Grundvigs norner
✂ Digtcyklussen ser på overfladen ud til at være en gennemgang af den nordiske mytologiske verden. Men digtene bør ifølge 👤Ægidius snarere ses som “læredigtning og tankelyrik end [som] episk-dramatisk fremstilling af gudelivet i ►Asgård” (►1985, s. 110 f.) – en slags essens af Grundtvigs historiefilosofiske tankeunivers anvendt på samtidssituationen. Myterne danner altså her ikke grundlag for en fortælling, men fungerer snarere som billedforråd og gennemgående reference.
✂ I Grundtvigs forståelse af den nordiske mytologi får ►nornerne en central rolle. I digtet ►“Nornernes Fødsel” i ►Nordens Mytologi fra 1808 skaber ►Alfader skæbnegudinderne som en modvægt til ►asernes egenrådighed. Deres ord (►Nornedom) skal tøjle guderne og føre dem frem til ►Ragnarok. Som det også siges her i digtet, rister de dog samtidig “Runer for Livs-Ordet”, dvs. forudser og forbereder Kristi komme. Dermed bliver nornerne i Grundtvigs tolkning “ikke udtryk for et hedensk fatum, men netop for et kristent forsyn” (►Vind 1999, s. 160 f.). At de vander asken ►Yggdrasil (strofe 2 og 37), der symboliserer historien og menneskeslægten (►Auken 2005, s. 506), gør dem til garanter for historiens fremdrift.