↩ Er nu Mennesket virkelig en ►Skabning i Guds Billede, og følgelig et aandeligt Guds-Barn, ►avlet i Guds Billede, ligesom der staaer skrevet, at ►👤Adam efter Faldet avlede en Søn i sit Billede, som i sit usynlige Ord til levende Udtryk for aandelige og ►hjertelige Ting bar sit Adelsbrev i Hjertet og paa Tungen, da føl 443 (US) ger det af Guds Alvidenhed og Eiegodhed, at Han baade forudsaae Faldet og vidste Raad til ►Opreisningen, da Han umuelig kunde lade sit Værk ødelægges eller lade sit Barn gaae fortabt, og herved knytter ►Gienløsningen ►i Tidens Fylde sig uopløselig til Skabelsen i Tidens Ophav, saa de forudsætte i Tankens og Ordets Verden (fornuftigviis ►ͻ: logisk) hinanden indbyrdes. ►Gienløsningen er ►vistnok en dyb Hemmelighed, men slet ikke dybere end ►Skabelsen i Guds Billede, og naar Mennesket kun, trods Syndefaldet, beholdt den væsenlige Lighed med Gud, som ligger i Ordet, da var ikke blot en vedvarende guddommelig Aabenbaring for Mennesket muelig, men da kunde Guds eenbaarne Søn ogsaa blive et virkeligt Menneske, født af en Kvinde, uden derfor mindre at være Guds Søn, thi Guds-Ordet 299og Menneske-Ordet, som oprindelig er eensartede, behøvede kun at sammensmelte, for at Guds Søn tillige var Menneskens Søn, og Menneskens Søn Guds Søn. Det gjaldt kun om, at naar ►Guds-Ordet blev Kiød, det da ikke skedte efter ►Kiøds-Villien, men efter Aands-Villien, som vi bekiender, at vor Frelser vel er født af en Kvinde, men kun af 👤Marie-Mø, 116 (VU) avlet ved den Helligaand, saa at Guds Søn vel som kvindefødt, var et virkeligt Menneske, alle Menneskers Broder paa Møderne-Side, men havde intet af den Smitte, som forplantes ved ►kiødelig Omgang. Ligesom nemlig Menneske-Ordet er udsprunget af Guds-Ordet, saaledes er ►det i Guds Billede skabte Menneske skabt i den eenbaarne Søn, ►som er Gud-Faderens Billede fra Evighed, og Mennesket var derfor kun et Guds-Barn ligesom paa anden Haand, i den Eenbaarne, saa Synde-Faldet var et ►Af-Fald fra Guds eenbaarne Søn, som maatte kunne ►afsones, naar den Eenbaarne, som var uskyldig deri, vilde fornedre sig til et Menneske-Barn og paatage sig al Skylden, og lide saavel den aandelige som den legemlige ►Døds-Straf, der er Syndens Sold; men om denne ►Afsoning skulde komme de syndige Mennesker til virkeligt og evigt Gavn, det beroede ►aabenbar paa, om de syndige Mennesker kunde og vilde lade sig paany optage i den uskyldige Menneske-Søn, som havde baaret alle Menneske-Synder og havde lidt Døden for dem, men havde, som Guds eenbaarne Søn, taget sit opoffrede men aldrig ►forbrudte Menneske-Liv tilbage fra den Død, der kun har Ret og Magt over det syndige ►Kiød.