Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

Da Fru Heiberg begyndte at nedskrive sine Erindringer, var hun saaledes kun 42 Aar gammel og stod endnu udadtil paa sin Berømmelses Højde; men naar hun trods det daglige store Arbejde paa Teatret saa tidligt vendte sig mod sin Fortid, skyldtes det meget Indtrykket af de voldsomme Angreb paa Heibergs Virksomhed som Teaterdirektør, der, skønt de kun indirekte strejfede hende, dog ramte hendes. 23haardt og alvorligt rokkede hendes Tillid til Mennesker. Men Aarsagen var ogsaa at søge i indre Brydninger, der havde sin Rod langt tilbage i det ægteskabelige Samliv, Brydninger som hun nu søgte at overvinde ved Fordybelse i sin Udvikling og utvivlsomt særlig ved for sig selv at fastslaa, hvilken afgørende heldbringende Indflydelse netop Heiberg havde haft paa hende. Hun læste Begyndelsen af sit Manuskript for Heiberg og sin Svigermoder Thomasine Gyllembourg, et Sidestykke til, hvad der mange Aar før var hændet, da Fru Gyllembourg lod de andre faa Del i, hvad hun, Forfatterinden til »En Hverdagshistorie«, havde skrevet, for at æske deres Mening før Udgivelsen. Kendskabet til, hvad Johanne Luise fortalte om sin Barndom og Ungdom, førte til kraftig Opfordring af de to ældre om Fortsættelse, og senere hen overvandtes Standsningerne i Værket ofte ved ihærdig Paavirkning fra de enkelte fortrolige Venner, som i Tidens Løb blev bekendt med større eller mindre Dele deraf.