Valdemar Rørdam, 1872-1946 Marie Vilhelmine Andresen, 1859-1928 Uddrag fra BREV FRA: Andresen, Kresten (1914-08-06)

Sønderborghus var stærkt bevogtet; men jeg blev dog straks ført ind, efter at have forklaret mit Ærinde. Gaarden var fuld af kendte Ansigter. Løjtnanten var meget venlig og sendte Bud efter Far og Jens. Jeg maatte snakke med dem i ti Minutter paa Tysk. Far forsikrede, at han kunde ikke Tysk; men ikke desto mindre nægtede Løjtnanten, at der maatte tales Dansk. Jens var saa Tolk. Jeg glemmer aldrig den Haan imod al Menneskelighed, at man i Afskedens Stund ikke engang maa tale sit Modersmaal til sin egen Far, det er oprørende. . .