↩ Naar vi saaledes har hørt og troende modtaget Aandens Vidnesbyrd om Guds-Ordet til os af Herrens egen Mund ved den hellige Daab og den hellige Nadver, og om Troen paa dette Guds-Ord, som eet i Aanden med Herren selv: ►Guds-Ordet af Evighed, som veed guddommelig af sig selv at sige (er sig selv guddommelig bevidst) og blev Kiød, blev Menneske, ►som en af os i alle Maader, kun uden Synd, i ►Tidens Fylde, og er i Aan 442 (US) den virkelig, lyslevende, baade aandelig og aands-legemlig eller ►hjertelig ►med Sine alle Dage til Verdens Ende, og naar vi, paa Grund heraf, føler os ved Daaben indfødte i Guds Rige og ved Nadveren indlemmede i Herrens aandelige Legeme, som er hans Fællesskab, 297da føler vi Alle meer eller mindre Trang til at giøre det tydeligt for os selv og for hinanden, at skiøndt dette for Verdens-Klogskaben klinger ligesaa hemmelighedsfuldt og æventyrligt, som hvad de vildeste og mørkeste Sværmere har fortalt os om deres Aand, som de ►sædvanlig ogsaa kalder Guds Helligaand, og har tit kaldt 👤Christi Aand, saa er vor Tro og Bekiendelse dog baade kiendelig og himmelvidt forskiellig fra alt Andet, og har i sig selv den klareste Sammenhæng, og den jævneste Fattelighed for alle virkelige Mennesker, som forudsætte sig ►skabte i den sande Guds Billede til Deelagtighed i Hans evige Liv.