Valdemar Rørdam, 1872-1946 Marie Vilhelmine Andresen, 1859-1928 Uddrag fra BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1914-08-13)

Tak for Dit Brev, det har glædet mig at høre lidt hjemmefra igen. Jeg er i Gaar bleven undersøgt af Lægen og erklæret for duelig, saa nu gaar det løs. Vi gaar forfærdelig hurtig frem med vore Øvelser. I Gaar sværmede vi allerede ud i Skyttekæde, og i Dag skal vi langs med Gevær. Det forlyder nu, at vi skal være her i fjorten Dage og saa afsted til Lockstedt for at øve os i Felttjeneste. Nu, efter de Beretninger at dømme, som vi her faar, gaar det jo godt for Tyskerne allevegne, og saa kan det være, at denne Verdenskrig snart faar en Ende. Jeg tror ikke, at ret mange af s. 13vore Folk har været i Ilden endnu; men det skal nok komme. —