XIX. Betænkning over Forslag til Lov om Rettens Pleje. (Afgiven af Folketingets Udvalg den 5. Februar 1909).

Udvalgets Flertal (Effersøe. Ingvard Jen- j sen. Laust Jensen, H. Madsen. J. Nielsen. L. Rasmussen (Ribe Amts 4de Valgkreds), Emil Petersen og Sveistrup) har den Opfattelse, at ved denne af ganske særlige Grunde foran- ledigede Revision af den i Fjor Foraar vedtagne Lov om Rettens Pleje bør der ikke rejses Spørgsmaal om saadanne videre- gaaende Forandringer af Loven, som vilde forrykke dennes Hovedlinier og medføre enten betydelig forøgede Udgifter eller be- tydelige Ulemper for Befolkningen.

Men paa den anden Side formene vi — samtidig med, at vi i det væsentlige slutte os til de af Regeringen foreslå aede og af Landstinget vedtagne Ændringer af Loven at der kan være Anledning til at optage nogle flere Enkeltheder i denne til Overvejelse. Og det er lykkedes os at samle hele Udvalget om Fremsættelse af nogle faa Ændringsforslag, der, uden at have nogen større Rækkevidde, dog efter vor Opfattelse indeholde Forbedringer af den vedtagne Lov.

Udvalget foreslaar saaledes, at de bor- gerlige Landsretssager, der efter Lovens almindelige Regler skulde forberedes ved en Underret i København eller Viborg, henvises fra deres Begyndelse til Behand-

ling ved den paagældende Landsret. Grun- den til, at Landsretssagers Forberedelse i Loven er henlagt til Underretten, er for- mentlig alene den. at Befolkningen derved spares for en Del Udgifter og Ulemper, som Rejser af Vidner, Parter. Synsmænd o. s. v. til Landsrettens Sæde vilde med- føre, og denne Grund finder jo ikke An- vendelse paa disse Sager. Imidlertid vil der ved denne Ændring paaføres Lands- retterne — særlig østre Landsret — et forøget Arbejde. Derfor foreslaas det, at Landsretten under Forberedelsen af en Sag kan beklædes af en Enkeltdommer. Denne Forskrift, der ogsaa er tænkt at gælde de Stadier af Forberedelsen af en ved en Underret paabegyndt Sag, som foregaar ved Landsretten (Slutningsstadiet mellem Henvisningen og Domsforhandlin- gen), er i det hele formuleret som Reglen om borgerlige Sø- og Handelsretssagers Forberedelse for en Enkeltdommer (§ 9), dog er den i en enkelt Retning noget rummeligere. Der gøres herved selvfølgelig ingen Indskrænkning i Reglen i § 206, hvor- efter der til Vedtagelse af Dom, derunder ogsaa Udeblivelses- og Afvisningsdom, kræves 5 Dommeres Nærværelse. (Æn- dringsforslagene Nr. 21 og 22 samt 2 0)

Til disse Ændringer knytter Udvalgets førnævnte Flertal samt Ellinger derhos et Forslag om, at hver af Landsretternes Medlemstal øges med een Dommer (Nr. 3).

Udvalget foreslaar at udskyde den lille i Landstinget indsatte Ændring, hvorefter paa Bornholm alene Amtsraadet skal vælge Medlemmer til det Udvalg, der ordner Nævningekredsenes Aarsliste, idet denne Ændring maa anses for overflødig og uden reel Betydning (Nr. 14).

For saa vidt Lovens Kapitel 13 om Sag- førersamfund og Sagførerraad bevares, fore- slaar Udvalget, at Personer, der have væ- ret Sagførere, men ikke længere ere det, udelukkes fra Valgret og Valgbarhed til Raadene (Nr. 18).

Den Frist, der undtagelsesvis er til- staaet Landsretten til Vedtagelse af Doms- slutningen i særlig vanskelige Sager, for- længes med to Dage (Nr. 24).

Naar det i Loven paabydes, at under en borgerlig Sags Behandling ved Under- ret det væsentlige Indhold af Parternes Erklæring skal tilføres Retsbogen, finder Udvalget det rettest for at forebygge tids- spildende Vidtløftigheder og Tvist at til- føje, at saadan Tilførsel kun skal ske i det Omfang, hvori det af Dommeren findes hensigtsmæssigt — i Lighed med. hvad der andetsteds (§ 516) er fastsat om Tilførsel til Fogedbogen (Nr. 25).

Bestemmelsen om Afhændelse ved of- fentlig Auktion af et Bos Ejendele, der er ændret i Landstinget, foreslaas vel i Ho- vedsagen opretholdt i den af Landstinget vedtagne Form, men dog ændret saaledes, at Henvisning til Auktions Afholdelse ved en Auktionsforvalter udgaar og erstattes af en Henvisning til de til enhver Tid gæl- dende Retsregler om frivillige Auktioner. (Nr. 27.) Det forventes i øvrigt, at Regler om frivillige Auktioners Afholdelse ville blive givne ved en særlig Lov.

De Underretsdommere, der skulle ind- træde i det Udvalg af retskyndige, som ifølge Lovens § i 000 nedsættes for at drøfte Ændringer i Retsplejens Ordning, udnæv- nes af Justitsministeren. Det foreslaas nu. at Underretsdommerne selv faa Adgang til

at gøre Indstilling til Ministeren om, hvem der ønskes udnævnte (Nr. 34). Endelig foreslaas det. at den Adgang, der ved Loven gives Personer, som ved eller før dens Ikrafttræden have haft Autorisa- tion som Fuldmægtige hos en Retsembeds- mand. til uanset deres Eksamenskarakter fremdeles at faa saadan Autorisation, ud- vides til, at de samme Personer ogsaa i de første LO Aar efter Lovens Ikrafttræden maa kunne beskikkes midlertidig til at be- klæde en Underdommers eller Politimesters Embede (Nr. 35).

Udvalgets førnævnte Flertal samt Ellin- ger foreslaar at ændre de ekstraordinære Retters Myndighedsomraade i Straffesager derhen, at deres Virksomhed indskrænkes til Sagens Undersøgelse. Af en Betænkningen vedføjet Oversigt over. i hvilke Tilfælde ekstraordinære Retter ere nedsatte af den forrige Justitsminister, fremgaar det for- mentlig. at der fremdeles kan være Brug for saadanne Retter. Flertallet antager, at de principielle Betænkeligheder, som saadanne Retters Anvendelse i Straffesager ogsaa efter vor Opfattelse frembyder, ville be- tydelig forringes, naar Straffedoms Afsi- gelse ikke betros til dem, men forbeholdes de ordinære Domstole (Nr. 9 og 13).

Et andet Flertal (Udvalget undtagen Alfred Christensen og Krabbe) foreslaar, at det udtrykkelig skal udtales i Loven, at Fogdens Ret til at fastsætte Størrelsen af Honoraret til Fordringshaverens (Rekvirentens) juridi- ske Konsulent (§ 493, 2det Stykke) skal gælde „uanset, at der derom foreligger Overens- komst''. idet det er en Tydeliggørelse af Bestemmelserne i Overensstemmelse med. hvad der er fastsat i § 303 om. at Sags- omkostningers Størrelse fastsættes ved Dommen, „selv om der derom foreligger Overenskomst". (Nr. 26).

Et Mindretal (Borgbjerg, N. C. Chri- stensen og P. Knudsen) stemte i Fjor mod det da vedtagne Retsplejeforslag, fordi det paa flere afgørende Punkter svigtede Demokratiets, af Folketinget mange Gange

hævdede Krav, først og fremmest om de- mokratisk udtagne Nævninger, om Rets- plejens Adskillelse fra Forvaltningen og om Anklageprincippets Gennemførelse. Min- dretallet kan heller ikke i Aar stemme for et Forslag til Retsreform, der ikke fyldestgør disse Krav, og stiller derfor Forslag om at føre det foreliggende Lovforslag tilbage til den Affattelse, som Folketinget tidligere har givet det, sidst ved eneste Behandling den 17. November 1905.

Mindretallet mener, at der hurtigst muligt bør optages en Forhandling, om nødvendigt en Kamp. med det andet Ting om ovennævnte Princippers Gennemførelse. Skulde det ikke lykkes i Aar, sker der ikke andet, end at det i Fjor vedtagne Lovforslag træder i Kraft, og Mindretallet kan ikke se nogen Ulykke i. at Navnet Alberti bliver staaende under en saadan Lov — som under saa mange andre Love —, naar dens Indhold dog er Resultatet af den udemokratiske Politik, for hvilken Al- berti var en af Hovedførerne.

Subsidiært tiltrædes de af det andet Mindretal samt nogle af hele Udvalget stillede Ændringsforslag.

Et andet Mindretal (Alfred Christensen og Krabbe) anser sig forpligtet til at vise den Resignation ikke her at rejse de poli- tiske Spørgsmaal, navnlig om Nævningers Udtagelse, som ved Forhandlingerne om en Retsplejereform have staaet Partierne imellem. Derimod anser man sig fuldt berettiget til at kræve de Spørgsmaal, der ikke have en saadan Karakter, løste paa en Maade, der gengiver Retsplejereformen den Værdi for vor Retsudvikling, som den ved den Albertiske Lov mistede.

Hertil hører i allerførste Række Ad- skillelsen af Domsmagten og Forvaltnin- gen. Vor Grundlov kræver den, og der er ikke mellem Partierne mindste Tvist om Berettigelsen af dette Krav. Det holdes frem paa den ene Side af den for alt Forfatningsliv fundamentale Betragtning, at en Dommer skal være stillet uafhængig af Regeringen, og paa den anden Side af det for hele Reformen højst vigtige For-

hold, at hverken Dommervirksomhed eller Politi- og anden forvaltende Virksomhed er tjent med Sammenblandingen, da disse Virksomheders Forudsætninger i Hen- seende til deres Udøveres Oplagthed og Udvikling ere saa særdeles forskellige.

Mindretallet stiller under Nr. 5 og 6 (hvortil slutter sig Ændringsforslagene under Nr. 10, 11, 29, 31 og 33) Forslag i saa Henseende. Da Loven om Rettens Pleje efter sin § 998 dog ikke kan træde i Kraft, før der er tilvejebragt tre nye be- tydelige Love, nemlig en Lønningslov, en Lov om Politiets Ordning og en Lov om Retsafgifter, er det ganske naturligt ogsaa at henlægge den ved Domsmagtens og Forvaltningens Adskillelse nødvendiggjorte Inddeling af Landet i Underretskredse og Politikredse til en saadan særlig Lov.

Gennemførelsen af denne Domsmag- tens Frigørelse vil vel medføre nogen For- øgelse af Udgifterne ved Retsplejerefor- men. men Forøgelsen vil efter vore For- slag ikke blive meget betydelig, og til dens Begrænsning vil da ogsaa det bidrage, at 1 Dommer og 1 Politimester vil magte bedre og derved mere Arbejde end 2 Em- bedsmænd. der baade ere Dommere og Politimestre.

Dette er den første store Ændring, som absolut bør gøres i den Albertiske Lov. Den anden er den, at i Straffesager den sigtede kommer til at staa overfor en for Inkvisitionspligter fritagen og derved i hele sin Opfattelse af Sagen uhildet Dominer. Det vil sige: Anklageprin- cippets Gennemførelse.

Mindretallet stiller Forslag i saa Hen- seende under Nr. 30.

Da Mindretallet ikke for Tiden har faaet Udvalgets øvrige Medlemmer med til den her tiltrængte Ændring, er man blever staaende ved et enkelt Ændringsforslag, forbeholdende sig, naar Tinget vil følge Mindretallet her, at udarbejde til tredie Behandling alle de deraf følgende Ændrin- ger i Lovforslaget.

Om disse to Punkter maa det siges, at en Retsplejereform, som ikke medtager dem — Domsmagtens og Forvalt-

ningens Adskillelse og Anklage- princippets Gennemførelse — er af saa ringe Værdi, at den paa ingen Maade er alle de Penge og al den Ulej- lighed værd, som den vil koste. Hellere end at vedtage en Lov, der paa disse to Hovedpunkter følger den Albertiske, maatte man vedtage en Lov, som ophæver den Albertiske, og saa se Tiden an.

Foruden paa disse to Hovedpunkter har Mindretallet stillet Ændringsforslag paa forskellige vigtige Punkter.

Mindretallet vil ikke tilstede, at en Regering skal kunne indsætte en Kom- mission med dømmende Myndig- hed. Det er en meget farlig og ganske unødig Myndighed. Til Undersøgelser skal der intet være i Vejen for. at Rege- ringen kan faa en Kommission (naar den henvender sig til Landsretten, og denne linder Anledning dertil), men Dom bør kun kunne afsiges af Landets faste Dom- stole. (Ændringsforslag Nr. 8).

Selv hvor det tilstedes Regeringen at faa en Undersøgelseskommission eller en Undersøgelsesdommer udmeldt, bør ikke enhver som helst kunne sættes til at hu- sere med Forhør og Undersøgelser Landet over, men dertil bør kun kunne tages en Mand, der har den Ansvarsfølelse, som føl- ger med at være fast Dommer (Ændrings- forslag Nr. 12).

En Lovovertrædelse bør ikke, fordi den er undergiven privat Forfølgning (en trykt eller mundtlig Ærefornærmelse f. Eks.) være udelukket fra at blive bedømt af Nævninger, naar Lovovertrædelsen dog har havt en saadan Karakter, at den maa kaldes politisk. Det er af Vigtighed at hævde dette, og Ændringsforslag i saa Henseende er stillet under Nr. 28.

Mindretallet betvivler, at Højesteret og Landsretterne ville kunne overkomme deres Forretninger, naar der til hver Sags Afgørelse eller til hver Sags Behandling skal kræves saa stort et Dommer tal, som Lovforslaget kræver. Og da det for- mentlig vil være ganske tilstrækkeligt, at 7 Højesteretsdommere deltage i hver Sags Afgørelse, og at 3 Landsdommere deltage

i den enkelte Landsretssags Behandling, hvad enten Nævninger medvirke eller ej, foreslaar Mindretallet disse Tal i Stedet for henholdsvis 9 og 5 (Ændringsforslag Nr. 2 og 4).

Mindretallet ser ingen Grund til at op- retholde de nuværen de R e t s s k r i v e r e m b e- der (Ændringsforslag Nr. 7) og betvivler, at en god Udvikling af Sagførervæsenet og Sagførerstanden fremmes ved Lovfor- slagets Bestemmelser om S a g f ø r er s a m- fund og Sagførerraad, hvorfor man foreslaar, at disse udgaa (Ændringsfor- slag Nr. 16). For det Tilfælde, at disse Be- stemmelser alligevel blive staaende, fore- slaar Mindretallet, at der dog foretages nogle Ændringer deri. nemlig at der kun bliver eet Sagførersamfund for hele Landet (Ændringsforslag Nr. 1 7), og at Ministeriet ikke egenmægtigt, men kun naar Lands- retten udtaler sig derfor, skal kunne gøre en Afvigelse fra den Regel, at ingen kan beskikkes som Sagfører uden Sagfører- raadets Vidnesbyrd om tilbørlig Indøvelse og retskaffen Vandel (Ændringsforslag Nr. 19).

Mindretallet anser det af Vigtighed for Publikums Betryggelse mod unødig Bødeanvendelse, at ingen som heist Bøde maa tilfalde nogen Kasse, som Retshaandhæveren kan tænkes at ønske beriget med Bøder. Man foreslaar derfor, at alle Bøder uden Und- tagelse skulle gaa til den interesseløse Statskasse (Ændringsforslag Nr. 32).

Et tredie Mindretal (Ellinger) har den Hovedindvending imod den i Fjor vedtagne og nu atter foreliggende Retsplejelov, at Nævninger ved den indføres i dansk Rets- pleje. Vel sandt, at Grundlovens § 74 paabyder Indførelse af Nævninger ved Behandling af visse Sager, men den Ad- skillelse imellem Retsplejen og Forvaltnin- gen. som Grundlovens § 71 paabyder, vil jo dog ikke blive foretagen ved nærværende Forslag til Lov; Mindretallet mener, at denne Foranstaltning er af en ganske anderledes Betydning for Retsplejen end Indførelse af Nævninger, og vilde ubetin- get slutte sig til et Forslag, der holdt paa

den første, men udelod den sidste Foran- staltning; den Form, et andet Mindretal (Alfred Christensen og Krabbe) har givet sine Tanker angaaende Bestemmelsen i § 71, vil vistnok ved nærmere Undersøgelse vise sig at give en farbar Vej. Bestemmelsen om Nævninger kom ind i Grundloven ud fra det Syn paa denne Sag, som var al- mindeligt i Europa paa den Tid, da Grund- loven blev given; den forrige Generation indførte dem ikke, og Mindretallet mener, at Erfaringerne rundt om i Landene ikke gaa i Retning af, at Retten er bedre sik- ret ved Nævninger end uden disse. Læge Meddomsmænd vilde give en anderledes god Betryggelse end Nævninger.

Imidlertid er Folketingets Stilling ikke fri i dette Øjeblik; den kunde blive det, hvis Justitsministeren ikke vilde offentlig- gøre den i Fjor vedtagne og af Kongen underskrevne Lov i Lovtidende, eller hvis Tin- gets Flertal havde faaet saadanne Betænke- ligheder i den siden Vedtagelsen forløbne Tid. at det nu vilde søge Arbejdet frem- met paa et ændret Grundlag. Hertil har der dog ikke vist sig Tegn, og da Sagen derfor i dette Øjeblik i Realiteten kun drejer sig om, hvorvidt Albertis Navn skal stryges under Retsplejeloven eller ej, og om, hvorvidt man vil benytte Lejligheden til at indføre mindre Rettelser og Forbed- ringer i Loven eller ej, har Mindretallet ikke fundet, der er andet at gøre end at støtte og stille Forslag, som gaa i den nævnte Retning, og som kunne ventes fil- tr aad te af Minister og Landsting.

Mindretallet mener, at Reformen ikke er de mange Penge værd, som den vil koste; at Befolkningen, naar Reformen en Gang er traadt ud i Livet, vil føle sig skuffet, nærer det ingen Tvivl om. Ju- stitsministeriet kalkulerer Merudgifterne til en lille halv Million Kr. aarlig for- uden Udgifterne til Retslokaler paa en halv Snes Tingsteder, angaaende hvilke det ikke har været Ministeriet muligt paa dette Tidspunkt at give Udvalget Oplys- ninger. Men saa kommer dertil en anden lille halv Million Kr. aarlig, hvis Staten skal overtage Delinkventudgifterne, hvilket

har været forudsat, og mindst 800,000 Kr. aarlig, hvis Staten skal overtage Lønnin- gen af det underordnede Politi udenfor København, foruden en Forøgelse af Stats- tilskuddet til Københavns Politi.

Ændringsforslag.

Af Borgbjerg, N. C. Christensen og P. Knudsen:

1) Lovforslaget affattes saaledes, som det vedtoges af Folketinget ved eneste Be- handling den 17. November 1905 (se Rigs- dagstidenden for 1905—06, Tillæg C., Sp. 529—30).