↩ Naar vi derimod, som hverken spørger det døde Bogstav eller 137 (VU) det ►kiødelige Præsteskab om Christendoms-Begrebet, som baade maa være levende og aandeligt, men modtage Begrebet, hvor det gives og ►meddeles os ved Vorherres ►👤Jesu Christi egne Indstiftelser: Daaben og Nadveren►, i Ordet til os af Herrens egen Munds Aande; naar vi læser hos Apostelen om de hos Menigheden ►forblivende “Tre”: Tro og Haab og Kiærlighed, hvoriblandt dog Kiærligheden er størst; da vedkiender den Helligaand, som 👤Christi Aand, sig strax dette Ordsprog som et ►uforbederligt Udtryk for det christelige Livs Begyndelse, Midte og Ende, altsaa den ægte, levende og fuldstændige Christelighed, der forbinder og forener alle sande Christne i de Helliges Fællesskab.