Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra Fra det Heibergske Hjem

Destoværre blev, som det ofte gaar i lignende Tilfælde, en Afdøds Vilje ikke fuldt ud udført; da det Heibergske Hjem var opløst, sørgedes der ikke for, at alle Papirerne sikredes. 1) Det er meget besynderligt, at de to »litterære Eksekutorer«, Krieger og A. D. Jørgensen, der dog havde Forstand paa de Dele, ikke passede bedre paa; de vidste godt, at der blandt Arvingerne ikke var nogen særlig historisk eller litterær kyndig. Men hvordan nu end Sammenhængen har været, vi kender intet nærmere dertil, saa forblev en stor Del af de Gyllembourg-Heibergske Papirer, der ikke straks gik over til Krieger og A. D. Jørgensen, bl. a. saare interessante Ting fra Fru Heibergs Ungdom og første Ægteskabstid, hos hendes tre efterladte Adoptivdøtre. Da Dr. Munch og jeg i Aarene før Verdenskrigen arbejdede med Udgaven af Fru Heibergs Breve til Krieger, og Familien gav os Adgang til Originalerne i Rigsarkivet, fandtes vistnok alt eller det allermeste af de Papirer, der ikke var blevet sikret, hos Hr. Ragnar Westenholz, der havde været gift med Fru Heibergs 1 1907 afdøde yngste Adoptivdatter Anna og boede i Helsingør, hvor den næstældste af Døtrene, Frk. Lelia Heiberg, førte Hus for ham. Hr. Westenholz og Frk. Lelia var paa det rene med, at ogsaa denne Del af det Heibergske skriftlige Efterladenskab efter hendes Vilje skulde henlægges i de Heibergske og Gyllembourgske Privatarkiver i Rigsarkivet, og de talte meds. 29mig om, at dette snarest burde ske. De forstod fuldtud Betydningen deraf, ogsaa fordi Striden om Fru Heibergs Personlighed og Rigtigheden af hendes Udtalelser og Domme paa ny rejstes i Anmeldelser af Brevene til Krieger. Destoværre skete Overleveringen alligevel ikke med det samme. 1913 døde Hr. Westenholz, og Frk. Lelia flyttede til Strib, hvor hendes ældste Søster Sarah, der siden 1893 var gift med Godsejer Niels Kaas, dengang boede. Da Frk. Lelia døde 1917, blev de Papirer, som hun omhyggelig havde bevaret, destoværre heller ikke afleveret til Rigsarkivet. Der var ingen af de efterladte, der tog sig af Papirerne eller saa med Velvilje paa, at andre mere kyndige interesserede sig derfor.