Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Det nytter slet ikke, om man derimod vil indvende, at de fleste Lægmænd, som hos os enten er traadt ud eller staaer ifærd med at træde ud af Folkekirken, fordi den saakaldte “officielle Christendom” og især Altergangen iflæng forarger dem, de er enten hele eller 283halve Baptister, som ingen Sacramenter bryder sig om, uden dem, de selv gjør, eller de er Pietister, som stoler paa deres egen Retfærdighed og er bange for at omgaaes Syndere; thi om dette end var langt meer en vitterlig Kjendsgjerning og langt mindre en ukjærlig Formodning, end det er, saa blev det dog lige sandt, at alle virkelige Medlemmer af Herrens Menighed krymper dem ved den nærværende Tingenes Orden, der, baade christelig og menneskelig talt, er en rædsom Uorden, og at hvad der holder dem i Folkekirken er kun den Følelse, at saalænge vi christelige Præster kan holde det ud, maae de ogsaa kunne, og de lægger os derved Ansvaret som en stor Steen paa Hjertet, saa at dersom jeg ikke ved 📌Vartou havde været saa ganske eiendommelig stillet, at den uundværligste Frihed ligesom fulgte af sig selv, da maatte jeg for længe siden brudt over Tvært.