Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Johan Ludvig FRA: Heiberg, Johanne Luise

Jeg kan ret ærgre mig over Dig, naar Du er saadan; saa er Du saa kold og fornem, at Du ordenlig støder en tilbage ved Din Kulde. Hvorfor skrev Du ikke en Seddel i Aften? fordi det var Din fornemme Dag; om ogsaa at jeg ikke har været ovre med Dig i Kammeret, pleier Du dog paa andre Maader at kunne vise hvad Du mener, jeg behøver vist ikke at sige Dig hvormed, thi foruden Haanden, Foden og alle slige Kneb, som Du har Øvelse i, kan Du dog vise mig, hvad Du mener.