↩ Denne Forudsætning af Menneskets virkelige ►Skabelse i Guds Billede til det evige Liv, den paastaaer nu ►vist nok Verdens-Klogskaben, er en urimelig Indbildning, som kun er bygget paa ►første Mosebog, og maa staae eller falde med denne gamle Bog, hvis guddommelige Ufeilbarhed vi nok skal lade være at bevise; men herved glemmer Verden ganske to uimodsigelige Ting, og da først og fremmerst, at dersom Mennesket ikke var ►skabt i Guds 115 (VU) Billede,► ligesaa virkelig som noget Barn kan bære sine Forældres Billede, da var det umuligt for Mennesket at have nogen sand og levende Forestilling om Gud eller hans Egenskaber, hvortil Mennesket kun er ►bekvemt, naar der er Noget i Mennesket af Alt hvad der er i Gud, og at naar nu Verden dumdristig vilde frakiende Mennesket al ►Bekvemhed til at kiende Gud, da vilde den see sig gjendrevet af den uimodsigelige Kiendsgierning, at Mennesket ved Aands-Ordet i sin Mund ikke blot er kiendelig 298skilt fra alt det Umælende, men aandelig hævet over hele den synlige og haandgribelige Verden til en usynlig, aandelig Verden, der i Munds-Ordet har sin egen Soel baade med Lys og Livs-Varme, saa at enten maatte Menneske-Ordet selv være Menneskets usynlige Skaber, eller, da dette var en klar Selv-Modsigelse, maa det usynlige Menneske-Ord være et eensartet, levende Billede af det skabende Guds Ord.