Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

I Jørgensens Livserindringer er disse Sammenkomster i Fru Heibergs Lejlighed skildret saa anskueligt, at det kunde give en Kunstner Emne til et Billede svarende til den Aftenscene mellem Fru Gyllembourg, Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, som Marstrand malede. Dette vilde anskueliggøre Epoker af dansk Aandslivs Udvikling 1 det 19. Aarhundrede: Aarene efter 1830, da de alle tre endnu er i deres fulde Kraft, 1855, da Skyggerne falder mørkt over dem alle og Afslutningen nærmer sig for Heiberg og hans Moder, og saa tilsidst de Aar, da den snart 80-aarige Fru Heiberg gør sit Livsregnskab op og meddeler den jævnaldrende Krieger og den en Menneskealder yngre A. D. Jørgensen Facit.