Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Tro og Haab og Kjærlighed

Ifølge Grundtvig forsøgte man i løbet af 1700-tallet over det meste af Europa at bekæmpe oplysningsfilosofien, undtagen i Preussen og Brandenborg, hvor 👤Frederik 2. “annammede 👤Voltaires Oplysning, som et Evangelium” (Grundtvig 1825a, s. 26). 👤Frederik, der blev kendt som den Store, var venligsindet over for de franske oplysningstanker og gav 👤Voltaire et fristed ved sit hof i midten af 1700-tallet. Inspireret af 👤Platon efterstræbte han at blive “filosofkonge” med forbillede i den lærde romerske kejser 👤Marcus Aurelius. Under 👤Frederik trivedes både oplysningsfilosofien og -teologien på universiteterne og bredte sig ifølge Grundtvig til resten af Europa (s. 18). Fra 👤Voltaire trækkes dermed en linje til den tyske rationalistiske teologis fædre 👤Wilhelm Abraham Teller og 👤Johann Salomo Semler, der fastslog, at den kristne oplysning måtte baseres på en videnskabelig tilgang til Bibelen.