Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den apostelige Troes-Bekjendelse i den christelige Daabspagt

Den fjerde Hoved-Oplysning om Troes-Bekjendelsen og dens christelige Brug, er, at den, heel og holden, tilligemed Forsagelsen i Daabs-Pagten, maa tages og troes som Ord af Herrens egen Menneske-Mund, da Daaben ellers umuelig kunde være Herrens egen Indstiftelse, hvortil det ligesaa nødvendig hører, at han har foresagt Apostlerne Daabs-Vilkaaret som han har foresagt dem Døbe-Ordet, der ei engang kan kiendes for christeligt uden i uopløselig Forbindelse med det Troens Ord, som lærer os, i hvilken Faders og Søns og Helligaands Navn, det er, vi døbes. Til denne Hoved-Oplysning kan og skal vi vist nok knytte al den Oplysning, vi kan give om Forholdet mellem Herren og Aanden, om Apostlernes og alle Ordets Tjeneres og hele Menighedens Forhold til Begge og igien nem dem til Faderen, som vil tilbedes i “Aand og Sandhed”, det er lyslevende i Sønnen og Aanden; men disse Oplysninger, som i Tidens Løb maae falde mere eller mindre uklare, maae vi ingenlunde sammenblande med de Hoved-Oplysninger, der baade kan være klare for Alle, og som er aldeles nødvendige for at kunne levende tilegne sig Troen og Daaben, og fatte det evige Livs Haab i Vorherres 👤Jesu Christi Navn.