tabsliste, og hans Sager er heller ikke bleven afleveret.« Og fra to andre Sider meddeles fra Frankrig, at Kresten er heller ikke paa den franske Tabsliste, og er ikke begravet i Frankrig. Men Englænderne har ført en Del Fanger, som de har taget ved Somme fra 3. til 8. August, til Afrika, og dem er der endnu ingen Efterretning kommen fra. Nogen Tid derefter kom Gensdarmen, der tillige er Postmester, ned til os med et Skema fra Krigsministeriet; det skulde udfyldes angaaende Kresten; der var mange Spørgsmaal, der skulde besvares, bl. a. naar vi havde havt Brev fra ham sidst. Det var jo skrevet Dagen før han blev borte. Det var ogsaa det samme: Om vi ikke havde hørt fra ham, for at de saa muligvis gennem ham kunde faa Oplysning om hans Kammerater. Det var jo atter et Bevis for, at de heller ikke havde hørt fra dem, og det var en Masse Fanger, der blev taget i de Dage. Nogle Alsinger, der blev taget den 5. Aug., havde lige faaet et Kort skrevet hjem, d. 6., at de var kommet i engelsk Fangenskab; men siden er der heller ikke hørt det mindste fra dem.