Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hænderne og Røsten i Rom og Jerusalem

213Betænker vi saaledes, at Keiser 👤Augustus i 📌Rom og 👤Jesus Nazaræus, Jødernes Konge i 📌Jerusalem, var samtidige, og at, trods den gjennemgribende Forskiel mellem Verdens-Keiseren og Kongen, hvis Rige var ikke af denne Verden, disse to, i hele den dannede Verden navnkundige Mænd, dog virkelig var hinandens Medbeilere til Navn af den store Freds-Fyrste, kommet i Tidens Fylde, med det længe attraaede, savnede og forventede Gyldenaar, og vilde begge tilbedes som den guddommelige Frelser, der maatte følges med uindskrænket Tillid, paa den ny Bane fra Mørket til Lyset, fra Splid til Enighed og til den rolige Nydelse af Livet i hele dets Fylde; naar vi betænker det, og lægger Mærke til Udfaldet, da seer vi klarlig, at Haands-Begrebet paa sit Romerske Høisæde, som Skriften kalder Satans Stol, blev saa dybt beskæmmet, som det vel paa Jorden var mueligt, af Mund-Begrebet i 📌Jerusalem, med Korset til sit Høisæde, som Skriften kalder Naade-Stolen i Blodet. Medens nemlig Verdens-Keiseren i 📌Rom paa sin Dødsseng maatte nøies med den Trøst at have spillet sin Rolle i det store Skuespil udmærket, da havde Jødernes Konge i den anden Verden sit 📌Paradis at dele selv med en bodfærdig Røver, og hvor høit man end vilde skatte Oplysningen, Freden, Velstanden og Livsnydelsen i Keiser 👤Augusts saakaldte gyldne Tid, saa blev det dog lige vist, at for Menneske-Livet har der aldrig været en sørgeligere Tid end den, der udviklede sig under Tilbedelsen af Keiser 👤August, under den Oplysning, der forgudede ham, og 214under den Tingenes Orden, som han grundede paa Næve-Retten, medens man, paa den anden Side, hvor lidt man end troede paa 👤Christi Opstandelse og Himmelfart og paa den Helligaands Udgydelse over hans Apostler med glødende Tunger, ei kan miskiende, at under 👤Christi Tilbedelse, som Guds-Ordet, der blev Kiød, under den Oplysning, der var i hans Aand, og under den Tingenes Orden, som han grundede, opblomstrede Menneske-Livet i den ædleste, lyseste og glædeligste Skikkelse, som det nogensinde, siden Synden og Døden kom til Verden, har havt under Solen, saa vi siger med Rette, at Forskiellen mellem Tids-Fylden, Gyldenaaret, Freden og Oplysningen, i 📌Jerusalem og i 📌Rom er Forholdet mellem det Ægte og det Uægte, det Sande og det Falske, Virkeligheden og Skinnet.