Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Tro og Haab og Kjærlighed

Nu, da Menigheden i alle Maader trænger høilig til al den christelige Oplysning, vi kan give, om Troen paa Gud-Fader, paa 👤Jesus Christus, Hans eenbaarne Søn og paa den Helligaand, som denne Tro ved Daaben bekiendes og i Daaben beseigles, men er dog kun Menigheden daarlig bekiendt, fordi baade Forsvarerne og Modstanderne af Treenigheds-Læren har kappedes om at formørke og forvirre den, og da det fremforalt er en Livs-Sag i Menigheden, at Troen paa den Helligaands gud127dommelige Selvbevidsthed paany bliver levende og frugtbar, nu skal jeg i et eget Stykke om Treenigheden bidrage dertil hvad jeg med Pennen kan, og da vil man faae at see, hvad der er blevet mig klart og hvad der endnu er mig mørkt i Forholdet mellem det christelige Guds-Begreb og Menneske-Begreb, og i Fællesskabet mellem Gud og Mennesket i 👤Jesus Christus, som Fællesskab om det Guds-Rige, der er Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand, altsaa med andre Ord, see mit Forhold til en christelig Lærebygning, hvis Grund-Træk jeg øiner, men mægter dog ikke saaledes at forbinde, at de kan skues i deres klare Sammenhæng.