Anklageskrift mod “Vennerne af det 18de Aarhundredes Oplysning”
✂ Ifølge Grundtvig forsøgte man i løbet af 1700-tallet over det meste af Europa at bekæmpe oplysningsfilosofien, undtagen i Preussen og Brandenborg, hvor 👤Frederik 2. “annammede 👤Voltaires Oplysning, som et Evangelium” (►Grundtvig 1825a, s. 26). 👤Frederik, der blev kendt som den Store, var venligsindet over for de franske oplysningstanker og gav 👤Voltaire et fristed ved sit hof i midten af 1700-tallet. Inspireret af 👤Platon efterstræbte han at blive “filosofkonge” med forbillede i den lærde romerske kejser 👤Marcus Aurelius. Under 👤Frederik trivedes både oplysningsfilosofien og -teologien på universiteterne og bredte sig ifølge Grundtvig til resten af Europa (s. 18). Fra 👤Voltaire trækkes dermed en linje til den tyske rationalistiske teologis fædre 👤Wilhelm Abraham Teller og 👤Johann Salomo Semler, der fastslog, at den kristne oplysning måtte baseres på en videnskabelig tilgang til ►Bibelen.
✂ Den efterfølgende generation af “lærde Theologer traadte i Pagt med den voltairiske Oplysning” (s. 18), og fra de tyske teologiske fakulteter nåede den “semlerske saavelsom den voltairiske” oplysning også til Danmark, hvilket ifølge Grundtvig, havde efterladt den danske kirke “som en Ruin fra gamle Dage” (s. 19).