↩ Medens det derfor skal være langt fra os at prale med Oplysningen om Ordet og Troen, som noget splinternyt, da vi tvertimod gladelig indrømme, at det er den ældgamle christelige Oplysning, som Herren selv har sørget for, ►ved at sætte sit Lys i Stage til at skinne for alle dem, som er i Huset, og at det ►aabenbar var ved denne Oplysning, 👤Morten Luther fandt Veien ud af Pavedømmets Mørke, saa maae vi dog, for Sandhedens og Menighedens Skyld, ikke blot indrømme, men indskærpe, at det selv for 👤Luther stod meget i Skygge, baade hvorledes Ordet og Troen og hvorledes Ordet og “Sacramenterne” forholdt sig til hinanden og sammenvirkede til det store Gienfødelses og For 439 (US) nyelses Værk i 👤Christi Menighed, og at hos de lutherske Skriftkloge blev Tankegangen og Tale292maaderne om denne Hovedsag daglig dødere og mere forvirrede, saa at vi nu har meget ondt ved endog blot at blive forstaaet af dem, naar vi med de allerjævneste Ord og paa det allertydeligste ►udvikler den christelige Oplysnings ældgamle, i ►Pavedommet skjulte, men af 👤Luther paany opdagede Grundsætning om “Ordet og Troen,” det christelige Guds-Ord og den dertil svarende Menigheds-Tro, som de to i ►Saliggiørelsens Orden uadskillelige Grund-Kræfter.