Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

De Venner, der daglig færdedes i det Heibergske Hjem, og mange andre spekulerede adskilligt over Ægtefællernes indbyrdes Forhold. Fru Heiberg undgik vistnok den grove Klaffer, der let lyder om en Primadonna, der udenfor Scenens. 17betød saa meget i den lille Storstad indenfor de gamle Volde. Det lykkedes Fru Heiberg, trods alt hvad hun i sin pure Ungdom og siden førtes igennem, at holde sit Rygte uplettet. Hendes Moder havde idelig moraliseret for hende og sagt, »at en ung Piges Ærbarhed og gode Rygte var hendes bedste Klenodium; at hun var som en nyvasket hvid Kjole — en Plet — og hele Skønheden er borte«. 1) Hurtigt føjede hun sig under Heibergs og Fru Gyllembourgs Ledelse, hvad det saa end maa have kostet hende, i den stærke Begrænsning af ungdommelig Livsudfoldelse, der efter hendes Mentorers Opfattelse vilde fremme og lette hendes Vej til den højeste Anseelse i Kongens København. I sine Erindringer fortæller Fru Heiberg aabent, men i dæmpede Udtryk om sine indre Kampe, om Brydninger mellem et lidenskabeligt Temperament og en mærkelig Selvbeherskelse, mellem barnlig Overgivenhed, ungdommeligt Overmod, Drømmerier og Tungsind. Adskillige Venner har nok mærket Spaltning og Dobbelthed i det indre Liv hos den Skuespillerinde, der paa Scenen betagende udtrykte alle Former for Erotik og i sit Hjem tilpassede sig til et stilfærdigt Dagliglivs fint korrekte Former. Men hvorledes var, eller hvorledes blev i Aarenes Løb nu egentlig Forholdet mellem Fru Heiberg og den 21 Aar ældre Ægtefælle, hun havde valgt sig mellem talrige Tilbedere? Derom spurgte mange, og Besvarelsen er vigtig, om man fuldt vil forstaa disse to Mennesker, og fremfor alt Fru Heiberg, der var betydelig mere sammensat end hendes Mand var.