↩ Saalænge der har været Christendom i Verden, har ethvert alvorligt Menneske, der følde sig tiltalt af den, som guddommelig Sandhed, ogsaa følt, at ►Salighedens Sag umuelig kan være det evige Livs Sag, uden at have kiendelig Indflydelse paa det timelige Menneske-Liv, saa at hvem der virkelig nægter det, og venter kun en saakaldt “salig Død” af Christendommen, derved baade røber sin aandelige ►Dødhed, og udsætter Christendommen for den vantro Verdens bittre og tilsyneladende velfortjente Spot. Var nemlig 👤Christi Evangelium saadant et blot saakaldt “evigt Livs Ord”, som gjorde det timelige Menneske-Liv endnu dødere end det forhen var, da hverken kunde eller maatte noget sandhedskiærligt Menneske troe paa et saadant Evangelium, thi hvad der viser sig aandløst eller aandelig dødt og magtesløst i Tiden, kan umuelig være aandfuldt eller aandelig almægtigt i Evigheden, hvorfor da ogsaa Vorherre 👤Jesus Christus selv har vidnet, at ►vi maae aandelig gienfødes i Tidens Løb for at faae Deel i det evige Liv, og at ►dette er en Sandhed 2om det Jordiske, der først maa troes, inden man kan troe Sandheden om det Himmelske.►