Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Ordet og Troen efter Christi egen Lærdom

Naar vi saaledes veed, og har af Aarhundreders Erfaring seet det stadfæstet, at Guds-Ordet om den Eenbaarnes Kiødspaatagelse, Pine og Død, Helfærd, Opstandelse og Himmelfart, maatte, for at føde og finde den ægte, hjertelige og saliggiørende Tro, udtømme og fornedre sig ligesaa fuldelig, som den eenbaarne Søn, da han lod sig føde af 👤Marie-Mø, 302og at dette fornedrede Guds-Ord maatte længe bære sin Guddommelighed paa Jorden ligesaa lønlig, som Vorherre 👤Jesus Christus bar sin, da han voxde op i 📌Nazaret og var sine jordiske Forældre underdanig; naar vi er blevet os dette levende bevidste, og fæster derfor kiækt og udelukkende vor Christne Tro til Troes-Ordet ved Daaben, som det Guds-Ord, Vorherre 👤Jesus Christus selv, mens han talede guddommelig med Menneske-Røst paa Jorden, har i sin Troes-Bekiendelse lagt sin Menighed i Munden, og gjort til Vilkaar for hele den gienfødende, opelskende og salig giørende Livs-Kraft, som han har skjult i de sædvanlig saakaldte “Indstiftelsens Ord” ved begge saakaldte Sacramenter, men som vi kalder hvad de er: Herrens egne Gierninger med hans Munds Ord til os, som troer hvad hele Menigheden bekiender, saa at i den Helligaands Kraft bliver Daaben et Gienfødelsens Bad og bliver Nadveren et evigt Levebrød for det i Guds Billede skabte, dybt faldne, men ligesaa høit opreiste Menneske; see, da lysner det for os over den store Gudfrygtigheds Hemmelighed, som er Guds Menigheds Liv i denne Verden, dyrekiøbt, ikke med Sølv og Guld, men med Guds Søns uskyldige Blod, som renser os af al Synd og meddeler sig os som det guddommelige Hjerteblod i Leerkar, med Guddoms-Kraften midt i vor Skrøbelighed.