Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Johan Ludvig FRA: Heiberg, Johanne Luise (1854-07-01)

I Aftes var vi da for sidste Gang i Bourg-Theatret, hvor vi saae Romeo og Julie. En taalelig Romeo, en græsselig Julie var Udbyttet. Vi have nu seet alle Bourg-Theatrets første Kunstnere og Kunstnerinder. Der er Talenter der imellem, men de bedste ere gamle ligesom hos os. Romeo og Julie blev her spilt i to Timer og tre Qvarteer, hvoraf Du kan tænke Dig hvor forkortet Stykket var. Det kan nok være at Stykkerne her i det hele taget er bedre sat i Scenen. Masserne bevæger sig med Lethed, her fægtes uden at opvække Latter som hos os. De mindre Roller blive bedre udførte, da Personalet her er betydelig større end hos os, og gode Skuespillere ikke vægre sig for at overtage mindre Roller, men dette fraregnet har Bourg-Theatret viist sig for mig som temmelig vissent. Her gives Stykker, baade alvorlige ogs. 147muntre, som ikke vilde opleve meer end een eneste Aften hos os, og knap to i Casino. Du faaer altsaa Ret i Din Mening om dette Theater, og hvad jeg har opnaaet ved at see det er, at jeg nu kan tale med derom, men det er ogsaa det eneste Udbytte jeg har deraf. Staaer vort ikke over det, under det kan jeg umuligt tro at det staaer.