b. I København.
Ca. 170 Nævningesager med 6 Vidner i hver Sag giver i alt ca. 1,000 Vidner aarlig, der skulle møde under Domsforhandling. Beregnes Godtgørelsen til gennemsnitlig 4 Kr. for hvert Vidne, udkommer ca. 4.000 Kr. I alt ca. 24,000 Kr.
Hertil kommer endvidere et formentlig dog kun mindre aarligt Beløb til Godtgørelse til saadanne Vidner, der undtagelsesvis indkaldes for at give For- klaring for den dømmende Ret i andre Sager end Nævningesager.
5. Offentlige Anklagere.
Medens Udgiften til offentlige Anklagere ved Højesteret maa antages at blive temmelig upaavirket af Procesreformen, vil Udgiften for Landsretternes Ved- kommende paa Grund af Indførelsen af den mundtlige Procedure blive betydelig større end den nuværende tilsvarende Udgift ved Overretterne. Navnlig ville og- saa her Nævningesagerne, i hvilke de beskikkede Anklagere selvstændig ville have at fremføre og tilrettelægge Bevismaterialet for den dømmende Ret, altsaa et langt besværligere og ansvarsfuldere Hverv end under den nuværende skriftlige Procesmaade, medføre forøgede Udgifter til Anklagerne. Hvad endelig angaar Udgiften til Anklagere ved Underretterne, vil den vistnok nærmest blive lavere end den nuværende Udgift, jfr. herved Justitsministeriets Skrivelse til Landstin- gets Udvalg om Rettens Pleje af 13. December 1904 (Rigsdagstidende 1904-—05. Till. B. Sp. 715 fg.). Hvor meget den samlede aarlige Udgift til offentlige An- klagere skal antages at stige som Følge af Procesreformen, er det formentlig neppe muligt at beregne, men Merudgiften kan maaske anslaas til det i Justits- ministeriets ovennævnte Skrivelse af 14. Maj f. A. opgivne Beløb af ca. 35,000 Kr.
6. Offentlige Forsvarere.
Efter Indholdet af de i Retsplejeloven om Beskikkelse af Forsvarere givne Bestemmelser (jfr. navnlig §§ 715 og 903) vil det formentlig være endnu vanskeligere at opnaa faste Støttepunkter for Udfindeisen af den Udgiftsforøgelse, som vil medgaa til de offentlig beskikkede Forsvarere. Mulig kan den aarlige Merudgift dog anslaas til det i Justitsministeriets tidtnævnte Skrivelse af 14. Maj f. A. opgivne Beløb af ca, 75.000 Kr. Hvad dernæst angaar Spørgsmaalet om, hvilken aarlig Merudgift Proces- reformen maa antages at ville medføre for Statskassen, da vil Besvarelsen selv- følgelig i høj Grad afhænge af, om den nugældende Ordning, hvorefter Udredel- sen af Udgifterne i Retsplejen i det hele paahviler Kommunerne, tænkes bevaret eller ej. Det har imidlertid vistnok altid været forudsat, at en Procesreform til- lige inaatte medføre, at i hvert Fald en væsentlig Del af de Kommunerne nu paahvilende Udgifter til Retsplejen m. v. overtages af Statskassen, og Ministeriet har derfor ogsaa fundet det rettest ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om Merud- giften for Statskassen foreløbig at gaa ud fra lignende Regler om Udgiftsfor- delingen mellem Staten og Kommunerne som dem, der indeholdes i det i Rigs- dagssamlingen 1901—02 som Bilag til Proceslovene forelagte Forslag til Lov om Udgifterne i Strafferetsplejen.
Under den angivne Forudsætning vil Statskassen da foruden de oven- for opregnede Merudgifter for det første komme til at overtage Udredelsen af de nuværende Delinkventudgifter. Med Hensyn til disses Størrelse maa Ju- stitsministeriet, idet man ikke har ment at burde lade Besvarelsen af Udvalgets Skrivelse bero, indtil Oplysning herom kunde erholdes fra de enkelte Kommuner, indskrænke sig til at henvise til de i Ministeriets fornævnte Skrivelse af 13. De- cember 1901 "(Tillæg B. til Rigsdagstidende 1904—05, Sp. 715 fg.) indeholdte Oplysninger vedrørende Aaret 1899, hvorved bemærkes, at de der opgivne Be- løb "af ca. 130,000 Kr. for Hovedstaden og ca. 300,000 Kr. for det øvrige Land neppe ere stegne væsentlig i de senere Aar.
Saafremt Staten endvidere skal overtage Lønningen af det underordnede Politi udenfor København, bemærkes til Vejledning, at den nuværende Udgift hertil ifølge de Ministeriet foreliggende i andet Øjemed begærede Oplysninger fra de respektive Jurisdiktioner kan anslaas til ca. 800,000 Kr.. hvorved dog bemærkes, dels at Ministeriet endnu ikke har modtaget Oplysning i saa Henseende fra samtlige Retskredse, dels at en Del af den nuværende Politi- styrke. navnlig i Købstæderne, varetager kommunale Opgaver, som det i hvert Fald ikke vil kunne være Statens Opgave at bekoste udført.
Endelig vil der eventuelt blive Spørgsmaal om en Forhøjelse af det Stats- tilskud, som for Tiden ydes Københavns Kommune til Politiet i Hovedstaden, jfr. Retsplejelovens § 135.
Endelig har Udvalget forespurgt, om Højesterets og Overretternes Erklæ- ringer ere indhentede over det Spørgsmaal, om Forretningerne kunne antages at ville blive Højesteret og Landsretterne overkommelige, naar der, som i Forslagets §§ 2 og 6 foreslaaet, i hver enkelt Retssags Behandling skal deltage henholdsvis 9 Højesteretsdommere og 5 Landsretsdommere.
I denne Anledning skal man bemærke, at Justitsministeriet ikke har ud- bedt sig nogen Udtalelse fra de paagældende Retter med Hensyn til den nævnte, paa Foranledning af vedkommende Landstingsudvalg trufne Forandring i det oprindelige Regeringsforslag vedrørende det til Paakendelse af de enkelte Sager fornødne Antal Dommere. For Højesterets Vedkommende maa Ministeriet imid- lertid. da denne Domstols Forretninger ikke kunne antages efter det foreliggende Forslag at blive mere omfattende end under den nuværende Retsplejeordning, mene, at der ikke har været eller er Grund til at indhente nogen Udtalelse i saa Henseende. Hvad Landsretterne angaar. har Justitiarius i den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret under Henvisning til Omfanget af Landsretternes Forret- ninger overfor Ministeriet udtalt sin store Betænkelighed ved den af Udvalget paapegede Ændring i det oprindelige Forslag, naar ikke samtidig Dommertallet i Landsretterne betydelig forøges, men skønt Justitsministeriet deler denne Be- tænkelighed. har man dog fundet tiet rettest at lade det foreliggende Forslags Ordning i denne Henseende blive prøvet i Praksis, inden man tager Initiativ til nogen Ændring enten i Antallet af Landsdommere overhovedet eller i det til hver enkelt Sags Paakendelse fornødne Antal.
Svend Høgsbro.
Manicus Hansen,Fm.
Til Folketingets Udvalg angaaeude Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Bilag til Bet, o. Lovf. om Rettens Pleje.Liste over Sager, der i Justitsminister Albertis Ministertid ere behandlede af ekstraordinære Retter, med vedføjet Oplysning om, af hvilke Aarsager, paa hvis Begæring og ved hvilke Personer den særlige Behandling har fundet Sted.
1. 1902. Pastor Ifversens Embedsforseelse.
Kommission nedsat i Anledning af Sognepræst ved Helligkorskirken i København Ifversens Nægtelse af at efterkomme et af hans foresatte givet Paalæg om at vie en Mand. der havde Ægteskabstilladelse uanset begaaet Hor (Dispensation 3—16—8), og paa Begæring fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, da der ikke er anordnet nogen særlig Provsteret for København, for hvilken Tiltalen kunde finde Sted.
Ved Kommissorium af 23. September 1902 overdroges det Stifts- provst Paulli og Justitiarius i Københavns Kriminal- og Politiret Ingerslev at undersøge og paakende Sagen.
2. 1903. Undersøgelse af et hos Kreaturhandler H. Nielsen af Guldborg paa Lolland begaaet Tyveri.
Kommission nedsat efter bestjaalnes Anmodning til Justitsmini- steriet, da den lokale Dommer ikke havde formaaet at opklare Tyveriet, og det Rygte gik paa Egnen, at den bestjaalne selv havde begaaet det saakaldte Tyveri.
Ved Kommissorium af 27. Juli 1903 overdroges det daværende Fuldmægtig hos Straffedommeren paa Frederiksberg Schrøder at fortsætte den af Dommeren i Musse Herred begyndte Undersøgelse, og den 27.
Februar 1904 overdroges det Overretsassessor Hastrup og Fuldmægtig Schrøder at paadømme Sagen.
3. 1903. Herredsfuldmægtig i Sterns-False Herreder Klaumanns og Politibetjent C. Bruun-Christensens Myndighedsmisbrug og Mishandling overfor en Arrestant.
Kommission nedsat i Anledning af. at Drengen Jens Peter Poulsen havde tilbagekaldt en Tilstaaelse om Brandstiftelse, paa Grundlag af hvilken han den 18. April 1903 var domfældt i Stevns-Fakse Herreders Ret (Herredsfogeden var Fader til den paagældende Herredsfuldmægtig) og paa Justitsministeriets eget Initiativ.
Udvalgenes Betænkninger m. m. 43
Ved Kommissorium af 12. August 1903 overdroges det til Fuld- mægtig Schrøder at genoptage Undersøgelsen i den afsluttede Sag mod Jens Peter Poulsen, og efter Udfaldet af denne overdroges det ved nyt Kommissorium af 11. November 1903 til Overretsassessor Lütken og Fuld- mægtig Schrøder at undersøge og paakende Sagen mod Klaumann og Politibetjent Bruun-Christensen.
4. 1904. Undersøgelse af forskellige Ildebrande paa Hovedgaarden Egholm under Stamhuset Egholm.
Nedsat Kommission i Anledning af, at det ikke var lykkedes den ordinære Dommer at opklare forskellige i Aarene 1891 og 1901—03 Hovedgaarden Egholm overgaaede og formentlig paasatte Ildebrande efter Stamhusbesidderindens derom til Justitsministeriet fremsatte Andragende, mod hvilket Amtet og Retsbetjenten udtale intet at vide at erindre.
Ved Kommissorium af 11. Februar 1904 overdroges det Herreds- foged i Ramsø-Thune Herreder Petri at fortsætte de hidtil foretagne Undersøgelser samt eventuelt inddrage nye gennem Undersøgelsen oplyste Forhold."
Ved Kommissorium af 14. Maj s. A. overdroges det derefter Over- retsassessor Krarup og Herredsfoged Petri yderligere at undersøge og paakende Sagen mod de skyldige.
5. 1904. Sag mod exam. juris Schultz m. fl. i Anledning af forskellige med Vold forbundne Mgndighedsmisbrug af denne og andre Politifunktionærer i Ringsted.
Nedsat Kommission paa Justitsministeriets eget Initiativ foran- lediget ved nogle offentlig fremkomne Besværinger.
Undersøgelsen blev ved Kommissorium af 2. Juli 1904 overdragen til Fuldmægtig Schrøder, og ved Kommissorium af 17. Oktober s. A. over- droges det Overretsassessor Liitken og Fuldmægtig Schrøder at undersøge og paakende Sagen mod de paagældende.
6. 1906. Undersøgelse af Tyverier paa Rosenborg Slot.
Kommission nedsat paa Grund af Sagens Omfang og Betydning (efter Forhørsdommerens Begæring).
Ved Kommissorium af 30. April 1906 overdroges Undersøgelsen til Kriminalretsassessor Winther, der havde paabegyndt Undersøgelsen i sin Egenskab af Kriminalretsassessor, saaledes at han derved fritoges for andre Sager.
7. 1906. Undersøgelse vedrørende Hjortshøj- og Hornslet-Drabene.
Kommission nedsattes i Anledning af Efterretningen om Drabet af Drengen Søren V. Jensen i Hornslet i samme Egn, hvor Hjortshøj- mordet faa Aar i Forvejen var begaaet, og paa Justitsministeriets eget Initiativ.
Ved Kommissorium af 21. Maj 1906 overdroges det Kriminalrets- assessor From at undersøge Drabet paa den nævnte Dreng og derunder inddrage andre uopklarede Forbrydelser i Rougsø Herreders Jurisdiktion.
8. 1906. Sag mod Pastor Davidsen for Overtrædelse af Straffelovens § 185.
Kommission nedsat i Anledning af forskellige under en af Pastor Davidsen rejst Injuriesag fremkomne Oplysninger om utilladeligt seksuelt Forhold fra Præstens Side og efter Anmodning fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, da Sigtelserne mod ham omfattede saavel For- seelser mod hans Pligter som gejstlig som mod de almindelige borgerlige Retsregler, og derfor hverken Provsteretten eller de almindelige borgerlige Retter kunde anses for kompetente til at bedømme Forholdet i dets Helhed.
Ved Kommissorium af 9. August 1906 overdroges det til Overrets- assessor J. E. Petersen og Provst O. V. Stützer at undersøge og paa- kende Sagen.
9. 1907. Undersøgelse angaaende Ildspaasættelse samt Indbruds- og Posttyveri i Thisted og Besvigelser i Landbosparekassen „Thy" sammesteds.
Nedsat Kommission i Anledning af den samtidige Indtræffen af disse forskellige betydelige Forbrydelser, som den stedlige Underdømmer ikke var i Stand til at opklare eller behandle ved Siden af sin øvrige Virksomhed, og ifølge Retsbetjentens egen Begæring.
Ved Kommissorium af 1. Marts 1907 overdroges Undersøgelsen til Kriminalretsassessor Schou, og ved Kommissorium af 23. August s. A. overdroges det Overretsassessor Lutken og Kriminalretsassessor Schou, der dog senere nedlagde sit Hverv, hvorefter det den 9. Marts 1908 blev overdraget Kriminalretsassessor Tybjerg yderligere at undersøge og paa- kende den angaaende de to førstnævnte Forhold rejste Sag, under hvilken Læge Poul Nordentoft sigtedes for falsk Anmeldelse og Assurancesvig, Meddelagtighed heri og den i Straffelovens § 155 omhandlede Forbrydelse, Urmagersvend A. C. Schmidt Kjærgaard for den i Straffelovens § 155 omhandlede Forbrydelse og Agent Gotthard Wolff for Assurancesvig.
Ved Ordre af 25. September 1907 overdroges det derhos de to førstnævnte at undersøge og paakende Sagen mod fhv. Bestyrer af Landbo- sparekassen ..Thy", Underretssagfører Bertel Christian Thomsen Vester- gaard og fhv. Bestyrer af Sparekassens Filial i Vestervig, Gregers Julius Pedersen for Bedrageri.
10. 1907. Undersøgelse af Sognepræst ved Blaagaards Kirke Mads Thomsens Optræden saavel i som udenfor hans Embedsvirksomhed.
Kommission nedsat efter Anmodning fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet — da der ikke er anordnet nogen Provsteret for København — paa Grund af forskellige uheldige Rygter om Præstens Optræden.
Undersøgelsen ved Kommissorium af 30. Marts 1907 overdraget til Stiftsprovst Paulli og Kriminalretsassessor Lunn.
11. 1907. Undersøgelse i Anledning af forskelvige mod Forstanderinden for Børne- hjemmet Hebron offentlig fremsatte Sigtelser.
Efter den af Folketingsmand Sabroe rejste Bevægelse nedsattes Kommission paa Justitsministeriets Initiativ.
Den 12. August 1907 meddeltes der Overretsassessor Schrøder Bemyndigelse til at anstille en politimæssig Undersøgelse og derefter paa dennes Foranledning den 20. August og den 7. Oktober s. A. Kommisso- rium for ham til at undersøge med Dommermyndighed.
12. 1907. Undersøgelse af Forholdene paa Børnehjemmet ..Godhavn". Kommission nedsattes i Anledning af forskellige offentlig mod Forstander Frydensberg fremsatte Sigtelser.
Undersøgelsen blev ved Kommissorium af 23. December 1907 over- dragen til Overretsassessor Schrøder.
13. 1908. Undersøgelse af Forhold, som af Bankkomiteen af 9. Februar 1908 henvises til Undersøgelse.
Kommission nedsattes paa Bankkomiteens Foranledning. Ved Kommissorium af 4. April 1908 ere Undersøgelserne overdragne til Overretsassessor Schrøder.
14. 1908. Undersøgelse mod Pastor Bjerre.
Kommission nedsattes i Anledning af offentlig fremsatte Sigtelser mod ham om uhøviske Tilnærmelser mod en Dame i en Kirke m. v. og ifølge Begæring fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, da hans Forhold omfattede saavel Forseelse mod de særlige gejstlige som mod de almindelige borgerlige Anordninger og derfor hverken Provsteretten eller den borgerlige Domstol kunde anses kompetent.
Ved Kommissorium af 15. Juni 1908 overdroges det til Overrets- assessor Lunn og Provst S. M. Repsdorph at undersøge og paakende Sagen.
Tillægskommissorium for dem af 2den Oktober 1908.
Liste over Underdommere, der ere afskedigede siden Grundloven af 5. Juni 1849 uden egen paa Alder eller Svagelighed begrundet Ansøgning.
1) 1850. 1/9 By- og Herredsfoged ....
Blev afskediget i Naade og med Pension. Efter at der var overgaaet ham en Højesteretsdom af 5. Februar 1849, hvorved han for forskellige Uregelmæssigheder i Em- bedsførelsen blev idømt en Bøde af 600 Rdlr. til Købstadens Fattig- kasse. søgte han selv om Afsked. Justitsministeriet udtaler i Fore- stillingen til Hans Majestæt Kongen, at det vilde have andraget om Afsked for ham, hvis han ej selv havde ansøgt.
2) 1853. 29/4 Birkedommer ....
Blev afskediget i Naade. Havde overtaget Stillingen som Stiftsforvalter ved Vallø Stift, med hvilken Birkedommerstillingen ansaas uforenelig. Da Valget stilledes ham af Justitsministeriet, foretrak han at opgive Embedet.
3) 1859. 3/5 Birkedommer ....
Erholdt Pension ved særlig Lov i Henhold til Lov 5. Januar 1851 § 6. Et af ham afsagt Konkursdekret blev ved Højesterets Dom af 10. December 1858 omstødt og han tilpligtet at betale Erstatning for den ved Dekretet forvoldte Skade, ligesom Sagens Omstændig- heder kastede Mistanke paa ham for Mislighed i det angivne Forhold.
4) 1868. 14/12. Birkedommmer ....
Blev afskediget i Naade og med Pension (70 Aar) samt efter Ansøgning, der imidlertid var fremkommen efter Justitsministeriets Opfordring, idet det paa Grund af Antallet af uopklarede Forbry- delser i Jurisdiktionen maatte anses nødvendigt at faa en ny Em- bedsmand med bedre Evner som Politimester.
5) 1874. 15/p, Byfoged ....
Erholdt Afsked uden Pension paa Grund af gentagne Kasse- mangler og Forbrug af offentlige Midler (og Bomidler) samt For- vanskning af Embedsbøger for at skjule Forbruget (Straffelovens § 135, 1ste og 2det Stykke). Fritoges for Tiltale, da hverken private eller det offentlige havde lidt noget Tab.
6) 1875. 18/2. Herredsfoged ....
Blev afskediget i Naade og med Pension paa Grund af mang- lende Takt og Værdighed samt Evne til at holde sig upaavirket af uvedkommende Hensyn, hvorhos han havde misbrugt sin Myndighed som Forhørsdommer.
7) 1881. 7/10 Birkedommer ....
Blev afskediget i Naade og med Pension efter Pensionsloven paa Grund af sine daarlige økonomiske Forhold.
8) 1883. 11/8. Byfoged ....
Erholdt Pension ved særlig Lov i Overensstemmelse med Pen- sionslov 5. Januar 1851 § 6.
Ved Højesteretsdom af 14. Juni 1883 blev han for Myndig- hedsmisbrug m. v. efter Straffelovens §§ 125, 126. 141 og 143 anset med Straf af simpelt Fængsel i 4 Maaneder.
9) 1886. 22/9. Birkedommer ....
Afskedigedes i Naade og med Pension efter Pensionsloven paa Foranledning af Indenrigsministeriet, idet han trods gentagen Mis- billigelse og Paamindelse modsatte sig Varetagelsen af sine Pligter som Kommunalbestyrelsens Formand og derigennem var kommen i en uafhjælpelig Konflikt med Kommunalbestyrelsen. Han havde ikke villet søge sin Afsked inden en ham af Justitsministeriet forelagt Tidsfrist, 72 Aar gammel.
10) 1887. 12/4 Birkedommer ....
Blev afskediget i Naade og med Pension efter Pensionsloven paa Grund af Sindssyge.
11) 1887. 7/1. By- og Herredsfoged ....
Afskedigedes med Pension efter særlig Lov, jfr. Pensionsloven 5. Januar 1851 § 6.
Ved Kommissionsdom 11. Januar 1887 var han efter Straffe- lovens §§ 134, 141 og 143 anset med Straf af simpelt Fængsel i 3 Maaneder. (Forvanskninger af Udskrift og Uordener).
12) 1898. 19/4. Herredsfoged ....
Afskedigedes i Naade og med Pension efter Pensionsloven. Under Indflydelse af en sygelig Sindstilstand havde han gjort sig skyldig i uberettiget Anholdelse af en Sagfører.
13) 1904. 3/9. Herredsfoged ....
Afskedigedes i Naade og med Pension efter Pensionsloven.
Han havde først selv ansøgt om Afsked paa Grund af Ned- sættelse af en Ildebrandskommission i Anledning af ... . flere Brande . . . ., hvilket blev afslaaet, Ved nærmere Undersøgelse kom Ministeriet til det Resultat, at han (63 Aar) var ude af Stand til paa fyldestgørende Maade at bestride sine Embedsforretninger.
Liste over Underdommere, der ere forfremmede til bedre lønnede Embeder (Underdommerembeder, Overdommerembeder eller andre Embeder) i Tiden fra 1. Januar 1898 til December 1908.
Tidspunkt. Tidligere Embede. Nyt Embede. 1898.
1) 17/3 Byfoged i Randers. 5,200 Kr. Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder. 6,200 Kr.
2) 13/ / 6' Bvfoged i Korsør. 5,200 Kr. Frederiksberg Birk. 6,200 Kr.
3) 25/7 Herredsfoged i Hads-Herred. Korsør Købstad. 4,400 Kr. 5,200 Kr.
4) 25/10 Herredsfoged og Birkedommer i Aars og Slet Herreder og Løgstør Birk. 4,400 Kr. Silkeborg Birk. 5,200 Kr.
5) 1899. 28/6 Byfoged i Skagen. 2,800 Kr. Aalborg Birk og Fieskum Herred. 4,400 Kr.
6) 30/6 Byfoged i Nyborg. 4,400 Kr. Byfoged i Svendborg. 5,200 Kr.
7) 9/12 Birkedommer i Nordre Birk. 6,200 Kr Overpræsident i København. 6,400 + 600 Kr. + Bolig (1,200).
8) 1900. 22/2 Herredsfoged i Bjerge-Aasum Her- reder. 5,200 Kr. Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder. 6,200 Kr.
9) Byfoged i Viborg. 4,400 Kr. Byfoged i Horsens. 6,200 Kr.
10) 4 /5 By- og Herredsfoged i Æbeltoft og Mols m. v. Herred. 4.400 Kr. Skanderborg Købstad og Hjelmslev- Gjern Herreder. 5,200 Kr.
11) 31/7 By- og Herredsfoged i Neksø og Aakirkeby. 4,400 Kr! Byfoged i Aalborg Købstad. 5,200 Kr.
Tidspunkt. Tidligere Embede. 1900.
12) 1/9. Herredsfoged i Hvetbo Herred. 3.400 Kr.
13) 1/9. Byfoged i Næstved. 5.200 Kr. 1901.
14) 12/3. By- og Herredsfoged i Nykøbing Mors. 5,200 Kr.
15) 19/4. Birkedommer i Fejø Birk. 2,800 Kr. 1902.
16) 3/1. Herredsfoged i Falster vestre Her- red. 5,200 Kr.
17) 31/1 By- og Herredsfoged i Hasle Køb- stad m. v. 4,400 Kr.
18) 2/4. By- og Herredsfoged i Bogense Køb- stad og Skouby Herred. 4,400 Kr.
19) 5/4. Herredsfoged i Fjends-Nørlvng Her- reder. 4,400 Kr.
20) 3/5. Herredsfoged i Bornholms vestre Herred. 3,400 Kr.
21) 6/5. Birkedommer paa Samsø. 2,800 Kr.
22) 14/8 Herredsfoged i Øster Flakkebjerg Herred. 4,400 Kr.
23) 17/10 Sorenskriver paa Færøerne. 3.400 Kr. 1903.
24) 17/6. Byfoged og Birkedommer i Svend- borg. 5;200 Kr.
25) 6/7. By- og Herredsfoged i Mariager. 4.400 Kr.
26) 21/9. Herredsfoged i Lollands Nørre Her- red. 4,400 Kr.
27) 12/11. Birkedommer i Wedellsborg Birk. 2,800 Kr. 1904.
28) 11/4. By- og Herredsfoged i Løgstør Køb- stad m. v. 4,400 Kr. Nyt Embede. Maribo By og Birk. 5,200 Kr. Borgmester i Odense. 6,200 Kr. Hassing-Refs Herreder. 6,200 Kr. Nykøbing Mors Købstad og Morsø Herreder. 5,200 Kr. Herredsfoged i Nørvang-Tørrild Her- reder. 6,200 Kr. Falster vestre Herred. 5,200 Kr. Ærøskøbing Købstad og Ærø Her- red. 5,200 Kr. Antvorskov Birk. 5,200 Kr. Bogense Købstad og Skovby Herred. 4,400 Kr. Fjends-Nørlvng Herreder. 4,400 Kr. Hatting Herred. 5,200 Kr. Øster- og Vestre Han Herreder. 5,200 Kr. Kronborg østre Birk. 6,200 Kr. Kolding Herred. 5,200 Kr. Rigsarkivar. 6,000 Kr. Lemvig Købstad og Skodborg-Vand- fuld Herreder. 6,200 Kr. Storeheddinge Købstad og Stevns- Faxe Herreder. 5,200 Kr.
Tidspunkt. Tidligere Embede. Nyt Embede.
29) 1904. 9/7 By- og Herredsfoged i Nibe m. v. 4.400 Kr. Bregentved-G-isselfeldt Birk. 5,200 Kr.
30) 2 /9 Byfoged og Birkedommer i Silke- borg. 5.200 Kr. Stege Købstad og Møens Herred. 6,200 Kr.
31) 20/ /10 By- og Herredsfoged i Æbeltoft m. v. 4.400 Kr. Ringsted Købstad og Herred m. v 5,200 Kr.
32) 1905. 16/ / 3* Byfoged i Varde. 5,200 Kr. Borgmester i Aarhus. 6,200 Kr.
33) 28 /3 Birkedommer i Muckadell m. fl. Birker. 3.400 Kr. Antvorskov Birk. 5,200 Kr.
34) 31 /3' Byfoged i Slagelse. 5.200 Kr. Odense Herred. 6,200 Kr.
35) 1906. 25/1 Birkedommer paa Fejø. 2,800 Kr. Hørsholm Birk. 4.400 Kr.
36) 12/6 Herredsfoged i Fjends-Nørlyng Her- reder. 4,400 Kr. Kronborg vestre Birk. 6,200 Kr.
37) 1907. 10/9 Herredsfoged i Bornholms vestre Herreder. 3,400 Kr. Rønne Købstad. 5,200 Kr.
38) 26/9 Herredsfoged i Hveths Herred. 3,400 Kr. Skive Købstad og Sallinglands Her- reder. 5,200 Kr.
39) 1908. 25/ / 2 Byfoged i Hillerød. 4,400 Kr. Frederiksborg Birk. 6,200 Kr.
40) 7/5 Byfoged i Aarhus. 5,200 Kr. Søndre Birk. 6,200 Kr.
41) 13/7 Bvfoged i Kalundborg. 3,400 Kr. Lollands søndre Herred. 5,200 Kr.
42) 15/9 Byfoged i Skagen. 2,800 Kr. Hassing Refs Herreder. 6,200 Kr.
43) 2/11 Herredsfoged i Ribe Herred. 4,400 Kr. Køge Købstad, Bjeverskov Herred og Vallø Birk, 5.200 Kr.
Udvalgenes Betænkninger m. m 44