Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

Utvivlsomt var det Fru Heibergs Tanke, at hele dette Efterladenskab, som A. D. Jørgensen havde gennemgaaet, skulde sikres og, naar en passende Tid var gaaet, benyttes til Dokumentation af, hvad hun havde skrevet i sin Levnedsbog, saaledes som Jørgensen i sine Bemærkninger i Udgaven saa smaat begyndte med at gøre. Intet berettiger til at tro, at Fru Heiberg har ønsket, endsige har villet foranledige, at noget af hvad der laa i hendes Gemmer, skulde tilintetgøres for at udelukke Efterslægten fra at kontrollere, hvad hun havde meddelt i sine Erindringer. Hendes Trang til at sige, hvad hun ansaa for Sandhed, var, ogsaa paa Grund af hendes oprigtige Religiøsitet, saa stærk, at sligt ikke vilde falde hende ind. Under Drøftelser med Krieger og A. D. Jørgensen maa hun være blevet ganske paa det rene med, ats. 28hendes uforbeholdne Udtalelser vilde give Anledning til skarp Kritik, og det laa kun i hendes Interesse at dokumentere sin gode Tro. Havde hun villet »sikre sig« ved at skaffe Papirer af Vejen, da havde visselig meget af, hvad hun selv overgav til Rigsarkivet, været tilintetgjort. Det er derfor ogsaa aldeles urimeligt, naar der, da Brevene til Krieger blev trykt, eller ved andre Lejligheder er paastaaet, at slig Offentliggørelse var utilladelig og pietetsløs, fordi den gav Anledning til berettiget eller uberettiget Kritik af Fru Heiberg. Hun var ærlig og modig og vilde ikke søge Dækning.