Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den christne Tro og den christelige Lærdom

Vist nok skal og vil vi, som Guds-Rigets Skriftkloge, bruge hele Forraaden af “Gammelt og Nyt”, som vi nu er eller efterhaanden bliver betroede, til, saavidt mueligt, at oplyse Livs-Siden af Guds-Ordet til os, baade ved Daaben og Nadveren, men da al vor aandelige Oplysning om Guds-Ordets Livs-Kraft, som er Guds-Aanden selv, og om Guds-Livets Avling, Fødsel og Opvæxt hos Menigheden, som er den Helligaands Virkning, men Herrens egen Gierning, kun kan være en billedlig Oplysning, saa Guds-Livet og Guds-Ordet speiler sig i Menneske-Livet og Menneske-Ordet, skabte 72i Guds Billede, og da denne Oplysning kun hernede kan være og voxe stykkeviis hos os alle og er langt fra at være lige tilgængelig eller modtagelig i alle Livs-Stillinger og paa alle Trin af Himmel-Stigen, saa maae vi heller aldrig bygge Menigheds-Troen eller Guds Børns Haab, Herligheds-Haabet, paa vore Oplysninger, men maa lægge Menigheden Troes-Ordet i Troes-Bekiendelsen og Haabs-Ordet i Fadervor paa Hierte, som Guds-Ordet med tilsvarende Liv og Lys, der staaer langt over vore Beviser, men vil bevise sig selv for hele Menigheden og for enhver af os i den, efter den apostoliske Forsikkring, at naar det Ord, som vi har hørt fra Begyndelsen, bliver i os, da har vi Herren med os i Aanden, som selv baade kraftig og kiærlig vil bevise sin virkelige Nærværelse, som han i Nadveren ved Guds-Ordet til os alle levende og klarlig udtrykker den.