Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Tro og Haab og Kjærlighed

Naar vi nu med denne Oplysning betragter hvad der enten i det Hele eller navnlig hos os kalder sig Christendom, Christelighed og Christenhed, da seer vi ikke blot strax en grændseløs Forvirring af Begreberne, men finder Tilstanden saa utaalelig, at turde vi ikke haabe en væsenlig Forbedring, da maatte vi Blindfødte, som Herren har gjort seende, heller idag end imorgen vende saavel Stats-Kirken som Kirkestaten Ryggen og redde os ud af Vilderedet, med det Troes-Ord, som altid eens skal frit forkyndes og modtages, og med Herrens Indstiftelser, som kun er Saligheds-Midler for de Troende, men skal staae til deres fri Raadighed, og maa det nødvendig, for at Haabet og Kiærligheden kan komme til at svare til Troen, og for at det aandelige Guds-Folk kan komme i virkelig Besiddelse af det aandelige Guds-Rige, som er Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand. Saalænge vi imidlertid tør haabe paa en væsenlig Forbedring af vor Tilstand, da skal vi holde ud i den bundne Stilling, hvori Herren har kaldet os, og den 124christelige Oplysning, vi under de meget ugunstige Forhold har naaet, kan og skal lære os, at ved en vis Grad af borgerlig Frihed, i aandelig og hjertelig Henseende, vil Tilstanden være saa væsenlig forbedret, at baade Nydelsen af Guds Naade i 👤Christus og Renselsen, som altid maa begynde indenfra, naar de skal være ægte, kan giøre Kæmpeskridt, og at de maae have gjort dem, førend Menigheden er skikket til at være som Staden paa Bjerget og bære hele Verdens Fiendskab, hvad den vistnok, ligesom fra først af, dog maa tilsidst.