Grundtvig, N. F. S. Den christne Tro og den christelige Lærdom

I 1868 udkom “Den christne Tro og den christelige Lærdom” i bogudgaven af Den christelige Børnelærdom, kaldet “Anden Udgave”. Bogen består af 21 artikler fra Kirkelig Samler fra årene 1855-1861 samlet på i alt 392 sider. “Den christne Tro og den christelige Lærdom” udgør bogens attende del (s. 251-269).

lære; forkyndelse.

læren; forkyndelsen.

den lærde verden.

erstatte.

læren; forkyndelsen.

varsomhed; forsigtighed.

lære; forkyndelse.

menighedslære.

er rettet mod; arbejder hen imod.

renhed i læren.

urørlige.

er rettet mod; arbejder hen imod.

klarhed i læren.

renhed i læren.

falskt.

skole for småbørn.

lære; forkyndelse.

den lærde verden.

læren; forkyndelsen.

bortvejrer, fordriver.

bandlysning.

hverken.

skriftstedet.

bekæmpe.

betvivlede.

sigter til Det Nye Testamente.

lære; forkyndelse.

sædvanligvis.

fuldt ud, helt.

dit afkoms; dine efterkommeres.

ganske vist.

hverken.

lærens; forkyndelsens.

den lærde verdens.

sigter til Det Nye Testamente.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

lære; forkyndelse.

ganske vist.

sigter til Det Nye Testamente.

sigter formentlig til korstegnelsen.

sigter til 👤Jesus Kristus, der er både Gud og menneske (Grundtvigs udtryk).

menneskeskikkelse.

ganske vist.

i det jordiske; i timeligheden.

kraftfuldt; virksomt.

nødvendigvis.

retlede, orientere; bringe klarhed over.

betænkelige; dårlige.

tillempninger, tilpasninger.

afgjort, helt sikkert.

reglen for, hvad man skal tro; dogmet.

dvs. lærte.

irettesætte; skælde ud på.

være blevet mig til stor skade.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

betænkelig, tvivlsom.

spredte.

bekæmpet; benægtet.

idømt bøde.

åbenlyst.

den lærde verden.

blev uigenkaldeligt fordømt.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

åbenlyst.

universitet.

åbenlyst.

selvfølgelighed.

interessant el. bemærkelsesværdigt fænomen.

aftvinge.

åbenlyst.

sigtede derimod slutningen og fortalen mod.

person, der fremsætter el. begår injurier.

aftvinge.

bedrog.

dvs. syntes.

bekæmper.

ufortjent.

ukrigeriskhed.

ganske vist.

uheldige virkning.

den oprindelige tro, apostlenes tro.

frihed til i sin forkyndelse at fremsætte den opfattelse, man anser for den dogmatisk rette.

samfundsmæssige; statsborgerlige.

ganske vist.

samfundsmæssig; statsborgerlig.

undtagen.

rynke.

lære; forkyndelse.

bevæge sig i samme tempo el. takt.

tidsalder, epoke.

ødelæggelse (i 70 e.Kr.).

festbillede; billede af (dronningens) gæsteophold.

anførere.

leve af det rene ingenting, jf. ordsproget hos Mau 1879, nr. 5.486, og Grundtvig 1845, nr. 1.600.

her formentlig: tid præget af frihed.

fredselskende; gode.

fremstillet; forklaret.

uden gengæld el. vederlag; for intet.

må bøde for sine handlinger.

hverken.

afklare; forvandle (til en højere form).

sigter til Det Nye Testamente.

blev pisket.

sigter til Det Nye Testamente.

ganske vist.

strides, skændes.

gejstlig stand.

dvs. lærte.

gejstlige stand.

lære; forkyndelse.

læren; forkyndelsen.

bundet med lænker.

følelsesmæssig.

i Det Nye Testamente en betegnelse for Satan (kaldes også Beliar).

bandlystes.

følelsesmæssig.

her: fælles. Ordspil, der både sigter på nadverfællesskabet (kommunion), og hvad der angår en kommune (af fr. commune, fællesejendom).

hvis.

Anvendt litteratur