↩ Uforgængeligheden, det er nemlig det eneste visse Kiendemærke paa den sande Virkelighed, saa Alt hvad der omsider slides op, var det end først i Millioner Aar, det var dog ikke den ægte Virkelighed, som skrevet staaer: ►selv Himlene ældes, de skal ►omskiftes som et Klædebon, men dine Aar faaer aldrig Ende►, saa at dersom Røsten og Troen derpaa engang ►sledes op, men Haanden og det Haandgribelige ikke, saa havde Haanden vundet, ligesom i modsat Fald Røsten vil have vundet, hvortit den saa end ►syndes kvalt i Struben af stærke Næver.