↩ At nu Romerne meget let kunde komme til at hylde den falske Oplysning, der vil bortforklare baade Guds evige Liv og hele det Menneske-Liv, der forudsætter dette evige Liv og attraaer Deelagtighed deri, og vil forklare hele Verden og Dyre-Livet, selv i den menneskelige Skikkelse med Selv-Bevidsthed, Mund og Mæle, af Haandværks-Begrebet, aldeles haandværksmæssig (mekanisk), det maae vi forsaavidt kalde naturligt, som det saakaldte Romer-Folk, efter sin egen Beskrivelse, fra sin Tids-Fødsel til sin Tids-Fylde, fra sin spæde Barndom giennem hele sin Ungdom og Manddom, havde, saavidt mueligt, ført et selv-klogt Rovdyrs-Liv og udrettet alt deres Storværk med Hænderne, og derved havt Lykke til at indtage baade 📌Ægypten, 📌Karthago og 📌Grækenland, ja hvad 215de kaldte hele Verden, saa dette Folk maatte jo vel fristes til at sige med 👤Senakerib: ►hvilken af alle Hedningernes Guder har vel kunnet frelse sit Land ►af min Haand?► ja, til at spørge med Pharao: ►hvem er den ►Jehova, hvis Røst jeg skulde lyde?► men dog hører vi paa ►den Romerske Høvedsmand i 📌Kapernaum, at selv Romere kunde det slaae, at Røsten af det mundlige Ord havde dog igrunden baade Ret og Magt til at raade over Haanden, som skrevet staaer: siig kun et Ord! thi siger jeg til min Tiener: giør det! saa giør han det►.