Valdemar Rørdam, 1872-1946 Marie Vilhelmine Andresen, 1859-1928 Uddrag fra Krestens Breve

Men, skriver Moderen: »Noget Fagstudium havde han ikke Lyst til. Hans Hu stod til at faa en Gerning i Sønderjylland, særlig blandt Ungdommen. For at dygtiggøre sig til det tog han Plads som ung Lærer ved Vinding Højskole, hvor hans Farbroder, P. Andresen, er Forstander. Han blev der baade Vinter og Sommer, og den Tid sagde han altid var den lykkeligste i hans Liv, for han følte hans Evner laa dér, i det at have med Unge at gøre. Men Meningen var jo, at han skulde virke i Sønderjylland, og saa maatte han rive sig løs fra den Gerning, han havde faaet saa kær. Han fik saa en Ansættelse ved Sprogforeningen, idet han skulde tilse og ordne Sognebogsamlingerne. Inden han begyndte paa det, tog han et Kursus i København for at sætte sig ind i Biblioteksvæsen, og 1ste April 1914 kom han saa hjem og tog fat paa den Gerning. Paa Sessionen i 1910 var han sat i 1ste Ersatz [1ste Reserve]. Han skulde altsaa ikke være aktiv Soldat; men i Tilfælde af Krig skulde han stille 6te Dag. Den 7de August 1914 meldte han sig i Flensborg og kom straks i Soldatertøjet. Og hvad han har døjet og lidt i de to Aar, han maatte gøre Krigen med, kan man læse sig til i hans Breve.«